Mødedato: 15.01.2009, kl. 18:30

Ansøgninger til Dialogpuljen

Ansøgninger til Dialogpuljen

Vanløse Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde torsdag den 15. januar 2009

 

 

8.      Ansøgninger til Dialogpuljen

VAN   3/2009

Ansøgninger til Dialogpuljen

J.nr.  VAN 01/2009

 

Formanden indstiller til Vanløse Lokaludvalg,

  1. at lokaludvalget tager stilling til bevilling af støtte fra Dialogpuljen til tre ansøgninger.

Vanløse Lokaludvalgs beslutning på mødet den 15. januar;

  1. Lokaludvalget besluttede at yde støtte til;

·         Det Økologiske Råd: "Luftforurening i Vanløse" med kr. 53.500. Lokaludvalget stiller som betingelse for støtten, at projektet får en lokal forankring og at arbejdsgruppen for Trafik og Miljø samt Vanløse Miljøcenter inddrages i arbejdet. Kåre Press-Kristensen var inhabil og forlod mødet under behandlingen af denne ansøgning.

  1. Lokaludvalget besluttede ikke at yde støtte til;
    • Multiart: "Multiart, Hjemmeside". Begrundelsen for at afvise ansøgningen er, at der søges om støtte til driftsudgifter. Lokaludvalget opfordrer Multiart til at oprette en hjemmeside via vanløsebasen.
  2. Lokaludvalget udsatte behandlingen af ansøgningen "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009" fra Vanløse Lokaludvalg, til lokaludvalgets møde i februar. Baggrunden er, at lokaludvalget ønsker at indgå i en dialog med kulturhuset vedrørende den pågældende ansøgning og ansøgningsproceduren fremover.

Nedenstående tabel viser Dialogpuljens budget, disponibelt beløb, bevilget beløb og restbeløb efter Vanløse Lokaludvalgs møde den 15. januar.

Dialogpuljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 15/01 2009

Bevilget beløb pr. 15/01 2009

Resterende beløb pr. 15/01 2009

Dialogpuljen

Kr. 270.000

Kr. 270.000

Kr. 53.500

Kr. 216.500

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Vanløse Lokaludvalg har modtaget følgende tre ansøgninger om støtte fra Dialogpuljen:

  1. Multiart: "Multiart, Hjemmeside" på kr. 6.500
  2. Det Økologiske Råd: "Luftforurening i Vanløse" på kr. 53.500
  3. Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009" på kr. 66.400

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

1. Multiart: "Multiart, Hjemmeside": Foreningen er oprettet i 2008 og ønsker nu at oprette egen hjemmeside. Der er i øjeblikket 30 medlemmer, men foreningen ønsker gerne flere. En hjemmeside er en billig og effektiv måde, hvorpå man kan nå ud til mange med foreningens billeder og øge kendskabet til Multiart.

 

2. Det Økologiske Råd: "Luftforurening i Vanløse": Der søges støtte om et projekt, der skal oplyse og skabe dialog mellem borgerne i Vanløse om luftforurening fra trafikken, hvad der kan gøres for at nedbringe luftforureningen og hvad lokalpolitikerne mener. Projektet afholdes i Vanløse Kulturhus i marts måned. Der forventes et deltagerantal på 50-100. Pengene søges til lokaleleje, annoncering, reklamemateriale, lønudgifter, honorar til oplægsholder og sekretærbistand. Der er ligeledes ansøgt hos de andre lokaludvalg om at gennemføre projektet i Københavns andre bydele. Der er ikke medfinansiering.

 

3. Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009": Kulturhuset søger om støtte til to dialogskabende aktiviteter i foråret.

 

1. "Gi' en historie om Vanløse før og nu" på kr. 39.400:

Der tages udgangspunkt i Vanløse med henblik på at dykke ned i bydelens glemte historier, men også at afdække aktuelle begivenheder. Med instruktør Jacqueline Landau fra Børne Video Maraton og historiefortæller Hans Laurens afholdes der workshops med elever fra Vanløses skoler. Der laves to parallelle forløb, ét hvor man laver historiske noveller og ét, hvor man arbejder dokumentarisk med en lokal vinkel. Film og historier vil sidst på ugen danne grundlag for en temadag om Vanløse før og nu. Pengene søges til honorarer, redigering af lyd, leje af kameraer, materialer og transport. Projektet foregår i uge 12.

 

2. "Filmfestival om kulturel mangfoldighed" på kr. 27.000:

Filmfestivalen ønsker at sætte fokus på kulturmødets herligheder, besværligheder og udfordringer. Kulturhuset ønsker at danne rammen om filmoplevelser og oplæg, der medvirker til interkulturel forståelse. Der forestilles et samarbejde med SSP-medarbejderne i Vanløse. Hvis vejret tillader det, vil filmene blive vist på tagterrassen. Filmfestivalen afholdes i uge 20. De film, der er planlagt er Kirikou og Troldkvinden, Figther, Zozo og En araber kommer til byen. Pengene søges til filmleje, honorering af foredragsholdere og værter, transport af film/personale, produktionsomkostninger samt uforudsete udgifter.

 

LØSNING

Vanløse Lokaludvalg drøfter og tager stilling til bevilling af støtte fra Dialogpuljen. Ansøgningerne har været behandlet af formandskabet, tovholdergruppen og arbejdsgruppen for kultur.

ØKONOMI

Nedenstående tabel viser Dialogpuljen budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb såfremt Vanløse Lokaludvalg på sit møde den 15. januar beslutter at yde støtte til projekterne.

Puljen 2009

Budget 2009

Disponibelt beløb pr. 15/01 2009

Ansøgt beløb pr. 15/01 2009

Resterende beløb pr. 15/01 2009

Dialogpuljen

Kr. 270.000

Kr. 270.500

Kr. 126.400

Kr. 81.100

Midlerne anvises på bevilling fra økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Vanløse Lokaludvalgs puljemidler.

BILAG

Bilag 1. Ansøgning fra Multiart: "Multiart, Hjemmeside"

Bilag 2. Ansøgning fra Det Økologiske Råd: "Luftforurening i Vanløse"

Bilag 3. Ansøgning fra Vanløse Kulturhus: "Dialogskabende børnekultur, foråret 2009"

 

 



 

Til top