Mødedato: 11.12.2025, kl. 17:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse
B-sag: Status på egne projekter og nyt fra grupperne
Lokaludvalget orienteres om status på egne projekter og nyt fra temagrupperne.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Trafikken i Vanløse til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Byliv, kultur og erhverv til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Natur - og miljø til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt fra Idræt, bevægelse og sundhed til efterretning.
- at Vanløse Lokaludvalg tager nyt vedrørende evt. andre egne projekter til efterretning.
Problemstilling
Lokaludvalget orienteres om nyt fra temagrupperne vedr. aktuelle projekter, kommende projekter samt drøftelser af eventuelle høringer.
Temagruppernes mødedatoer fremgår af lokaludvalgets mødekalender på hjemmesiden.
Man kan altid kontakte tovholderen for de respektive grupper for mere information fra temagrupperne.
Løsning
Lokaludvalget tager følgende til efterretning:
- Trafikken i Vanløse har haft besøg af Teknik- og Miljøforvaltningens afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold for at tale om Vanløserelevante projekter vedtaget i Budget 2026, herunder trafiksikkerheds- og skolevejsprojekter i relation til en afsat pulje til mindre trafikprojekter administreret af forvaltningen. Trafikgruppen har desuden drøftet input til Den Nationale Cykelpulje 2026.
- Byliv, kultur og erhverv har bl.a. haft besøg af Peter Nørskov der deltog i borgernes tid på lokaludvalgets møde i oktober for at drøfte forholdene på Vanløse Torv og man samlede op på input fra bydelsmødet dagen før, den 25. november 2025.
- Natur- og Miljø havde på seneste temagruppemøde besøg af Teknik- og Miljøforvaltningen til en dialog om budgetnotat for Udviklingsplan for Grøndalsparken. Temagruppen har desuden forberedt bydelsmødet den 25. november, evalueret arbejdet i 2025 og drøftet en arbejdsplan for 2026.
- Idræt, bevægelse og sundhed har ikke holdt møde siden sidste lokaludvalgsmøde.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs midler.
Videre proces
-
/Jan Lindboe