Mødedato: 16.09.2025, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Beslutning - Lokalpuljen

Valby Lokaludvalg skal godkende Puljeudvalgets indstilling af bevillinger til de indkomne ansøgninger i Lokalpuljen.

 

Indstilling

Puljeudvalget indstiller,

1. at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 17 ansøgninger til Lokalpuljen 2025.

1. UtopiaLab - Faustus v/ Alvin Lindø

2. Teater V på plejehjem i Valby - Aalholmhjemmet

3. Urban Voices – Demokrati gennem unge stemmer og kulturel deltagelse - Street Society

4. Poetiske Knopskydninger i Folehaven - Sisters Hope

5. Fejring af 75-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina & Midt-efterårsfestival i Valby - Dansk kinesisk Kulturforening

6. Valby Comedy Night – grin, fællesskab og åben scene - Op på scenen

7. MØRs værksted for kunstnerisk udvikling - MØR collektive

8. Forfatterspirerne på Valby Bibliotek - Valby Bibliotekerne

9. Artist in residence – Et kunstnerisk frirum for børn - Valby Kulturhus v/ Iben Ravn

10. Din stemme tæller - Mit Kvarter

11. Skitseproces til permanent kunstlandskab i Kulbaneparken - Kunstforeningen Kulbanekvarteret

12. Free Music for Kids på Vigerslev Bibliotek - Francesco Colocci

13. Frivilligstrategi for bokseinstituttet - Støtteforeningen Bokseinstituttets Venner

14. Workshop med Skovhaver og regnsvandsopsamling til fremtidens bæredygtige byer - Valbyhaven

15. FriRum – Hvor unge kvinder finder styrke i fællesskab - Valby United

16. Rødder & Rytmer – Afro Cuba i Valby - Daniel Hallala

17. Talking Statues af Konen med hundene - Talking Statues Association (Ansøgningen er behandlet i Udvalget for Kunst, Kultur & Frivillighed)

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

1. UtopiaLab - Faustus v/ Alvin Lindø

UtopiaLab – Et kreativt fællesskab i Valby Aktiviteten: UtopiaLab er et kreativt og interaktivt projekt, hvor unge gennem kunst, dialog og simuleringer skaber visioner for fremtiden. Vi afholder 1-2 ugentlige workshops fra august til oktober i en mobil jurt, hvor deltagerne arbejder med teater, visuel kunst og debat for at udvikle et fælles manifest for en bæredygtig og inkluderende fremtid. Arrangørerne: Projektet ledes af Alvin Lindø, eventkoordinator og oplevelsesdesigner, i samarbejde med frivillige og lokale aktører. Formål: At engagere unge i samfundet gennem kunstnerisk skabelse, styrke deres stemme og skabe et fællesskab. Målgruppe: Unge 16-30 år, særligt fra udsatte grupper. Forventet deltagelse: 100+ unge over projektperioden. Samarbejdspartnere: Vi samarbejder med lokale foreninger og ungdomscentre i Valby blandt andet Hellebro. Annoncering: Via sociale medier, lokale netværk, flyers og events i byrummet.

Dato for afholdelse: 1. oktober – 31. december 2025

Budget: 30.000 kr.

Ansøgt: 15.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 15.000 kr.

 

2. Teater V på plejehjem i Valby - Aalholmhjemmet

Beboerne på vore plejehjem bliver inspireret af gode teaterforestillinger. Oplevelsen af professionelle skuespillere som virkelig forstår at kommunikere med beboerne, er en stor inspirationskilde. Alle forestillinger er baseret på idéen bag «Music and Memory». Forestillingerne kan inspirere personalet til en hverdag med aktiviteter og give lyst til selv at lave teater. 5 plejehjem i Valby har vist interesse for at deltage i ansøgningen og håber på de måder at få teateret ud til beboerne. Pårørende og seniorer vil have adgang til forestillingerne i det omfang der plads på de enkelte spillesteder. Projektet er et samarbejde mellem pårørendegrupperne, plejehjemmene og Teater V

Dato for afholdelse: Oktober 2025

Budget: 80.000 kr.

Ansøgt: 40.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 40.000 kr.

 

3. Urban Voices – Demokrati gennem unge stemmer og kulturel deltagelse - Street Society

”Urban Voices” er et nyt og innovativt projekt, der kombinerer kreative udtryksformer som podcasting og videoproduktion med demokratiske værdier. Projektet er skabt for at give unge mellem 16-30 år, særligt fra etniske minoriteter og udsatte grupper, mulighed for at udforske deres holdninger og dele dem med et bredere publikum. Gennem workshops lærer deltagerne tekniske færdigheder, såsom lydoptagelse, redigering og storytelling, samtidig med at de udvikler deres selvtillid og kommunikationskompetencer.

