Mødedato: 17.11.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Indledende drøftelse af udvalgets ønsker til Budget 2028 og Overførselssag 2026/2027

Se alle bilag
Lokaludvalgene bidrager hvert år med ønsker til Københavns Kommunes budget og til overførselssagen, der fordeler overskydende midler fra året før. Klima-, Miljø- og Teknikudvalget indkalder i  januar 2027 ønsker til forbehandling i Klima-, Miljø, og Teknikforvaltningen, og Valby Lokaludvalg skal derfor drøfte og beslutte ønsker til denne og evt. andre forvaltninger. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller,

1. at Valby Lokaludvalg tager en indledende drøftelse i grupper af ønsker til overførselssag 2026/27.

2. at Valby Lokaludvalg tager en indledende drøftelse i grupper af  foreløbige ønsker til budget 2028. 

Problemstilling

Lokaludvalgene bidrager hvert år med ønsker til Københavns Kommunes budget og overførselssagen, der fordeler overskydende midler fra året før.

Der kan indstilles ønsker til alle forvaltninger, men Klima-, Miljø og Teknikudvalget kører som de  foregående år en særlig proces, hvor Lokaludvalgenes budgetønsker indsendes til forbehandling i Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen i januar, mens ønsker til Overførselssagen skal indsendes samlet senest 1. februar.

Efter forbehandling i forvaltningen beslutter Lokaludvalget sine endelige ønsker, der indsendes til de respektive udvalg og gruppeforpersonkredsen. Lokaludvalgenes ønsker indgår sammen med øvrige ønsker i Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets budgetseminar. Lokaludvalgene kan på eget initiativ søge sparring og dialog med andre relevante forvaltninger til modning og kvalificering af de ønsker, lokaludvalget vil prioritere. 

I starten af året kan lokaludvalgene desuden holde øje med fagudvalgenes dagsordener og referater og eventuelle temadrøftelser for at få overblik over aktuelle prioriteringer, sager og orienteringer, der har indflydelse på bydelen. 

Løsning

For at fremme muligheden for at få ønsker med på Overførselssagen anbefaler Økonomiforvaltningen derfor, at ønsker afklares inden årets udgang. Det giver samtidig bedre tid til dialog mellem Lokaludvalg og Borgerrepræsentationen. 

Oversigt over alle lokaludvalgenes ønsker til Budget 2027, og hvilke der blev løfter videre til budgetforhandlingerne af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget er vedlagt som inspiration.  Der kan max indsendes 3 sager til Klima-, Miljø- og Teknikudvalgets behandling. 

Økonomi

Der er ingen selvstændig økonomi forbundet med punktet. 

Videre proces

Arbejdsgrupperne kan frem til  3. december viderebehandle ønsker på eget område, derefter samler sekretariatet op på drøftelser og input og fremlægger et færdigt forslag til beslutning på Valby Lokaludvalgs møde 17. december 2026. 

 

Valby Lokaludvalg får en orientering om fase 2 for bydelsplanen, spørgeskemaundersøgelsen om udfordringer i Valby fordelt på 6 temaer. Resultaterne bruges til at rammesætte ideudviklingen i næste fase. 
Til top