Mødedato: 16.03.2017, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Status på økonomi og beslutning om ny disponering af midlerne.

Se alle bilag
Lokaludvalget orienteres om årets hidtidige forbrug af puljemidler og træffer beslutning om ny fordeling af midler i hhv. egne projekter og Vanløsepuljen.

Tidligere beslutninger

Vanløse Lokaludvalg besluttede på det ordinære møde i december at fordele puljemidlerne for 2017 i hhv. en Vanløsepulje, som foreninger, borgere m.v. kan søge om midler fra til projekter, der gavner bydelen, samt en pulje til egne projekter.

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. At Vanløse Lokaludvalg tager orienteringen om budget, forbrug og disponering af puljemidler 2017 til efterretning.

  2. At Vanløse Lokaludvalg beslutter ny disponering af puljemidlerne i hhv. Vanløsepuljen og egne projekter, grundet et mindre puljebudget.

Problemstilling

Vanløse Lokaludvalg har fået efter justeret sit årlige puljebudget fra 1.483.000 kr. til 1.447.000, hvilket er en reduktion på 36.000 kr. Borgerrepræsentationen har besluttet at fordelingen af puljebudgettet bestemmes ud fra bydelenes befolkningstal, samt følger de kommunale ramme- og prisreguleringer.

Lokaludvalget står hvert år bag en række egne projekter og fordeler hvert år midler til projekter, der gavner bydelen, som aktive projektmagere står bag.

For at give lokaludvalget et løbende overblik over budget, forbrug og disponering af puljemidler fremlægges der på hvert ordinært møde en status over forbruget.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen vedr. status på puljemidler til efterretning.

Lokaludvalget beslutter at justere hhv. Vanløsepuljen og disponeringen til egne projekter med 18.000 mindre grundet reduceringen af årets puljebudget.

 

Økonomi

Pulje

Budget

Disponeret over

Rest til disposition

Vanløsepuljen

882.000*

301.989

580.011

Egne projekter

565.000*

105.500

459.500

*Tallet er justeret med 18.000, således at der samlet er et puljebudget på 1.447.000 kr.

Til dagens møde er der 11 ansøgninger, der tilsammen søger om 608.504 kr., hvilket er mere, end der er til disposition i Vanløsepuljen.

Til dagens møde er der fem indstillinger, hvortil lokaludvalget skal afsætte puljemidler:

  • Bod til Vanløse på den anden ende: 15.000 kr.

  • Vanløsesaloner: 31.500 kr.

  • Sankt Hans: 45.500 kr.

  • Hvidbog om Idrætslivet i Vanløse: 70.000 kr.

  • Vi spiser sammen: 15.000 kr.

Såfremt lokaludvalget beslutter at disponere 177.000 kr. til egne projekter, har lokaludvalget 282.500 kr. tilbage til disposition til egne projekter.

/Bent Christensen

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg tog orienteringen om puljemiddelstatus for 2017 til efterretning.

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede ny disponering af puljemidlerne med 18.000 kr. mindre i hhv. Vanløsepuljen og egne projekter for 2017.

Til top