Orientering om valg og den første tid frem til konstituering og organisering
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.
Problemstilling
Valg af foreningskandidater til Valby Lokaludvalg 2026-2030 er afsluttet. Det nuværende udvalg har sidste møde i dag, og det nye godkendes formelt i Borgerrepræsentationen 26. marts 2026 og konstituerer sig med forpersonskab på møde 21. april 2026. I den mellemliggende periode kan der ikke uddeles puljemidler eller tages andre forpligtende beslutninger.
Løsning
De 15 nyvalgte foreningsrepræsentanter er
Interessegruppe Børn, unge, idræt, kultur og fritid
- Emmanuelle Kortholm for Valby Kino
- Anette Amstrup Riis for Hafnia Hallen
- Barbara Hvidt for Valbyport Beboerrepræsentation
- Arian Deleut for Valby United
- Henrik Christensen for Boldklubben HELLAS
- Elliam Ravn Recke for Rollespilsfabrikken
- Sanne Lindberg Gylling for Vejlaget Nørretofte
Interessegruppe Bolig, miljø og erhverv
- Flemming Axelsen for Kulbaneparkens Venner
- Kirsten Henriksen for Valby Lokalhistoriske Selskab & Arkiv
- Hassan Maanaki for Boligforeningen Hornemanns Vænge (PAB)
- Lars Engtofte Poulsen for By og Land Valby
- Ann Sophie Børresen for A/B Valbygårdsvej 34 abc
- Palle Hansen for Københavns Fødevarefællesskab (KBHFF)
Interessegruppe: Ældre, sundhed, social og integrationsområdet
- Nis Elias Mosumgaard for De Boligsociale Helhedsplaner (Mit Kvarter)
- Mogens Rosendahl Aaskov for Ældre Sagen Valby
Dertil kommer 10 politisk udpegede, der oplyses hurtigst muligt.
Den første tid i lokaludvalget
Lokaludvalgssekretariaterne har udarbejdet et introprogram, der løber fra april-november. Programmet vægter, at samarbejde og organisering sker over de første måneder af den nye samling, så det nye udvalg lærer hinanden at kende, inden der konstitueres forpersonskab og besluttes foreløbig organisering.
Programmet er vedlagt som bilag og de første punkter er:
15. april Intromøde for de nyvalgte medlemmer og 1. suppleanter. Introduktion til udvalgsarbejdet og uddeling af puljemidler. Etablering af mentor-menteepar.
21. april Samarbejdsworkshop med ekstern konsulent. Efterfulgt af konstituerende møde.
19. maj Første ordinære møde, hvor der blandt andet kan nedsættes foreløbige fagudvalg og arbejdsgrupper.