Beslutning - Lokalpuljen
Indstilling
Puljeudvalget indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.
Problemstilling
Valby Lokaludvalg har modtaget 24 ansøgninger til Lokalpuljen 2026.
1. Low Press - Koncert i Low Press’ nye lokaler med Kindsight X Nausia
2. Børnekulturstedet Karens Minde - Sjælør Sommerbio
3. Foreningen ”Den magiske skraldespand” - Skrot og Tuti sorterer affald
4. Clorofille Naturforening - Natur skattekiste-Dit lille naturmuseum
5. Omklædt - Klimahandling i børnehøjde: Valbys børn upcycler tøj
6. Foreningen Menneskebiblioteket - Bydele i dialog: Menneskebibliotekets Pop-up Café
7. Støtteforeningen Bokseinstituttets Venner - Frivillig strategi for Bokseinstituttet – unge, fællesskab og forankring i Valby
8. Støtteforeningen Hyggenygges Venner - Ræk ud - kulturelt/socialt mødested for alle / København Syd
9. Mathilde Tams Jensen - Fra ord til tallerken x Kasper Hesselbjerg Fælleslæsninger og performative middagsselskaber i kulturhuset Fabula i Valby
10. Ungeværk Ydre Valby - Ungeværkernes Fodboldturnering
11. OMBOLD, Idræt For Sindet og Landsforeningen af Væresteder - Bevægelse i fællesskab – Idrætsdag som indgang til fællesskaber for voksne i ud satte positioner
12. Kultur og Fritid Valby (KFF Valby) - Bibliotekshaven – en del af Valby Dagene
13. Vigerslev Bibliotek - Fortællekoncert i tween-højde – Den søde Juletid.
14. ILLUTRON - Cybernetica: Interaktive og Immersive Pop-up Event
15. Mit Kvarter, Vigerslev Bibliotek, KFF Valby, Den bemandede legeplads Kulværket - Kunstworkshops for Børn – Valbys børnekunstnere
16. Mit Kvarter - Lommepengejob - Unge lærer vejen til arbejdsmarkedet
17. Mit Kvarter, Den Boligsocial Helhedsplan i Valby, Sjælør & Sydhavn - Københavns Sociale Juletræer
18. Mit Kvarter, Den Boligsocial Helhedsplan i Valby, Sjælør & Sydhavn - Satellittræninger for børn og unge i Valby
19. Monster Teater v/Teater Bæst - Med Monster i Naturen
20. Valby IF-Gymnastik - Feriecamp for alle børn og unge i Valby
21. Lizette Flannov Klinke - Moster Zilettes BørneSwing Familie Koncert – DUO
22. Kulbaneparkens Venner - Kulturfest 2026 – Kulbaneparken
23. Mit Kvarter, Vigerslev Bibliotek, Margrethekirken, Kirsebærhaven Skole, Fri tidscenter Indre Valby og Valby Kulturhus (samt frivillige beboernetværk og lokale kulturaktører) - Folehavefestival 2026 – Kunst, Kultur & Fællesskab i Margrethehaven
24. Valby United - Valby United Sankt Hans 2026
Løsning
Kort beskrivelse af ansøgningerne:
1. Low Press - Koncert i Low Press’ nye lokaler med Kindsight X Nausia
Low Press inviterer til koncert i deres nye lokaler med indiepop bandet Kindsight og jazz/rock bandet Nausia. De to bands, som begge tidligere har spillet bl.a. på Roskilde Festival, vil til denne koncert spille unikt som et stort 9 personers band, hvor de spiller hinandens sange sammen. Low Press flyttede til nye og større lokaler i Folehaven i september. Med de nye lokaler med både cafe og t-shirt trykkeri ønsker Low Press at skabe mere liv i området. Denne koncert bliver forhåbentlig startskuddet til koncerter i lokalet og vil præsentere både unge lokale og - ikke Valby københavnere for Folehaven og Low Press. Da det er begrænset, hvor meget publikum der er plads til, vil koncerten desuden blive filmet og optaget som Live Session (filmet koncert). Videoen vil senere blive udgivet på Youtube og Instagram, der både viser musikken og lokalerne frem.
Dato for afholdelse: Sommer 2026
Budget: 32.688,37 kr.
Ansøgt: 32.688,37 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives afslag.
Afslaget begrundes med det begrænsede økonomiske råderum.
