Mødedato: 17.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Beslutning - Høring af forslag til regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Se alle bilag
Københavns Kommune har sendt reviderede regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald i offentlig høring. Revisionen er foranlediget af lovgivningsmæssige og driftsmæssige ændringer i kommunens affaldshåndtering samt af politiske aftaler. Miljøgruppen har lavet et udkast til svar, der fremlægges til godkendelse. 

Indstilling

Sekretariatet indstiller, 

1. at Valby Lokaludvalg drøfter og beslutter høringssvaret. 

Problemstilling

Københavns Kommune har sendt de reviderede regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald i offentlig høring. Revisionen er foranlediget af lovgivningsmæssige og driftsmæssige ændringer i kommunens affaldshåndtering samt af politiske aftaler.

Løsning

Den aktuelle revision af affaldsregulativerne er primært en konsekvens af tidligere politiske beslutninger. Det omfatter blandt andet etableringen af et sorteringsanlæg for forbrændingsegnet affald ved Amager Ressourcecenter, den kommende etablering af en bleaffaldsordning for offentlige daginstitutioner samt, på baggrund af batteriforordningen, en ændring i indsamlingen af bærbare batterier fra villaer, som fremover skal afleveres på genbrugsstationen. Endvidere omfatter revisionen ændringer af navnene på Københavns Kommunes forvaltninger og politiske udvalg.

Miljøgruppen har skrevet udkast til svar, der ligger i forlængelse af tidligere høringssvar om samme emner. 

Høringsmateriale kan tilgås her Høringsportalen | Reviderede regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald

Høringsfrist: 5. marts 2026

 

Til top