Vejvisere, herunder artister, atleter og iværksættere, vil blive inddraget for at inspirere og engagere deltagerne i emner som demokrati, social inklusion og kulturel identitet. Projektet er designet til at skabe varig impact ved at styrke unges tilknytning til samfundet og deres engagement i samfundsdebatten gennem kreative formater.

Dato for afholdelse: Sept. – december 2025

Budget: 33.250 kr.

Ansøgt: 32.500 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 32.500 kr.

 

4. Poetiske Knopskydninger i Folehaven - Sisters Hope

Projektet er funderet i et samarbejde med den boligsociale helhedsplan, Mit Kvarter, og vil have fokus på udsatte børn og unges engagement med kunst af høj kvalitet gennem et kommende kulturambassadørprogram.

Forskning peger på, at unge som har haft et aktivt fritidsliv, har bedre chancer for at være tilknyttet arbejdsmarkedet og forbedre deres livsmuligheder. På baggrund heraf vil Den Boligsociale Helhedsplan i samarbejde med performancegruppen Sisters Hope udvikle og facilitere en kulturambassadørindsats som kan ruste de unge til at varetage/fastholde beskæftigelse og/eller påbegynde/fastholde uddannelse samt indgå i varige positive fællesskaber.

Dato for afholdelse: Oktober - december 2025

Budget: 145.000 kr.

Ansøgt: 25.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 25.000 kr.

 

5. Fejring af 75-året for diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina & Midt-efterårsfestival i Valby - Dansk kinesisk Kulturforening

Fejring af 75-året for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Kina samt en kinesisk månefestival d.5.okt.2025. Arrangementet er åbent for alle.

Dagen byder på kinesisk løvedans, Tai Chi, kung fu, musik, dans, te-ceremoni og aktiviteter for børn og voksne. Samtidig der er også kinesisk Skyggespils som kommer fra Lufeng skyggespils kunst er en professionel kunstart, der kombinerer maleri, skulptur, fremstilling, musik, performance og scenekunst. Lufeng skyggespil er en verdensarvsintangible kulturarv. Lufeng skyggespils kunster kommer fra Kina.

Dato for afholdelse: 5. oktober 2025

Budget: 22.000 kr.

Ansøgt: 9.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 9.000 kr.

 

6. Valby Comedy Night – grin, fællesskab og åben scene - Op på scenen

Op på scenen inviterer til en gratis Comedy Night i Valby med både professionelle komikere og open mic for lokale borgere. Arrangementet skal styrke fællesskabet og give alle mulighed for at opleve og deltage i scenekunst. Lokalet stilles til rådighed af Københavns Kommune, som også er sparringspartner. Vi ønsker at skabe en aften med grin, nærvær og nye møder på tværs af alder og baggrund.

Dato for afholdelse: 25. oktober 2025

Budget: 22.000 kr.

Ansøgt: 18.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 18.000 kr.

 

7. MØRs værksted for kunstnerisk udvikling - MØR collektive

MØR collective har etableret et nyt værksted i Valby med fokus på tværkunstnerisk samskabelse. Vi ønsker at åbne værkstedet for andre kunstnere, der mangler arbejdsrum og fordybelse til udvikling af nye ideer og projekter. Med støtte fra Statens Kunstfond har vi påbegyndt opbygningen af rammerne, og nu søger vi midler fra lokaludvalget til at bidrage til at vi kan tilbyde gratis udviklingsforløb til to kunstnere eller kunstnergrupper. Hvert forløb afsluttes med en offentlig præsentation, hvor lokalbefolkningen inviteres indenfor. Derudover vil vi arrangere åbne kunstneriske saloner med fokus på faglig sparring, vidensdeling og samtale. Målet er både at styrke den kunstneriske udvikling og skabe nye forbindelser til det lokale miljø. Gennem åbne døre og indblik i den kreative proces ønsker vi at gøre kunsten mere tilgængelig.

Dato for afholdelse: Oktober 2025

Budget: 40.000 kr.

Ansøgt: 14.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 14.000 kr.