2. Børnekulturstedet Karens Minde - Sjælør Sommerbio
Flere gange har vi nu afholdt Open Air Filmvisninger i de almene boligområder ved Händelsvej og Sjælør Boulevard. Og det har vist sig at fungere utrolig godt som en samlende begivenhed for både lokale beboere i alle aldre og for borgere fra andre steder i Sydhavnen og Valby. I 2025 samledes hhv. ca. 200 og 250 børn, unge og voksne til arrangementerne. Det var børnene fra børnebestyrelsen i området, som havde udvalgt filmene og hjalp til med afviklingen af arrangementet. Det var på alle måder en positiv samlende begivenhed, som det ville være dumt ikke at gentage!
Derfor vil vi gerne søge midler til at gentage arrangementerne, stort set uændrede i 2025. Vi ønsker at lave en visning på græsset bag boligblokkene på Sjælør Boulevard og en visning på planen på hjørnet af Händelsvej og Spontinisvej. Det er gratis arrangementer, og der er gratis popcorn og slush-ice til alle.
Dato for afholdelse: 5. september 2026
Budget: 50.000 kr.
Ansøgt: 25.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 15.000 kr.
Det nedsatte beløb skyldes det begrænsede økonomiske råderum.
3. Foreningen ”Den magiske skraldespand” - Skrot og Tuti sorterer affald
Skrot og Tuti sorterer affald” er en interaktiv teater- og musikaktivitet, der engagerer børn i Valby i et aktuelt og lokalt relevant emne: affaldssorte ring, ansvar og bæredygtighed. Gennem fortælling, humor og genkendelige sange viser Tuti Skrot – og børnene – hvorfor og hvordan affald skal sorteres, så ressourcer kan gen anvendes. Alle børn inddrages aktivt med rytmeæg, bevægelse og fælles sortering, så læring kobles med deltagelse og fællesskab. Projektet gennemføres i 8 lokale børneinstitutioner og styrker adgangen til kulturoplevelser i børnenes nærmiljø. Aktiviteten skaber dialog mellem børn, pædagoger og forældre og bidrager til at udvikle bydelens grønne identitet.
Institutionerne modtager opfølgende materialer, så temaet for ankres lokalt og rækker ud over selve forestillingen. Ved at afvikle aktiviteten i institutionernes egne rammer sikres bred og lige adgang for alle børn. Den fælles oplevelse danner grundlag for dialog om bæredygtighed i både institution og hjem og styrker lokale fællesskaber.
Dato for afholdelse: August - december 2026
Budget: 39.000 kr.
Ansøgt: 29.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives afslag.
Afslaget begrundes med det begrænsede økonomiske råderum.
4. Clorofille Naturforening - Natur skattekiste-Dit lille naturmuseum
Hvert barn skaber sin egen personlige naturskattekiste – en dekoreret æske, der fungerer som et lille museum med skatte fundet i naturen, såsom fjer, blomster og sten. Undervejs lærer børnene enkle og skånsomme metoder til at bevare deres fund, så de kan holde længere og bruges til videre læring og refleksion. Projektet rummer kreative workshops, hvor børnene farvelægger og indretter flotte papkasser, samt guidede udflugter i nærområdets grønne områder, hvor de lærer at observere og indsamle naturmaterialer på en bæredygtig måde. Alle deltagere modtager et inspirerende hæfte med viden og idéer til naturindsamling og brug af skattekisten. Målgruppen er børn mellem 7 og 12 år og deres familier. Clorofille Naturforening er projektejer og står for udvikling og afvikling. Vigerslev Bibliotek understøtter kommunikationen. Arrangementerne annonceres i samarbejde med bibliotek, via trykte flyers på bibliotek, legeplads og KKFO samt opslag på sociale medier og partnernes platforme for at sikre bred synlighed og høj deltagelse.
Dato for afholdelse: Sommer/efterår 2026
Budget: 36.00 kr.
Ansøgt: 12.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 10.000 kr.
Det nedsatte beløb skyldes det begrænsede økonomiske råderum.
5. Omklædt - Klimahandling i børnehøjde: Valbys børn upcycler tøj
Gratis lokal sommerferieaktivitet for børn i alderen 8-12 år med fokus på upcyling af tøj i samarbejde med Langgade nær-genbrugsstation. Børnene får et fællesskab med andre lokale børn hen over en hel uge. De får lov til at udfolde sig kreativt og lærer forskellige teknikker til at upcyle tøj og tekstil. Vi upcycler ting fra gratisområdet og det hele afsluttes med en fælles udstilling af børnenes arbejde med inspiration til hele Valby.
