Beslutning - Høring af handleplan for Ældrevenlige Byrum
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter og endeligt vedtager svar på høringen.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har ved to tidligere lejligheder forholdt sig til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningens projekt Ældrevenlige Byrum, senest ved høring i november 2025 af rapporten "Ældrevenlige Byrum". Dette høringssvar er vedlagt som reference
Projektet har identificeret fem byrum i København, herunder Storbyhaven ved Gadekærvej i Valby. Formålet med projektet er at gøre stederne mere ældrevenlige gennem brug af universelt design, der ifølge projektet "styrker byrummenes funktion som aktive og sociale mødesteder for seniorer i byen trods fysiske begrænsninger" og "giver mulighed for øget socialt samvær og aktiv deltagelse i forskellig skala, samt stimulerer flere sanser".
Løsning
Nu foreligger der konkrete handlingsplaner, der er baseret på de borgerinddragende workshops, der er afholdt i de fem lokalområder. For Valbys vedkommende handler det om flere greb med beplantning, udskiftning af opholdsmøbler og et skilt med stedets historie.
Handleplanen kan tilgås i Dokumenter på Medlemside for Valby Lokaludvalg | KK Basis
Lene Buerup Hansen har bistået fagudvalget BFS med at skrive vedlagte udkast til svar.
Høringsfrist: 16. marts.