Mødedato: 19.05.2026, kl. 17:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Borgernes Tid

INPUT FRA AKTØRER OG BORGERE I VALBY

I de første 30 min. af Lokaludvalgets ordinære møde, kan alle møde op for at komme med et indspark til Valby Lokaludvalg.

Det kan være, at du som borger, samarbejdspartner, interessent eller lignende har feedback, ideer, projekter, oplæg eller andet, du gerne vil forelægge lokaludvalget.

Dit indlæg kan højest vare 10. min.

Du behøver ikke at varsle dit besøg, men det kan være en god idé, at tage fat i Lokaludvalgets sekretariat nogle dage inden dit fremmøde, så du og sekretariatet sammen kan finde en god måde at præsentere dit input på. 

Hvordan behandler Valby Lokaludvalg dit input?

Valby Lokaludvalg lytter til dit indlæg. Måske stiller Lokaludvalget uddybende spørgsmål., eller evt. give dig svar, hvis udvalget har behandlet emnet før. 

Men Lokaludvalget drøfter ikke dit indlæg og træffer heller ikke beslutning under dette punkt. 

Lokaludvalget kan derimod vælge at tage dit input op som punkt på et lokaludvalgsmøde, eller tage sagen op i et af lokaludvalgets arbejdsgrupper. Det kan også være, at Lokaludvalget ikke går videre med dit input. 

Lokaludvalget består af frivillige engagerede Valby-borgere, som arbejder med mange lokale sager  af interesse for Valby, men Lokaludvalget har ikke mulighed for at tage alle sager op. Hvis du ønsker at fremme et særligt projekt, så kan det være, at vejen for dig er at engagere dig i Lokaludvalgets arbejdsgrupper for at afprøve, om der er lokal opbakning til at arbejde videre med dit input. 

Beslutning

Ingen borgere ønskede ordet.
Til top