Mødedato: 18.03.2014, kl. 19:00
Mødested: Prøvehallen, Porcelænstorvet 4

Lokalpuljen

Indstilling og beslutning

Det indstilles,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte til de indkomne ansøgninger

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 4 ansøgninger om støtte fra Lokalpuljen.

De 4 ansøgninger er:
  • Byhøst - Byhøstguide til Valbyparken og Valbys spiselige natur - ansøger om 40.000 kr
  • Børnekulturstedet Karens Minde - Mere kultur til de udsatte børn - ansøger om 15.000 kr
  • SURF Valby - Sundhedsugen i Folehaven - ansøger om 23.600 kr
  • Game - Street Party programmet på Sjælør - ansøger om 20.000 kr

Kort beskrivelse af projekterne:

Byhøst - Byhøstguide til Valbyparken og Valbys spiselige natur
I forbindelse med Sharing Copenhagen sætter foreningen Byhøst i samarbejde med Valby Lokaludvalg fokus på den spiselige bynatur i Valby. Derfor søges der om støtte til at lave en samlehåndbog for Valbyparken og Valbys grønne mellemrum med den spiselige natur som udgangspunkt. Bogen skal indeholde viden om årstidernes vilde råvarer, der kan findes i området, tips og indføring til sankning, opskrifter, naturlege m.m.. Den skal opleves som relevant og brugbar for både nybegyndere og den lidt mere øvede samler. Formålet er at gøre det let for borgere selv at tage ud og samle råvarer som ramsløg, bær og æbler igennem de tre store samlesæsoner i Valby. Formatet er tænkt som en lækker målrettet håndbog, der både informerer og inspirerer borgere til at komme ud og opleve naturen på en ny måde og som guider dem, når de står derude. Bogen skal være af en sådan kvalitet, så borgere beholder, kigger i og bruger den når årstiderne er til det. Bogen tænkes udgivet sidst i maj.

Budgettet er på 40.000 kr. Der søges om støtte på 40.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges støtte på 24.000 kr. Projektet er godt og rammer en bred målgruppe. Håndbogen er udgivet tidligere for andre bydele, hvorfor det vurderes, at en del materiale kan genbruges og antallet af arbejdstimer kan nedbringes.
     

Børnekulturstedet Karens Minde - Mere kultur til de udsatte børn  
Sidste år satte Børnekulturstedet et projekt i gang, som skulle hjælpe til, at de udsatte børn i området omkring Sjælør fik mere adgang til kunstneriske og kulturelle tilbud. Det var en stor suces og skabte bl.a. et rigtigt godt samarbejde mellem Børnekulturstedet, Helhedsplanen på Sjælør og Sjælør Fritidscenter. Men det har vist sig, at det kræver en stor indsats at holde fast i de børn, der deltog i aktiviteter sidste sommer, samt at samle nye børn op. Derfor vil Børnekulturstedet igen i år lave et sommerprogram med en masse aktiviteter i børnenes boligområder og arbejde på at etablere en tilknytning til Børnekulturstedet, så de kan få en fast kontakt med kunst og kultur. Der vil være aktiviteter som børnedistortion, smykkeværksted og Street art festival med professionelle kunstnere tilknyttet.

Budgettet er på 182.252 kr. Der søges om støtte på 15.000 kr. Der søges desuden om støtte hos Bavnehøjpuljen, Kulturboost, Sportgoodsfonden, Kgs. Enghave Lokaludvalg og Giro 413, hvor der på nuværende tidspunkt er givet tilsagn på 25.000 kr. Børnekulturstedet bidrager med en egenfinanciering på 4.928 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på 15.000 kr. Projektet fremmer samarbejdet mellem lokale aktører og har potentiale for at have varig effekt i bydelen. 

SURF Valby - Sundhedsugen i Folehaven
Flere af Folehaves forældre, engagerede frivillige, samt professionelle aktører i området har vist en interesse for informationer og aktiviteter om sundhed. Derfor vil SURF Valby og Folehaven Samarbejdet gerne bygge videre på sidste års Sundhedsuge i Folehaven. Der er tale om et tre dages arrangement (6.-8.maj) baseret på at gøre beboerne opmærksomme på de nuværende og populære sundhedsmæssige emner via sjove og interessante aktiviteter designet til at tage højde for alle beboere i Folehaven. Aktiviteterne omfatter foredrag, områdevandring, sundhedstjeck, familieorienteringsløb m.m. og har bl.a. til hensigt at fremme kropsbevidstheden, kendskabet i blandt beboerne, forældres engagement i deres børn fritidsliv samt den frivillige indsats. Det er håbet, at etablere aktiviteten som en fast tradition i Folehaven, for at bevare det unikkke samarbejde mellem lokale aktører samt beboere og sikre et løbende fokus på sund kultur og livsstil i Folehaven.

Sekretariatet har kommunikeret med ansøger om mulighed for nedsættelse af udgiften til foredrag (10.000 kr), da denne post vurderes unødig høj.     

Budgettet er på 33.200 kr. Der søges om støtte på 23.600 kr. Der er en medfinanciering på 9.600 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges støtte på 23.600 kr men så gerne, at udgiften til foredrag blev nedsat. 


GAME - Street Party programmet på Sjælør 
Street party er et kulturprogram faciliteret af organisationen GAME (tidl. Gam3) der pt. foregår i seks kommuner landet over. Målet med Street Party programmet er, at skabe aktiviteter, der styrker interessen for kunst og kultur hos børn og unge, der ikke opsøger lokale kulturtilbud og kulturinstitutioner. Derudover er målet at styrke primært udsatte børn og unges aktive fritidsliv, sociale kompetencer og netværk.  Den primære målgruppe er unge i alderen 12-20 år som bor på og omkring Sjælør Boulevard. Området er kendetegnet af mange foreningsløse børn og unge og et begrænset antal kreative og engagerende aktiviteter. Det er desuden hensigten, at aktiviteterne skal være med til at bygge bro til de eksisterende aktiviteter i GAME København (tidl. StreetMekka) på Enghavevej.

Budgettet er på 40.000 kr. Der ansøges om 20.000 kr. De resterende 20.000 kr finansieres af Bavnehøj i Bevægelse, Enghavepuljen og Os på Sjælør.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der bevilges støtte på 20.000 kr med den forudsætning, at der deltager unge fra Valby.  

Økonomi

Nedenstående tabel viser økonomien i Lokalpuljen 2014, hvis støtte bevilges som indstillet.


Lokalpuljen 2014

Lokalpuljen

Disponeret pr. 1. marts 2014

Indstillet 18. marts 2014

Resterende pulje i 2014

Beløb

1.100.000

369.520

82.600

647.880

 
Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

Beslutning

Godkendt, med følgende bemærkninger:
at støtte til Børnekulturstedet Karens Minde gives under forudsætning ad at projektet er åbent for børn fra hele Sjælør Boulevard.
at SURF Valby ydes støtte på kr. 20.000 til Sundhedsugen i Valby. Foredragsholderen forekommer meget dyr, der opfodres til at forhandle prisen.







Til top