 

8. Forfatterspirerne på Valby Bibliotek - Valby Bibliotekerne

Forfatterspirernes Skriveklub er for børn og unge, der interesserer sig for at skrive, og ønsker at lære metoder til hvordan man kan arbejde med en tekst. Ved hjælp fra professionelle forfattere med stor pædagogisk indsigt, lærer eleverne i løbet af en sæson at udvikle deres skriveteknikker.

Dato for afholdelse: Sept. – dec. 2025

Budget: 16.500 kr.

Ansøgt: 10.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 10.000 kr.

 

9. Artist in residence – Et kunstnerisk frirum for børn - Valby Kulturhus v/ Iben Ravn

Valby Kulturhus og kunstnerkollektivet SAMLING har indgået samarbejde om et 2-årigt projekt, støttet af Statens Kunstfond. Vores ønske er ”at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen” og ”åbne for nye samtaler, nye initiativer og sammentænke kommunens indsatser i arbejdet med kunst for, med og af børn”. Kunstnerkollektivet SAMLING vil facilitere aktiviteter og workshops, udstillinger og performative events med base i Valby Kulturhus’ børnekulturzone - der samtidig får en makeover - og forgrene sig som en satellit ud i skoler og boligområder i Valby. Projektet parrer professionel kunst-, performance- og dansepraksis med en social praksis, der via metoder fra scenekunst- og performance inddrager bruger-initierede aktiviteter, der skaber rum for at udveksle erfaringer, frygt, drømme, håb og historier. Målet er at styrke relationer mellem brugerne, samt den enkeltes følelse af engagement og deltagelse i verden, lokalt og globalt. Intentionen er at flere føler sig rummet i fællesskabet og kunsten.

Dato for afholdelse: Sept. – dec 2025

Budget: 204.000 kr.

Ansøgt: 43.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 43.000 kr.

 

10. Din stemme tæller - Mit Kvarter

Vi ønsker at skabe en række nærværende, involverende og målgrupperelevante valgarrangementer, der både informerer og engagerer – og som giver deltagerne lyst og mod til at bruge deres stemme.

Baggrunden for indsatsen

I mange udsatte boligområder stemmer under halvdelen af de stemmeberettigede til kommunalvalg. Det gælder særligt to grupper:

  1. Unge førstegangsvælgere (18–24 år), som ofte mangler viden om valgsystemet og ikke føler sig inviteret ind i demokratiet.
  2. Udsatte voksne, der kan have mistillid til systemet, føle sig glemt eller have sprog- og kulturbarrierer, der gør valgdeltagelse udfordrende.

Demokratiet fungerer dårligere, når bestemte grupper konsekvent står udenfor. Det er denne ubalance, vi vil gøre op med.

Projektets kerneaktiviteter

Vi vil gennemføre 3 valgarrangementer i udvalgte områder. Arrangementerne skal være let tilgængelige, ikke-formelle og båret af dialog, nysgerrighed og medborgerskab. Lokale unge og beboere inviteres til at være medskabere og værter for arrangementerne, så form og tone rammer målgruppens behov.

Vi lægger vægt på tillid og genkendelighed – arrangementerne skal opleves som trygge rum, hvor der er plads til nysgerrighed, tvivl og samtale. Fokus for arrangementerne vil være aktiviteter og samtaleformater, hvor man undersøger spørgsmål som: Hvad bestemmer kommunen egentlig? Hvordan stemmer man? Hvordan kan min stemme gøre en forskel? 

Fx mad, musik, spoken word, eller grafiske workshops, der gør arrangementet inkluderende og relevant – særligt for unge og for mennesker, der ikke er vant til at gå til politiske events. Vi gør valgsystemet forståeligt og fjerner barriere med fx “stemmesimulator”, visuelle guider og en-til-en hjælp til spørgsmål om valgkort, adresse, ID m.m.

Dato for afholdelse: Oktober – november 2025

Budget: 15.000 kr.

Ansøgt: 15.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 15.000 kr.

