Beslutning - Input til budgetnotat om klubhus til Valby United på Kirsebærhavens Skole
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter henvendelsen og bemyndiger et medlem til at besvare den.
Problemstilling
Fodboldklubben, Valby United er en relativt nystartet fodboldklub, der har samlet lokale kræfter i Folehaven for at tilbyde fodboldtræning i lokalområdet. Klubben holder lige nu til i lejede lokaler i boligselskabet 3B, hvor klubben har særligt fokus på de lokale børn og unge. Med fodbold som omdrejningspunkt har klubbens ambition været at gøre foreningen til et lokalt og socialt samlingspunkt med udgangspunkt i idrætten.
Det har tidligere været meldingen, at Valby United skal være ude af deres nuværende lokaler d. 1. januar 2026. Fodboldklubben har derfor behov for at finde lokaler til deres foreningsaktiviteter.
Kultur- og Fritidsudvalget besluttede d. 25. september 2025 at pålægge Kultur- og Fritidsforvaltningen at udarbejde en screening til at finde mulige klublokaler til Valby United.
Løsning
Kultur- og Fritidsforvaltningen besluttede på sit møde i december 2025,
- at godkende, at der arbejdes videre med at Valby United bliver i nuværende lokaler hos Boligforeningen 3B og at der afsættes 200.000 kr. til at dække foreningens husleje i 2026 (midlertidig løsning).
- at rette henvendelse til Børne- og Ungdomsudvalget mhp. at få afklaret om der kan arbejdes videre med en klubhusfacilitet til Valby United på Kirsebærhavens Skole (løsning 2 og 3), og i bekræftende fald henviser en sag til forhandlingerne om Overførselssagen 2025/2026 om en screenings- og planlægningsbevilling til klubhus til foreningen på skolen.
Forvaltningen ønsker nu input til budgetnotat til Overførselssagen 2025/2026, hvor der søges om midler til at afdække muligheden for at etablere et klubhus til fodboldklubben Valby United på Kirsebærhavens Skole.
I Budget 2026 blev der afsat midler til at renovere større dele af Kirsebærhavens Skole. Hvis der ved Overførselssagen 2025/2026 afsættes en screenings- og planlægningsbevilling til et klubhus til Valby United på samme matriklen, vil projektet kunne blive en del af det igangværende arbejde.
Den politiske behandling kan tilgås her Klubhus til Valby United | Københavns Kommune
Frist for input: 20. marts 2026.