Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Ansøgninger til Vanløsepuljen

Vanløse Lokaludvalg skal drøfte og træffe beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.

Indstilling

Formanden indstiller, på baggrund af puljegruppens drøftelser, at Vanløse Lokaludvalg

  1. støtter med 3.800 kr. til ansøgningen: Cykelkursus for voksne med anden baggrund end dansk

  2. støtter med 52.240 kr. til ansøgningen: Cirkus Vanløse

  3. støtter med 17.700 kr. til ansøgningen: Arrangementer på Hyltebjerggård – forår 2017

  4. giver afslag på ansøgningen: Tricktyveri i Vanløse

  5. støtter med 2.800 kr. til ansøgningen: Hiv og Sving – 1. halvår 2017

  6. støtter med 7.000 kr. til ansøgningen: Walk´n Roll 2017

  7. støtter med 150.000 kr. til ansøgningen: Vanløse På Den 2. Ende 2017

  8. giver afslag på ansøgningen: Krumsprings flytning fra Katrinedals Skole

  9. giver afslag på ansøgningen: Salonudstillingen

  10. støtter med 10.000 kr. til ansøgningen: Krumsprings afslutning og opvisning april 2017

  11. støtter med 30.000 kr. til ansøgningen: ”Futsal for Vanløses ungdom”. Social indsats i lokaludvalg

Problemstilling

Der ansøges om mere end der er midler til i Vanløsepuljen, hvorfor lokaludvalget skal være opmærksomt på, at der ikke bevilges mere ,end der er til rådighed jf. Dagordenspunkt: Status på puljemidler.

1. Røde Kors Hovedstaden: "Cykelkursus for voksne med anden baggrund en dansk"

Cykelkursusset arrangeres af Røde Kors Hovedstaden. Undervisningen foretages af frivillige, og den består af en kombination af teori og praksis. Der søges om 3.800 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges de ansøgte 3.800 kr., da lokaludvalget vægter netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

2. Cirkusskolen i Vanløse: "Cirkus Vanløse"

Cirkus Vanløse dækker over 8 cirkusforestillinger på Damhusengen arrangeret af Cirkusskolen i Vanløse i samarbejde med deres børne- og voksenartister. Ambitionen med forestillingerne er at nå ud til hele lokalområdet. Hver forestilling kan rumme 296 publikummer. Der søges om 52.240 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 52.240 kr., da lokaludvalget vægter kulturelle og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

3. Aktivitets- og Frivilligcenter Hyltebjerggård: "Arrangementer på Hyltebjerggård – forår 2017"

Arrangementer på Hyltebjerggård – forår 2017 dækker over 3 foredrag, som italesætter tabubelagte problemstillinger og tilbyder de fremmødte behjælpelige redskaber og viden til håndtering af disse problemstillinger. Der søges om 17.700 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 17.700 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter, som styrker samarbejdet på tværs af f. eks kultur, alder og etnicitet samt tilgodeser særligt udsatte i bydelen. Støtten gives som en underskudsgaranti.

4. Seniorklubben Vanløse: "Tricktyveri i Vanløse"

Tricktyveri i Vanløse er et foredrag ved tryllekunstneren Sonny Cagara om, hvordan befolkningen og særligt ældre kan modstå tricktyveri. Projektet arrangeres af Seniorklubben Vanløse, og der regnes med at være plads til 90 publikummer til foredraget. Der søges om 10.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag grundet prioritering af økonomiske midler. Puljegruppen er af den mening, at problematikken omkring tricktyveri har været belyst fornylig til et offentligt arrangement i Kulturstationen.

5. Kristmundur Kunoy: "Hiv og Sving - 1. halvdel 2017"

Hiv og Sving er et spillemandsorkester bestående af 10 medlemmer. Projektet dækker over en række åbne koncerter, den første tirsdag i hver måned, hvor man ud over musikken kan nyde en kop kaffe og småkager. Koncerterne styrker netværksdannelsen i bydelen. Der søges om 2.800 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 2.800 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

6. Foreningen for Ataksi/HSP: "Walk’n Roll 2017"

Walk’n Roll 2017 er en gåtur rundt om Damhussøen. Arrangementet afholdes af foreningen for Ataksi/HSP og henvender sig til foreningens medlemmer og interesserede vanløseborgere. Arrangementet har til formål at gøre opmærksom på foreningen samt at fremme socialt samvær i naturskønne omgivelser. Der søges om 7.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 7.000 kr., da lokaludvalget vægter tværgående og netværksdannende aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

7. GEV Vanløse Erhvervsforening: "Vanløse På Den 2. Ende 2017"

Vanløse På Den 2. Ende 2017 er en byfest i Vanløse, som skal tilbyde forskellige sociale og kulturelle arrangementer for bydelens borger. Byfesten arrangeres i samarbejde med en række lokale erhverv og foreninger. Der søges om 150.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges ansøgte 150.000 kr., da lokaludvalget vægter bydelsrelaterede, dialogskabende og netværksdannede aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som en underskudsgaranti.