Dato for afholdelse: Uge 28 og 32, 2026
Budget: 36.443 kr.
Ansøgt: 26.500 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives afslag.
Afslaget begrundes med det begrænsede økonomiske råderum.
6. Foreningen Menneskebiblioteket - Bydele i dialog: Menneskebibliotekets Pop-up Café
Menneskebiblioteket har efter fem gode år på indre Nørrebro lukket vores læsehave. Hér har vi afholdt flere end 300 arrangementer og haft besøg fra nær og fjern både nationalt og internationalt. Vores arbejde med at facilitere mellemmenneskelig dialog, der gensidigt udfordrer fordomme og øger vores forståelse for hinanden, er dog langt fra færdigt. Vi søger derfor støtte til at bringe Menneskebiblioteket ud til læserne i de københavnske bydele gennem vores nyudviklede, mobile caféformat. Lokale venues i de respektive bydele danner rammerne om dette pop-up caféevent af fire timers varighed. Hér vil tre af Menneskebibliotekets menneskebøger, til hvert enkelt arrangement, være til rådighed for samtaler, kaldet Læsninger, af 30 minutters varighed med borgerne i lokalområdet. Emnerne for samtalerne er bestemt af Bøgernes egne, levede erfaringer og kan f.eks. være misbrug, seksualitet, handicap, livsstil, mlentalt helbred eller religion m.fl.
Dato for afholdelse: August-december 2026.
Budget: 121.000 kr.
Ansøgt: 10.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 10.000 kr.
7. Støtteforeningen Bokseinstituttets Venner - Frivillig strategi for Bokseinstituttet – unge, fællesskab og forankring i Valby
Projektet etablerer og afprøver en frivilligstrategi for Bokseinstituttet i Valby med fokus på unge frivillige (18-35 år) i samspil med erfarne trænere.
Gennem rekruttering, onboarding, mentorskab, workshops og sociale aktiviteter opbygges et bæredygtigt frivilligfællesskab, der styrker sammenhængkraft og generationsbroer i klubben.
Projektet gennemføres af Støtteforeningen Bokseinstituttets venner i tæt samarbejde med Bokseinstituttet og retter sig mod unge i Valby, som ønsker fællesskab, ansvar og kompetenceudvikling.
Projektet kommer indirekte hele klubbens medlemsgruppe til gavn -herunder børn, voksne, mennesker med multiple sklerose og Parkinson – ved at sikre stabile og engagerede frivillige kræfter.
Projektet annonceres via lokale netværk, uddannelsessteder, sociale medier og åbent husarrangementer og forankres efterfølgende i den daglige drift.
Dato for afholdelse: August-december 2026
Budget: 30.000 kr.
Ansøgt: 30.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives afslag på ansøgningen.
Afslaget begrundes med, at Lokaludvalget som udgangspunkt ikke giver støtte til foreningers og aktørers normale, daglige drift.
Vi opfordrer ansøger til at søge DGI og Kultur & Fritidsudvalgets puljer.
8. Støtteforeningen Hyggenygges Venner - Ræk ud - kulturelt/socialt mødested for alle / København Syd
Vi har dannet en støtteforening som p.t. har omkring 60-70 medlemmer og ledes af en bestyrelse på 4 personer (se ovenfor). Det overordnede formål er at skabe et kulturelt og socialt værested indenfor rammerne af den kaffebar som allerede ligger på matriklen.
Støtteforeningen vil stå (og står allerede for) en række aktiviteter som højner et lidt trist kvarters kvaliteter ved at inddrage områdets beboere – skabe aktiviteter sammen, slå bro over generationskløfter og skabe liv gennem mange tiltag som beskrevet under mål og succeskriterier. Det vælter ind med gode forslag som vi er ved at organisere, og det hele skal bæres af frivillige i tilknytning til driften af caféen, som vi ikke søger tilskud til, men har et særdeles godt samarbejde med.
I løbet af 2 måneder har vi dannet foreningen, som nu er en juridisk enhed, har fået CVR nr. nedsat bestyrelsen og er nu i gang med at organisere frivillige der skal stå for de forskellige tiltag. Annoncere for stedet på de sociale medier.
Vi planlægger også at gøre udenoms områderne attraktive med plantekasser, blomster, urter, buske mv. Vi er i opbygningsfasen, og der er god opbakning til projektet. Men det kræver en målrettet og organiseret indsats og en økonomisk basis.
