Mødedato: 16.06.2022, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

A-sag: Orientering vedr. Idrætsmilliarden og udvikling af Asfalten

Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Jens Andersen vedr. Idrætsmilliarden og udvikling af Asfalten, også kaldet Multifunktionspladsen, til efterretning.

Indstilling

Formanden indstiller, 

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Jens Andersen vedr. Idrætsmilliarden og udvikling af Asfalten, også kaldet Multifunktionspladsen, til efterretning.

Problemstilling

Regeringen har gjort det muligt for Københavns Kommune at afsætte yderligere 1 mia. kr. i perioden 2022-2030 til nye idrætsfaciliteter. Københavns Kommune har derfor søsat indsatsen ”Idrætsmilliarden”. Formålet er at bygge og renovere flere idrætsanlæg, så færre skal vente, og flere kan dyrke idræt. Det ønskede løft af idrætskapaciteten kan ske gennem renovering og modernisering af eksisterende idrætsfaciliteter samt etablering af nye idrætsfaciliteter.

Alle københavnere har været inviteret til bydelsmøder, hvor Kultur- og Fritidsforvaltningen stod klar til at tage imod anlægsforslag og en snak om lokale ønsker og behov for nye idrætsfaciliteter. Jan Lindboe, Jens Andersen og Bent Christensen deltog den 18. maj 2022 i mødet i Grøndal Multicenter med repræsentanter fra Kultur- og Fritidsforvaltningen, hvor interesserede fra Vanløse var inviteret til at spørge ind til projektet og præsentere deres ønsker. 

Efterfølgende var der den 30. maj 2022 inviteret til workshop med forvaltningsfolk og politikere, hvor det igen var muligt at redegøre for tankerne bag ønskerne. På dette møde fremkom det, at der er kommet godt 600 forslag til anvendelsen af de ekstra penge.

På begge møder har Jan Lindboe og Jens Andersen fremlagt de tanker om udnyttelsen af "Asfalten", der er udtrykt i Bydelsplanen 2021 og som har været debatteret de seneste år i både Lokaludvalget, Kultur- og Fritidsgruppen og i en række forskellige fora samt været temaet for en workshop om idrætten i Vanløse, der blev holdt i efteråret 2021.

For at gøre tankerne lidt mere konkrete, har Jens Andersen og Jan Lindboe fået udarbejdet nogle skitser, til inspiration, for udnyttelsen af området. Disse, samt yderligere materiale, fremlægges på lokaludvalgsmødet den 16. juni og vil ligeledes blive forelagt Kultur- og Fritidsgruppen den 15. juni 2022.

Lokaludvalget har ikke taget stilling til materialet.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orientering fra Jens Andersen vedr. Idrætsmilliarden og udvikling af Asfalten til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

Videre proces

Anlægsforslag og input til prioriteringer til Idrætsmilliarden samles op af forvaltningen og præsenteres for Kultur- og Fritidsudvalget inden forhandlinger om budget 2023. Til Budget 2023 skal der godkendes en investeringsplan, der sætter de overordnede rammer for, hvordan Københavns Kommune forventer at anvende de resterende anlægsmåltal på 105 mio. kr. årligt frem mod 2030.

/Per Stengade

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orientering vedr. idrætsmilliarden og udvikling af Multifunktionspladsen til efterretning og Kultur og Fritidsarbejdsgruppen arbejder videre med Multifunktionspladsen.
Til top