Orientering - Valby Lokaludvalgs svar på intern høring af Ny handleplan for Biodiversitet i København
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
I 2023 vedtog Borgerrepræsentationen Biodiversitet i København, strategi 2022-2050. Sammen med strategien blev der vedtaget en handleplan med 38 initiativer, som med fordel kunne implementeres i strategiens første fire leveår. Handleplanen udløber med 2025 og der er derfor udarbejdet et udkast til en ny handleplan for årene 2026-29, der nu sendes i intern høring i Københavns Kommunes fagforvaltninger og lokaludvalg.
Den nye handleplan indeholder 24 initiativer, som efter styregruppens vurdering med fordel kan implementeres i årene 2026-29 med henblik på realisering af Københavns Kommunes biodiversitetsstrategi. Initiativerne er fordelt på fire temaer:
- TEMA 1: At bevare og forbedre Københavns eksisterende biodiversitet
- TEMA 2: At skabe ny biodiversitet i byen
- TEMA 3: At understøtte viden og uddannelse om natur og biodiversitet
- TEMA 4: At skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet
Løsning
Miljøgruppen har udarbejdet vedlagte svar baseret på Lokaludvalgets drøftelse 17. juni 2025. Svaret fokuserer på inddragelse af villaområder og på samarbejde med lokaludvalg og miljøpunkter, når planen skal implementeres.
Svaret er indsendt til fristen 30. juli 2025.
Videre proces
Efter fristen opdateres handleplanen med afsæt i høringssvarene, hvorefter handleplanen forelægges politisk behandling efter følgende foreløbige tidsplan
- Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 27. oktober 2025
- Behandling i Økonomiudvalget 25. november 2025
- Behandling i Borgerrepræsentationen 4. december 2025