Dato for afholdelse: Efteråret 2026
Budget: 15.000 kr.
Ansøgt: 10.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at Lokaludvalget drøfter ansøgningen.
9. Mathilde Tams Jensen - Fra ord til tallerken x Kasper Hesselbjerg Fælleslæsninger og performative middagsselskaber i kulturhuset Fabula i Valby
I efteråret 2026 inviterer det kunst- og litteraturformidlende projekt Fra ord til tallerken i samarbejde med billedkunstner Kasper Hesselbjerg, til en række performative middagsselskaber i det nye kulturhus Fabula i Valby. Med udgangspunkt i temaerne suppe, rodfrugter og indvolde, skal vi i fællesskab opleve, diskutere og smage velkendte fødevarer på helt nye måder. I arrangementets første del faciliterer Fra ord til tallerken en guidet fælleslæsning med uddrag af skønlitterære tekster. Herefter vil Kasper Hesselbjerg sammen med restauranten Far, udføre performanceværket “Kawaii organrelationssuppe” - en middag, bestående af en række skulpturelle og performative serveringer. Gennem samtaler og sansemættede oplevelser vil vi udfordre publikums forestillings- evne, med håbet om, at nye bæredygtige ideer om hvad det vil sige at spise, kan opstå. Der kurateres desuden en udstilling med collager og litteratur i Fabula’s bibliotek, som alle kulturhusets gæster kan tale om og lade sig inspirere af.
Dato for afholdelse: September – oktober 2026
Budget: 62.500 kr.
Ansøgt: 25.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 12.500 kr.
Det nedsatte beløb skyldes det begrænsede økonomiske råderum.
10. Ungeværk Ydre Valby - Ungeværkernes Fodboldturnering
Ungeværk Ydre Valby afholder en fodboldturnering i Hafnia-Hallen for unge fra ungeværker i hele København. Turneringen håber at samle 100–300 unge i alderen 13-17 år til en inkluderende og aktivitetsbaseret dag med fokus på fællesskab, trivsel og bevægelse. Der spilles 5-mod-5 på to baner, og holdene sammensættes fra forskellige klubber. Arrangementet er åbent for både drenge og piger og lægger vægt på fair play, respekt og socialt samvær på tværs af bydele. Udover kampene skabes en event ramme med musik, fællesområder og præmier, der understøtter en positiv og tryg oplevelse for deltagerne.
Projektet har til formål at styrke relationer mellem unge og klubber i København og bidrage til meningsfulde fritids fællesskaber. Ambitionen er, at turneringen kan blive en tilbagevendende begivenhed.
Dato for afholdelse: 18. september 2026
Budget: 24.900 kr.
Ansøgt: 24.900 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 24.900 kr.
11. OMBOLD, Idræt For Sindet og Landsforeningen af Væresteder - Bevægelse i fællesskab – Idrætsdag som indgang til fællesskaber for voksne i ud satte positioner
Idrætsdagen afholdes Hafnia Hallen i Valby tirsdag d. 22. september, hvor 250-300 voksne i udsatte positioner samles om bevægelse og fællesskab.
Målgruppen er mennesker ramt af hjemløshed og psykisk sårbarhed samt mennesker med misbrugserfaring, som ofte står uden for etablerede fællesskaber. Idrætsdagen arrangeres af OMBOLD, Idræt for Sindet og Landsforeningen af Væresteder, som arbejder for at fremme trivsel og inklusion gennem idræt. Afviklingen sker i samarbejde med klubber herunder blandt andre Copenhagen Floor ball Club (Valby) og IF Kæmperne.
Deltagerne introduceres til aktiviteter som fodbold, disc golf, petanque, bueskydning, floorball og badminton i trygge rammer. Formålet er at skabe nye relationer, styrke tilknytning til fællesskaber og bygge bro til varige tilbud.
Projektet bidrager samtidig til at styrke både den lokale og nationale sociale sammenhængskraft ved at skabe møder og relationer på tværs af sociale skel og koble deltagere til lokale fællesskaber.
Dato for afholdelse: August – december 2026
Budget: 180.640 kr.
Ansøgt: 50.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 50.000 kr.
Det endelige støttebeløb er betinget af støttebevillinger fra de ansøgte fonde.
