Mødedato: 18.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Beslutning - Input til indledende bydelsundersøgelse om bydelsplan

Valby Lokaludvalg skal beslutte, om udvalget ønsker særlige temaer eller udfordringer belyst i den indledende inddragelse af Valbys borgere og aktører til bydelsplanen. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg drøfter i grupper, om udvalget ønsker særlige temaer eller udfordringer belyst i den indledende spørgeskemaundersøgelse.

Problemstilling

I sidste halvdel af 2026 går arbejdet med næste bydelsplan i gang. Bydelsplanen skal beskrive Lokaludvalgets vision for arbejdet i de kommende år og de projekter, der skal konkretisere visionen. 

Bydelsplanen skal bygge på fakta om bydelens særkender, behov og interesser og udarbejdes i tæt dialog med bydelens forskellige københavnere jf. Kommissorium for lokaludvalg i Københavns Kommune. 

Løsning

Valby Lokaludvalg kan gennem den indledende spørgeskemaundersøgelse teste interessen for de emner, udvalget selv ønsker at arbejder med, og få input til, hvordan temaerne kan konkretiseres. I 2022 spurgte Lokaludvalget om input til emnerne Byforskønnelse, Biodiversitet, Tryghed, Stier og forbindelser, men der kan også spørges til mere specifikke problemstillinger og interesser, ligesom respondenterne også får mulighed for at byde ind med egne forslag. 

På Medlemmernes Side ligger Nøgletalskatalog Valby 2026 med data om bydelen, der kan bruges som inspiration til temaer til den indledende afsøgning. 

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med punktet. 

Videre proces

Sekretariater udarbejder på basis af Lokaludvalgets drøftelse spørgeskemaundersøgelsen, der fremlægges på Lokaludvalgets møde i september i forbindelse med gennemgang af proces for arbejdet med bydelsplan.  

Til top