Mødedato: 20.10.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal
Orientering - Nyt fra arbejdsgrupper
På hvert Lokaludvalgsmøde giver en af arbejdsgrupperne status på sit arbejde, herunder arbejdet med de projekter i Bydelsplanen, som gruppen har ansvar for. Punktet er til orientering.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen fra Ungegruppen til efterretning.
2. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen om ny bydelsplan til efterretning.
Problemstilling
Forpersonskabet har besluttet, at der løbende følges op på Bydelsplan 2023 og arbejdsgruppernes forskellige indsatsområder og projekter på følgende måde:
- at forpersongruppen afholder minimum 1 møde per kvartal for sikre gennemsigtighed og fremdrift i arbejdet
- og at arbejdsgrupperne fremover på skift giver en status på deres arbejde på lokaludvalgsmøderne.
Løsning
På dette møde giver Ungegruppen status på sit arbejde, herunder status på arbejdet med Bydelsplanen.
Sekretariatet orienterer derefter kort om status på den nye bydelsplan, hvor der frem til 23. oktober indsamles input fra bydelen.