12. Kultur og Fritid Valby (KFF Valby) - Bibliotekshaven – en del af Valby Dagene
Kom til sensommerfest i Bibliotekshaven, når Valby Dagene løber af stablen; vi starter dagen med fællessang, hvor alle kan være med, store som små - vi synger nemlig sange fra Højskolesangbogen for børn. Herefter åbner vi for workshoppen ’Robot Battle’ – byg din egen robot og mød din modstander i kamparenaen! Herefter kan du opleve en eksplosion af en cirkusfest, når forestillingen ’De røde løbere’, skabt af Kompagni 47, starter deres festlige gåtur, som bevæger sig fra haven og videre ud ad Valbys gader. Herefter gearer vi ned med oplæsning for de små biblioteksbrugere, som altid er et hit for kommende og nye læsere. Dagen rundes af med et brag af en koncert, når HXC Kids indtager haven med hardcore metalmusik for børn og ansigtsmaling – måske du vil ligne forsangeren fra KISS? Og hele dagen kan du købe lækker kaffe med god samvittighed fra Kaffe Karma.
Dato for afholdelse: 29. august 2026
Budget: 77.500 kr.
Ansøgt: 38.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 38.000 kr.
13. Vigerslev Bibliotek - Fortællekoncert i tween-højde – Den søde Juletid.
En historiker og to musikere leder det unge publikum igennem en fortælling de tror de kender. Om julen og dens ophav. Om julegaver, juletræ, Jesu fødsel og julemesse. De kommer omkring fup og fakta, myter, sagn og historisk kildemateriale. Hvor kommer nisserne fra? Findes julemanden? Og hvornår blev Jesus egentlig født? Hvad er op og ned i historien? Det skal publikum finde ud af sammen med de optrædende. Undervejs bliver de spurgt ind til sandheden af det de hører om og inviteres til at give deres besyv
med. Ikke nødvendigvis ved at komme op på scenen, men f.eks. ved afstemninger. Er det sandt eller falsk, det I lige har hørt? Ved I hvad der virkelig skete? Hvor ved I det fra?
Samtidig introduceres de til en række kendte og mindre kendte sange og musikstykker, der fortæller deres egen historie om julen. Her vil være kendinge, som publikum kan synge med på, men også ukendte, der fortæller en anden historie eller bringer et nyt perspektiv ind i historien.
Julemusik og historiefortælling udgør to sider af samme sag, komplementerer hinanden og skaber modsætninger i fortællingen. Forvirrer og forklarer. Gennem fortidens fortællinger og julemusik kommer publikum på en magisk rejse gennem sagn, fakta, arkæologiske fund og rendyrket nissedrilleri.
Forestillingen tager en time og fremføres af kontrabassist & sangerinde Ida Hvid, saxofonist Jesper Løvdal og historiker & journalist Majken Astrup. Vigerslev Bibliotek serverer lidt sødt og finder bøger og musik til det nysgerrige publikum.
Dato for afholdelse: December 2026
Budget: 174.000 kr.
Ansøgt: 13.500 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 13.500 kr.
14. ILLUTRON - Cybernetica: Interaktive og Immersive Pop-up Event
Projektet præsenterer et gratis, offentligt og deltagelsesbaseret arrangement, der kombinerer performance, teknologi og bæredygtighed i byrummet udenfor Valby Kulturhus.
Det er et udendørs performance-spektakel med storskala humanoide rygbårne dukker og insektlignende stylte figurer, som i korte, gentagne sekvenser transformerer området over en weekend. Projection mapping kan understøtte det visuelle udtryk.
Projektet organiseres af en tværfaglig kunstnergruppe med tilknytning til illutron.dk.
Formålet er at engagere borgere i refleksion over deres forhold til teknologi gennem en visuelt tilgængelig, fælles oplevelse.
Målgruppen er en bred del af Valbys borgere – børn, unge og voksne – med et forventet publikum på 200+ deltagere.
Arrangementet annonceres via lokale netværk, sociale medier og i samarbejde med Valby Kulturhus og vil være synligt for forbipasserende. Samarbejde med Kulturhuset og Værkstedshallerne ønskes.
Dato for afholdelse: 17.-19- oktober 2026
Budget: 26.000 kr.
Ansøgt: 26.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 19.000 kr.
Det nedsatte beløb skyldes det begrænsede økonomiske råderum.
Ansøger opfordres til at have alternativ spilleplads i Valby, hvis det ikke kan passes ind ved byggepladsen på Hanne Varmings Plads.
