Mødedato: 16.03.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

B-sag: Orientering om status på økonomi

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg orienteres om status på forbrug af puljemidler.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit ordinære møde i november 2022 at fordele puljemidlerne for 2023 i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere mv. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2023 til efterretning.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har i 2023 et samlet puljebudget på 1.440.500 kr. til at fremme lokale aktiviteter inden for demokrati, kultur og netværk. Størrelsen af puljebudgettet er bestemt af Borgerrepræsentationen og reguleres årligt på baggrund af bydelens befolkningstal. 

Lokaludvalget har hvert år fordelt midler imellem Vanløsepuljen og en intern pulje til lokaludvalgets egne projekter.

Lokaludvalget har besluttet at behandle eksterne ansøgninger til budget 2023 seks gange;  november 2022 og februar, april, juni, september og november 2023.

I det vedhæftede bilag over status på økonomi gør sekretariatet opmærksom på, at der i oversigten over ansøgninger ikke er indberegnet et eventuelt momsafløftet beløb under kolonnen "Udbetaling", hvilket kan give en mindre diskrepans i forhold til det endelige regnskab.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler for 2023 til efterretning.

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

1.000.000

 718.733 281.267

Egne projekter

440.500

 366.300 74.200

Til dagens møde er der ét internt projekt på dagsordenen:   

  • "Skab mere biodiversitet og gør Vanløse mere grøn" - 10.000 kr.

Såfremt Vanløse Lokaludvalg beslutter at disponere 10.000 kr. til det interne projekt, er der 64.200 kr. tilbage til disposition til egne projekter.

/Jan Lindboe

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top