Mødedato: 20.05.2025, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Beslutning om svar på Høring om model for basispladser i Københavns dagtilbud

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har udarbejdet et forslag til en ny model for basispladser i Københavns dagtilbud. Modellen har fokus på tidlig indsats og en god, velforberedt overgang til skolen og dens fællesskaber. Institutioner med basispladser vil med den nye model på forhånd få midler til alle deres pladser. Hvis de periodevist har tomme pladser, skal de – i modsætning til i dag – ikke tilbagebetale midler. De skal derimod bruge de ledige ressourcer på at fungere som videnbank og videndeler ift. andre institutioner. Det vil give en mere robust økonomi for institutionerne, så der er mulighed for at realisere opgaven med at bidrage til at opbygge viden og kompetencer i institutioner, der ikke har basispladser.

Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har skrevet et udkast til høringssvar, der fremlægges til drøftelse. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg drøfter udkastet og beslutter endeligt svar. 

Problemstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har udarbejdet et forslag til en ny model for basispladser i Københavns dagtilbud. 

Formålet med basispladser er at give børn den rette hjælp og støtte, så de kan blive klar til at starte i en almenskole. Det kræver en tidlig indsats og en god, velforberedt overgang til skolen og dens fællesskaber. Basispladser er én af flere støttemuligheder, som også omfatter fx støttepædagogisk bistand i alle dagtilbud eller anvisning til plusplads.  

Den nye model indebærer,

 

  • at basispladser er integrerede pladser på almenstuer,
  • at basisinstitutioner har mindst 6 basispladser og er fordelt på både kommunale og selvejende institutioner i hele byen,
  • at den tværfaglige support anviser til basispladser i stedet for central visitation,
  • at basisinstitutioner, når der periodevist er tomme pladser, bruger ressourcerne på at dele viden, tage imod besøg og praktikanter mm.

 

Institutioner med basispladser vil med den nye model på forhånd få midler til alle deres pladser. Hvis de periodevist har tomme pladser, skal de – i modsætning til i dag – ikke tilbagebetale midler. De skal derimod bruge de ledige ressourcer på at fungere som videnbank og videndeler ift. andre institutioner. Det vil give en mere robust økonomi for institutionerne, så der er mulighed for at realisere opgaven med at bidrage til at opbygge viden og kompetencer i institutioner, der ikke har basispladser.

Sagen kan læses her Model for basispladser i Københavns dagtilbud – før høring | Københavns Kommune

Høringsbrev er vedlagt som bilag. 

Høringsfrist: 6. juni 2025. 

 

Løsning

Fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner har skrevet et udkast til høringssvar. 

 

Videre proces

Efter endt høring behandles sagen forventeligt på BUU-mødet den 13. august 2025.

Til top