15. Mit Kvarter, Vigerslev Bibliotek, KFF Valby, Den bemandede legeplads Kulværket - Kunstworkshops for Børn – Valbys børnekunstnere
Valbys Børnekunstnere er et lokalt kunst- og kulturprojekt, der bringer kreative workshopforløb ud i boligområder i Valby. Projektet udvides til Horne manns Vænge, Valby Ejendommene (Biksen) og VIBO-ejendommene ved Sjælør Boulevard. Børn og unge deltager i gentagne workshops med professionelle kunstnere og introduceres til forskellige kunstneriske teknikker. Forløbene skaber kreativ fordybelse og fællesskab over tid. Der arrangeres også kunstvandringer i lokalområdet, hvor deltagerne udfor sker kunst i det offentlige rum og får øget kendskab til deres nærområde. Hvert forløb afsluttes med en lokal udstilling og fernisering, som samler beboere. Projektet styrker adgangen til kunst og bidrager til sammenhængs kraft i Valby på tværs af boligområder og sociale skel.
Dato for afholdelse: September – december 2026
Budget: 33.000 kr.
Ansøgt: 15.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 15.000 kr.
16. Mit Kvarter - Lommepengejob - Unge lærer vejen til arbejdsmarkedet
Lommepengeprojektet er et håndholdt beskæftigelsesrettet forløb målrettet 13-15-årige i særlige almene boligområder i Valby. Projektet har 3 faser - Ansættelsesfasen: 20 unge bliver rekrutteret i boligområderne. Disse ansættes i Helhedsplanen, med et stort fokus på forældresamarbejde. - Kursusfasen: De unge skal igennem 2 måneder med kompetenceløftende kurser for at klæde dem så godt på som muligt til arbejdsmarkedet. Kurserne inkluderer diplom, som de unge kan bruge i fremtiden til jobsøgning, og etableres i samarbejde med Ungdomsskolen. - Praktikfasen: De unge matches med en lokal virksomhed fra helhedsplanens virksomhedsnetværk. Her skal den enkelte unge arbejde i 4 måneder 2 timer ugentligt. Helhedsplanen vil under praktikperioden være i tæt dialog med virksomhed, den unge og forældre for at sikre en tryg og vellykket praktik. Efter endt praktik er målet at virksomhederne ansætter de unge i et fritidsjob. Hvis ikke er helhedsplanen ansvarlig for at guide de unge ind i andet fri tidsjob.
Dato for afholdelse: September – december 2026
Budget: 105.000 kr.
Ansøgt: 25.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 20.000 kr.
Det nedsatte beløb skyldes det begrænsede økonomiske råderum.
17. Mit Kvarter, Den Boligsocial Helhedsplan i Valby, Sjælør & Sydhavn - Københavns Sociale Juletræer
Københavns Sociale Juletræer i Folehaven er et lokalt juletræssalg kombineret med sociale aktiviteter i orangeriet midt i Folehaven. Projektet skaber byliv, fællesskab og øget tryghed i et område, som i vintermånederne normalt er mørkt og stille. Juletræssalget drives af lokalt udsatte beboere, der aflønnes via det sociale frikort. I 2026 udbygges projektet med café, kreative juleaktiviteter, opholdsrum og styrket kommunikation, så flere vælger at købe deres juletræ i Fole haven. Med julebelysning, aktivitet og menneskelig tilstedeværelse forvandles området til et midlertidigt lokalt mødested for beboere i Valby.
Dato for afholdelse: November – december 2026
Budget: 136.000 kr.
Ansøgt: 40.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 30.000 kr.
Det nedsatte beløb skyldes det begrænsede økonomiske råderum.
18. Mit Kvarter, Den Boligsocial Helhedsplan i Valby, Sjælør & Sydhavn - Satellittræninger for børn og unge i Valby
Satellittræninger er et gratis og lokalt forankret træningsforløb for børn og unge i Folehaven, Kulbanekvarteret og Sjælør, hvor vi bringer bevægelse, fællesskab og idræt direkte ud i nærmiljøet. Over 5 måneder etablerer vi små ”træningssatellitter” i de lokale byrum, hvor børn og unge mødes én gang om ugen til sjov, tryg og motiverende træning ledet af unge instruktører fra lokale foreninger. Formålet er at skabe positive fællesskaber, bygge bro til foreningslivet og give børn og unge et meningsfuldt alternativ til at hænge ud uden aktivitet. Samtidig samarbejder vi med lokale foreninger, der kommer ud i områdets pladser og baner, så for ældre og børn møder foreningslivet på hjemmebane uden barrierer.