 

11. Skitseproces til permanent kunstlandskab i Kulbaneparken - Kunstforeningen Kulbanekvarteret

Kunstforeningen Kulbanekvarteret vil igangsætte skitseproces og involvere professionelle kunstnere i at komme med bud på, hvordan et uplanlagt vandhul og ufærdigt udsigtstårn kan indgå i en kunstnerisk udformning af et rekreativt mødested, hvor både sanser og intellekt stimuleres. Skitsen skal bruges som grundlag for ansøgning til Københavns Kommune om permanent værk. Når man bevæger sig ad stien fra genbrugsstationen gennem Kulbaneparken mod Kulværket passerer man som det første et ”ikke-sted”. Dét ønsker Kunstforeningen at ændre ved at indtage det med kunst og derved skabe et rum for refleksion og dialog på tværs af kvarterets beboere – ung som gammel og besøgende i Kulbaneparken. Kunstforeningen ønsker med vores projekt at vende områdets ”udfordringer” til konstruktive benspænd for en kunstnerisk bearbejdelse af området. Annoncering. Kunstforeningen er del af Kulbaneparkens venner, men annoncerer også via egen kanaler (Facebook og Instagram) og er fysik til stede ved f.eks. Kulturfesten

Der er tidligere givet støtte på 25.000 kr. Grundet nye krav til ansøgninger søges yderligere støtte til dækning af eksperthonorar.

Dato for afholdelse: November 2025

Budget: 10.000 kr.

Ansøgt: 10.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 10.000 kr.

 

12. Free Music for Kids på Vigerslev Bibliotek - Francesco Colocci

Free Music for Kids udforsker innovative undervisningsmetoder i musik med fokus på fri improvisation, spontan komposition og samarbejdende skabelse. Målet er at skabe socio-kulturelle rum, hvor musikalske regler udvikler sig organisk og fremmer interaktion mellem undervisere og børn. Vores pædagogiske tilgang kombinerer imitation og individuel udforskning af instrumenter i en kollektiv ramme, hvor leg prioriteres som læringsform. Vi minimerer eksplicit instruktion og deltager aktivt i musikskabelsen sammen med børnene, hvilket fremmer selv- og fællesskabsbevidsthed. Inspireret af børns naturlige læringsprocesser udfordrer vi traditionelle undervisningsmetoder, hvor undervisere påtager sig dynamiske roller i gruppen. Vi stræber efter at bringe fri musikpraksis ind i kulturelle rum, hvor børn og familier kan udforske instrumenter og skabe musik sammen. Gennem spontan musik og kollektiv skabelse skaber vi et trygt miljø, hvor mangfoldighed, udforskning og kreativitet sameksisterer. Free Music for Kids er et projekt, der tilbyder 50 musikarrangementer i København i 2025 med støtte fra locale og Kommune fonde.

Flere Lokaludvalg har valgt at støtte tilsvarende arrangementer med tilsvarende beløb.

Dato for afholdelse: Okt. - nov. 2025

Budget: 12.000 kr.

Ansøgt: 10.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 10.000 kr.

 

13. Frivilligstrategi for bokseinstituttet - Støtteforeningen Bokseinstituttets Venner

Bokseinstituttet står overfor et naturligt generationsskifte i trænersammensætningen. Vi er en støtteforening ved navn Bokseinstituttets venner der med dette projekt gerne vil styrke Bokseinstituttet og bokseinstituttets fællesskab gennem en struktureret og inkluderende frivilligstrategi, hvor unge voksne (18-35 år) spiller en central rolle i at drive aktiviteterne, uden at gå på kompromis med klubbens autentiske ånd, værdier og historie

Her er målet ikke at erstatte det gamle med noget nyt, men at bygge bro mellem generationerne, hvor de erfarne trænere sikrer forankring og de unge bidrager med energi, innovation og nye formater.

Det er vigtigt at Bokseinstituttet bevarer sin autentiske ånd og generationsbårne kultur, så klubben udvikler sig med unge frivillige i front samt styrker fællesskabet og gør klubben mere attraktiv og bæredygtig.

Puljepengene skal vi bruge til kampagner der kombinerer klubbens historie og unge stemmer, rekruttering foregår i klubben, via uddannelsessteder, ungdomsklubber sociale netværk og åbent hus.

Der laves mentorskab mellem gamle og nye trænere, frivillige fællesmøder med sparring, refleksion og storytelling. Ligesom der indtænkes workshops og uddannelsesweekender

Projektet forventes at løbe over 6-8 mdr. hvorefter det overdrages til Bokseinstituttets drift

Dato for afholdelse: Oktober 2025

Budget: 25.000 kr.

Ansøgt: 25.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes med, at markedsføring opfattes som en del af foreningens drift.

