Indledende drøftelse af Lokaludvalgets budget 2026
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter de foreløbige input til udvalgets budget 2026.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg får i 2026 tildelt puljemidler på ca. 3 millioner kroner.
Lokaludvalget indførte med effekt fra 2025 en ny budgetmodel, som blev evalueret i dagsordenens forrige punkt. Modellens overordnede formål er at prioritere Lokaludvalgets puljemidler med henblik på at komme bredere ud i bydelen med aktiviteter og events, som udvalgsmedlemmerne samtidig har lyst til at engagere sig i. Det er desuden en fordel at allokere midlerne til aktiviteter, der understøtter Valby Bydelsplan.
Løsning
Alle fagudvalg og arbejdsgrupper er blevet bedt om at give input til budgetdrøftelsen med overordnede beløb. Hvert udvalg/arbejdsgruppe præsenterer sit input, så Lokaludvalget derefter kan drøfte retning og indhold baseret på disse input og den forudgående drøftelse af budgetmodellen.
Fagudvalgene og arbejdsgruppernes input er vedlagt som bilag. Der kan fortsat tilføjes forslag til budget, som ikke er med i bilaget, fx om der skal allokeres midler til projekter fra Bydelsplanen, der ikke er nævnt.
Videre proces
Sekretariatet udarbejder et endeligt budgetforslag på basis af drøftelsen.