Dato for afholdelse: August – december 2026
Budget: 24.000 kr.
Ansøgt: 15.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives afslag.
Afslaget begrundes med det begrænsede økonomiske råderum.
19. Monster Teater v/Teater Bæst - Med Monster i Naturen
Kom med os ud i den magiske natur og vær med til at opdage de skjulte fortællinger, der gemmer sig i landskabet omkring os. I dette projekt inviterer vi jer til at gå på opdagelse sammen med den lidt støvede mytolog Gerd, som undersøger steder, hvor myter og historie mødes. Undervejs er I ikke bare tilskuere, men med til at forme oplevelsen gennem jeres valg, spørgsmål og nysgerrighed. Vi bevæger os gennem den bynære natur med et kort i hånden og stopper ved udvalgte steder, hvor gamle fortællinger knytter sig til landskabet. Her undersøger vi sammen spor af fortiden og giver plads til fantasien. Formålet er at styrke nysgerrighed, fælles oplevelse og kendskab til lokalområdet. Samtidig skaber vi et inkluderende rum, hvor alle kan deltage uanset baggrund. Projektet bruger naturen som fælles udgangspunkt og åbner for nye måder at opleve og forstå de steder, vi allerede kender.
Dato for afholdelse: August – september 2026
Budget: 28.000 kr.
Ansøgt: 28.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 28.000 kr.
20. Valby IF-Gymnastik - Feriecamp for alle børn og unge i Valby
Valby feriecamp er, en feriefestival med kultur og idrætsaktiviteter for alle børn og unge i centrum af Valby. Der er fokus på at give især de børn og unge, der ikke har mulighed for at komme på sommerferie, en mulighed for at skabe gode ferieminder, møde nye venner og indgå i nye fællesskaber. Udover dette, er der på campen et tilbud om at hjælpe foreningsuvante børn ind i et aktivt fritidsliv efterfølgende og samtidigt vise børn, unge og familier, en del af Valbys kultur- og fritidsliv i børnehøjde. Deltagelse på feriecampen er gratis for alle Valbys børn og unge. Aktiviteterne er målrettet børn og unge mellem 4-17 år. Gymnastikforeningen Valby IF er vært for feriecampen, der bygger på et tæt samarbejde på tværs af val bys foreninger og kulturintuitioner. Der vil i år være følgeordninger til/fra campen af børn og unge fra Valby Syd, Folehaven og Vigerslev.
Dato for afholdelse: 3.- 6. august 2026
Budget: 97.000 kr.
Ansøgt: 22.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 22.000 kr.
21. Lizette Flannov Klinke - Moster Zilettes BørneSwing Familie Koncert – DUO
Vi ”Moster Zilettes BørneSwing” er en inkluderende, musikalsk, sjov, farverig og finurlig koncertoplevelse for børn og deres voksne. Børnene inviteres til at synge, lege, lave fagter og danse med! Koncerten er meget sprogstimulerende da alle sange visualiseres med hånddukker, fabeldyr og andre rekvisitter der understøtter de søde, sjove og swingende sange. Alle er de nemme at synge med på, og de afspejler børns fantasi og hverdag.
Mit hjerte banker for at børns dannelsesrejse indbefatter oplevelsen af en koncert hvor der bliver; Spillet og formidlet levende musik, spillet på rigtige instrumenter. Få børn og voksne til at lytte, synge med på gode melodier og tekster alle kan være med på. Herunder at genkende sig selv i egen fantasi, sjov og problematikker i sangteksternes univers (f.eks; at lære at vente, dele, savne, elske) Få familier til at danse til musikken, bevæget kroppen, lave fagter, hoppe og derigennem styrke kropsbevidstheden. Give en dejlig musikalsk fælles oplevelse at tage med hjem. Københavns Kommune Valby Lokaludvalg Det hele styrker barnets sprog, motorik og at være i livet med andre mennesker.
Dato for afholdelse: August/september 2026
Budget: 7.000 kr.
Ansøgt: 7.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 7.000 kr.
