Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Mødedato: 17.08.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Medlemsforslag vedr. henvendelse om Historic Grand Prix

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg skal tage stilling til medlemsforslag vedr. henvendelse om Historic Grand Prix

Sagsfremstilling

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Vanløse Lokaludvalg drøfter og beslutter en henvendelse til Borgerrepræsentationen vedr. afholdelse af det historiske Grand Prix

(Medlemsforslag stillet af Hans Thomsen)

Motivering

Det historiske Grand Prix giver en voldsom støj i flere dage, læg dertil den sparsomme fremkommelighed i området samt voldsomme forurening der sker i området, se blot hvad Kåre Press-Kristensen udtaler den 6. august 2017 kl. 19.30 på TV2 Lorry vedrørende støj m.m.

Borgerrepræsentationen skal i september måned 2017 se på kontraktforholdet efter de første 5 år og evt. forlænge aftalen om afholdelse af Copenhagen Historic Grand Prix for nye 5 år.

Derfor kunne det være på sin plads, at Vanløse Lokaludvalg kom med en udtalelse om forholdet, eller at vores eget udvalg om trafik får en bemyndigelse til at indsende Vanløse Lokaludvalgs udtalelse om dette spørgsmål.

 

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg drøftede medlemsforslag vedr. henvendelse om Historic Grand Prix

2. Vanløse Lokaludvalg stemte om vedtagelse af en udtalelse til Borgerrepræsentationen

For: 13 stemmer

Imod: 5 stemmer

Undlod: 1 stemme

3. Vanløse Lokaludvalg godkendte forslag til henvendelse formuleret i mødet

Til top