Beslutning - Høring af handleplan for Politik for udsatte byområder
Indstilling
Sekretariatet indstiller,
1. at Valby Lokaludvalg drøfter, om høringen skal besvares, og i så fald udpeger et medlem til at skrive et svar.
Problemstilling
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen har udarbejdet et forslag til en handleplan, som viser, hvordan kommunen i perioden 2027-2028 arbejder for at nå målene i Politik for udsatte byområder 2025-2035. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune. Forslaget er godkendt til høring i Klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 27. april 2026.
Løsning
Handleplanen er bygget op om to strategiske mål:
Mål 1: Gode livschancer og -muligheder for københavnere i alle aldre, herunder
- Flere i arbejde og uddannelse
- Bedre trivsel og sundhed for københavnere i alle aldre
- Styrket børne- og ungeliv
Mål 2: Trygge og attraktive byområder for alle københavnere, herunder
- Attraktive rammer og funktioner
- Rekreative tilbud til alle
- En tryg, blandet og velfungerende by
Indsatserne spiller sammen med en række andre kommunale indsatser.
Forvaltningen holdt et kick-off-arrangement den 18. maj 2026 i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus kl. 15-18, hvor de forskellige indsatser blev præsenteret og kunne give inspiration til høringssvaret.
Høringsmaterialet kan tilgås her: Høringsportalen | Forslag til handleplan for udsatte byområder 2027-2028
Frist: 26. juni 2026.
Økonomi
Der er ingen økonomi forbundet med punktet.
Videre proces
Forslaget til handleplan for Politik for udsatte byområder forventes at blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse ultimo 2026. Handleplanen vil blive ajourført hvert andet år.