Administrativ bemærkning:

Vanløse Lokaludvalg gøres opmærksom på revision af retningslinjerne for Vanløsepuljen vedtaget i januar 2017. Af de reviderede retningslinjer fremgår det, at ved projekter på 100.000 kr. og derover, hvor en stor andel af budgettet går til udgifter til underholdning, vægter lokaludvalget, at minimum 25 % af udgifterne bruges på lokale kulturudøvere. I budgettet fremgår der fire budgetposter til underholdning (post 2, 6, 7 og 9) til et samlet beløb på 190.000 kr. hvilket betyder, at de 47.500 kr. skal anvendes til lokale kulturudøvere. Ligeledes er det tilføjet i retningslinjerne, at det skal være tydeligt til arrangementet, at lokaludvalget giver støtte til arrangementet. Sekretariatet sikrer, at alle lokaludvalgets betingelser m.v. fremgår af tilsagnsbrevet.

8. Miki Jensen: "Krumsprings flytning fra Katrinedals Skole"

Projektet er en ansøgning om økonomiske midler til at dække idrætsforeningens Krumsprings ekstra udgifter i forbindelse med idrætsforeningens fratagne træningstider og mulighed for opmagasinering under renoveringen af Katrinedals Skole. Der ansøges om 239.964 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag grundet prioritering af økonomiske midler, samt at ansøgningen falder uden for formålet med Vanløsepuljen.

9. Jonas Hvis Søndergaard: "Salonudstillingen"

Salonudstillingen er en kunstudstilling med kunstneren Andreas Schulenburg, som skal opsættes i passagen mellem Vanløse Bibliotek og Kulturstationen. Udstillingen er en del af et større projekt, som i flere etaper udstiller forskellige kunstnere i passagen for at skabe debat og fokus på dansk samtidskunst. Der ansøges om 20.000 kr.

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet gives afslag grundet manglende information om, hvad der ansøges om midler til. Der er blevet forespurgt om supplerende oplysninger om budgetposter i forhold til ansøgte beløb, som ikke stemmer overens. Ansøger er ikke vendt tilbage med uddybende informationer.

10. Miki Jensen: "Krumsprings afslutning og opvisning april 2017"

Ansøgningen dækker over en gymnastikopvisning, hvor alle Krumsprings hold vil optræde. Arrangementet afholdes i Bellahøj Hal 1 kl. 10.30-17.00, og Krumsprings medlemmer og medlemmernes familie er inviteret. Der ansøges om 75.000 kr. 

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 10.000 kr., da lokaludvalget vægter bydelsrelaterede og netværksdannede aktiviteter i Vanløse. Det reducerede beløb skyldes, at puljegruppen ikke ønsker at støtte forplejning og merchandise (reklameprodukter: T-shirt, drikkedunk og mulepose), da det falder udenfor Vanløsepuljens retningslinjer. Støtten gives som underskudsgaranti.

11. Street Society: "”Futsal for Vanløses ungdom”. Social indsats i lokaludvalg"

Ansøgningen dækker over en indsats i at udbrede futsal som disciplin og sport i Vanløse samt rekruttering af rollemodeller, som skal uddannes i at afholde fremtidige turneringer. Projektet henvender sig til unge mellem 13-18 år – herunder unge fra udsatte boligområder. Der ansøges om 30.000 kr. 

Puljegruppens indstilling og begrundelse: Puljegruppen indstiller, at projektet bevilges 30.000 kr., da lokaludvalget vægter dialogskabende og netværksdannede aktiviteter i Vanløse. Støtten gives som underskudsgaranti. Puljegruppen ønsker, at ansøger kommer med en tilbagemelding om status på projektet i august. 

Løsning

Vanløse Lokaludvalg drøfter projekterne og puljegruppens indstillinger og træffer beslutning om bevilling af midler fra Vanløsepuljen.

Økonomi

Der søges samlet om 608.504,00 kr., hvilket er mere, end der er til rådighed i Vanløsepuljen. Der er 580.011,00 kr. til disposition i Vanløsepuljen så frem, at puljen justeres med 18.000 kr. jf. dagsordenpunktet: Status på økonomi og beslutning om ny disponering af midlerne

Der indstilles for 283.540,00 kr.

Videre proces

Sekretariatet sørger for, at alle ansøgere, der bevilges støtte, modtager et tilsagnsbrev med de betingelser der skal overholdes for, at støtten kan udbetales. Alle ansøgere, der får afslag på støtte, modtager et afslagsbrev med begrundelsen for afslaget.

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 3.800 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Cykelkursus for voksne med anden baggrund end dansk

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 52.240 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Cirkus Vanløse

3. Hanne Larsen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling

Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 17.700 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Arrangementer på Hyltebjerggård - forår 2017

4. Hans Thomsen erklærede sig inhabil og var ikke til stede under sagens behandling

Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag på ansøgningen Tricktyveri i Vanløse, grundet prioritering af de økonomiske midler, kombineret med at problematikken har været belyst for nylig i et andet arrangement.

5.Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 2.800 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Hiv og Sving - 1. halvår 2017

6. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 7.000 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Walk'n Roll 2017

7. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 150.000 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Vanløse på den 2. Ende 2017

8. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag på ansøgningen Krumsprings flytning fra Katrinedals skole, grundet prioritering af de økonomiske midler, samt at ansøgningen falder uden for  formålet med Vanløsepuljen.

9. Vanløse Lokaludvalg besluttede at give afslag på ansøgningen Salonudstillingen, grundet manglende supplerende informationer fra ansøger, om hvad der ansøges midler til.

10. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 10.000 kr. i 2017-puljemidler i underskudsgaranti til ansøgningen Krumsprings afslutning og opvisning april 2017

11. Vanløse Lokaludvalg besluttede at bevilge 30.000 kr. i 2017-puljemdilerunderskudsgaranti til

Til top