22. Kulbaneparkens Venner - Kulturfest 2026 – Kulbaneparken
Kulturfest 2026 Kulbaneparken:
Igen i år skal vi afholde vores traditionelle Kulturfest, nemlig lørdag den 8. august, og vi søger om støtte til arrangementet. Sidste års Kulturfest var et tilløbsstykke der langt overgik vores forventninger med et besøgstal på godt 2000. De mange fællesskaber der virker og er aktive i og omkring Kulbaneparken, kan helt bestemt tilskrives den store opbakning til så godt som alle arrangementer vi afholder. Ved at tilgodese netop fællesskabernes interesse og ønsker om aktører og indslag der skal præsenteres på Kulturfesten, højner vi det frugtbare naboskab.
Som sædvanligt er vores fokus på børnefamilierne i kvarteret, og med Cirkus Luna, et stort papegøjeshow, hoppeborge og ansigtsmaling bidrager vi med flere timers underholdning. Mange aktører har igen i år meddelt deres deltagelse som betyder at vi kan præsentere fægtning, skattejagt og Speed Stacking. Der vil selvfølgelig, traditionen tro, også være pandekager, popcorn og rig mulighed for at få stillet sin sult med Dahl-mad, pølser af alle slags og mange andre lækkerier. Det store loppemarked kan igen tilbyde 27 stadepladser.
Kulbaneparken som sådan er i stadig udvikling, og i år inddrages det nye klubhus som en del af kulturfesten idet der her vil være plads til Sumobrydning. Kunstforeningen Kulbanekvarteret vil præsentere et nyt kunstprojekt som man håber vil kunne opleves om nogle år som en fast del af parkens indretning.
Dato for afholdelse: 8. august 2026
Budget: 163.000 kr.
Ansøgt: 75.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 75.000 kr.
23. Mit Kvarter, Vigerslev Bibliotek, Margrethekirken, Kirsebærhaven Skole, Fri tidscenter Indre Valby og Valby Kulturhus (samt frivillige beboernetværk og lokale kulturaktører) - Folehavefestival 2026 – Kunst, Kultur & Fællesskab i Margrethehaven
Folehavefestival 2026 er årets store fejring af fællesskab, kunst og kultur i Folehaven – og afholdes i år d. 12. september i Margrethehaven. Festivalen bygger videre på de stærke erfaringer fra det nye byrum, der i stigende grad er blevet kvarterets trygge og kreative mødested. I 2026 udvider vi de kunstneriske aktiviteter markant: beboere, børn, unge og familier kan opleve gadeteater, live-musik, kunstworkshops, kreative værksteder, udstillinger, samskabende kunstprojekter, fællessang, performance og kulturaktiviteter drevet af lokale kræfter og professionelle aktører. Derudover bidrager den lokale skole, foreninger, ungeindsatser og frivillige til en dag fyldt med liv, aktiviteter og deltagelse. Festivalen skaber møder på tværs af alder, baggrund og boligområde – og styrker lokal identitet og sammenhængskraft i hele Valby Syd.
Dato for afholdelse: 12. september 2026
Budget: 80.000 kr.
Ansøgt: 50.000 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 50.000 kr.
24. Valby United - Valby United Sankt Hans 2026
Vi ønsker at sørge for en Sankthansaften, hvor der er noget for alle, og hvor alle kan få en sjov oplevelse, en mindeværdig aften og virkeligt mærke, hvad det er at være en fælles lokalborger i Valby. Arrangementet handler altså ikke om at få flere folk ind i fællesskabet der hedder ”Valby United” – men at styrke det fællesskab, der hedder Valby i det hele taget.
Til dette har vi
- Børneorienterede fodboldaktiviteter (m. oppustelig fodboldbane), herunder en miniturnering samt gaver til deltagere
- Andre aktiviteter udover fodbold (herunder hoppeborg, boksemaskine, hammermaskine, sminkeartist og oppustelig dartskive)
- Et mindre podie til taler og underholdning, hvor vi igen har aktører og politikere til at holde taler
- Mindre bål til snobrød
- Boder
Dato for afholdelse: 23. juni 2026
Budget: 107.375 kr.
Ansøgt: 57.375 kr.
Puljeudvalget indstiller at der gives støtte på 57.375 kr.
Økonomi
|
Resterede pulje pr. 16. juni 2026 |
Disponeret pr. 16. juni 2026 |
Indstillet den 16. juni 2026 |
Resterende midler, hvis ansøgninger imødekommes. |
|
389.725 kr.
500.000 Kendte arrangementer |
667.000 kr.
300.000 kr. |
314.900 kr.
182.375 kr. |
74.825 kr.
17.625 kr. (er inkluderet i resterende pulje) |