Mødedato: 18.08.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal
Orientering om kommunikationsplan for Valby Lokaludvalg
Sekretariatet har udarbejdet en kommunikationsplan for Valby Lokaludvalg, som præsenteres til orientering. Planen beskriver, hvordan kommunikationsindsatsen skal bakke op om lokaludvalgets arbejde og indeholder blandt andet en række særlige indsatser for 2026.
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Sekretariatet har udarbejdet en kommunikationsplan for 2026, der beskriver, hvordan kommunikationsindsatsen skal bakke op om lokaludvalgets arbejde.
Kommunikationsplan og guideline for ny visuel identitet kan tilgås via Medlemmernes Side under punktet Dokumenter Dokumenter | KK Basis
Løsning
Kommunikationsplanen og den nye visuelle identitet gennemgås kort af kommunikationsmedarbejder Aja Faurschou Enghoff, og der lægges op til en drøftelse af de særlige indsatser for 2026.
Videre proces
Kommunikationsplanen evalueres i starten af 2027. Evaluering og opdateret kommunikationsplan for 2027 præsenteres til lokaludvalgsmødet i marts 2027.