 

14. Workshop med Skovhaver og regnsvandsopsamling til fremtidens bæredygtige byer - Valbyhaven

Workshoppen understøtter generelt Foreningen Valbyhavens arbejde med at udvikle haven som et unikt demonstrationsted, hvor borgere kan deltage i udendørs aktiviteter, lære om bæredygtige designløsninger i byen (genbrug, vandopsamling, kvashegn, kompost, sanketure, lokal fødevareproduktion), få viden om planter, frø, skovhaver, design- og dyrkningsmetoder til at samarbejde med naturen, samt et grønt fællesskab af ligesindede. Dette grønne brugerstyrede samarbejde med en offentlig kulturinstitution er unikt og tilbydes ikke andre steder i Valby eller øvrige København. Konkret til workshoppen, inviteres deltagerne med ind i designprocessen og lære om jord/lysforhold, samt teorien bag Skovhavedesign, vi gennemgår alt fra indkøb af planter (hvilke planter kan bruges hvor), til pasningen og de er med til at plante de nye Skovhavebede, så de får fingrene helt ned i jorden og får omsat teori til praksis. Deltagerne får til sidst udleveret plantelister og inviteres til at komme med spørgsmål, til Valbyhavens åbne Havedage. Regnvandstanken vil blive opsat før selve workshoppen, så vi kan (være heldige og) bruge regnvand til første vanding af 4de fem nyplantede Skovhavebede, samt en introduktion til regnvandstankens fordele, opsætning og vedligehold, så det bliver meget lettere at gå hjem og selv få opsat en/flere.

Kulturhuset har givet tilladelse til opsætning af regnvandsopsamling. Regnvandsopsamleren er valgt ud fra at den er nem at anvende.

Dato for afholdelse: Oktober 2025

Budget: 15.000 kr.

Ansøgt: 15.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 15.000 kr.

 

15. FriRum – Hvor unge kvinder finder styrke i fællesskab - Valby United

FriRum Valby er et nyt initiativ under Valby United, der tilbyder et frirum for piger og unge kvinder i alderen 9-25 år (aldersgruppen er delt op) i Valby. Med udgangspunkt i anerkendende pædagogik og frivillig indsats vil vi skabe et trygt og inspirerende fællesskab med fokus på trivsel, selvværd, læring og deltagelse. Projektet inkluderer ugentlige aktiviteter som fællesspisning, kreative workshops, lektiehjælp og selvværdsfremmende events – samt større sociale ture og oplæg fra rollemodeller. Målgruppen er piger, der ofte oplever mistrivsel, isolation eller kulturelle barrierer. FriRum skal være et sted, hvor de kan være sig selv, opbygge relationer og finde styrke i fællesskabet.

Dato for afholdelse: Sept. – dec. 2026

Budget: 130.000 kr.

Ansøgt: 50.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Afslaget begrundes med, at det ikke er et tydeligt afgrænset projekt.

 

16. Rødder & Rytmer – Afro Cuba i Valby - Daniel Hallala

Vi inviterer deltagerne på en sanselig og poetisk rejse ind i den afro-cubanske kulturarv – gennem musik, dans, fortælling og ritualer. Projektet bygger bro mellem kunst, tro og historie og inviterer alle med på en rejse, hvor rytmen minder os om, hvem vi er – og hvor vi kommer fra. Projektet styrker forbindelsen til yorùbá-rødderne og skaber et inkluderende rum, hvor identitet, ånd og fællesskab mærkes i kroppen. Vi vil skabe en oplevelse, hvor kultur ikke blot formidles, men sanses. En dag, hvor deltagerne får mulighed for at træde ind i en anden virkelighed og forstå den indefra – gennem krop, sanse og ånd. Det er en hyldest til håb, modstandskraft og overlevelse – båret gennem generationer og som fortsat lever i det cubanske folk. Vi ønsker at skabe rum og plads til de eksistentielle bevægelser og kontemplationer, der i en hektisk hverdag, kan uden vi selv bider mærke i det undertrykkes. Gennem Interaktiv Performance og dialog inviterer vi til at udforske, udvide sanserne og åbne sig for oplevelsen af nærvær og forbindelser - som den afrocubansk kultur fører med sig.

Dato for afholdelse: September 2025

Budget: 35.000 kr.

Ansøgt: 35.000 kr.

Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på 35.000 kr.

 

17. Talking Statues af Konen med hundene - Talking Statues Association (Ansøgningen er behandlet i Udvalget for Kunst, Kultur & Frivillighed)

 

 

Resterede pulje 2025

Disponeret pr. 16. september 2025

Indstillet den 16. september 2025

Resterende midler, hvis ansøgninger imødekommes.

630.000 kr.

 

 

0 kr.

 

291.500 kr.

 

338.500 kr.

 

 

 

 
Til top