Mødedato: 14.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring: Pris for årskort til grøn tid i Københavns Kommunes svømmehaller

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. Pris for årskort til grøn tid i Københavns Kommunes svømmehaller

Problemstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 26. marts 2015 at sende forslag til ny pris for årskort til grøn tid i svømmehallerne i høring hos relevante parter. Høringsfristen er den 27.april 2015. 

Valby Lokaludvalgs 'Et helt liv' udvalg har behandlet høringen på sit møde den 8.april 2015 og udarbejdet et udkast til høringssvar.

Forslaget er et årskort til grøn tid der kan købes af alle københavnere med halv pris for pensionister og studerende. Prisen bliver for pensionister og studerende 425 kr. årligt og for 850 kr. årligt for alle andre. Årskortet vil kunne benyttes i morgentimerne på hverdage (mandag til fredag). Undtaget herfra er Bellahøj Svømmestadion.

Årskort vil herudover give adgang til fleksibel grøn tid (grøn flex). Forslaget vil indgå i det samlede takstbilag for 2016 og vil, hvis forslaget vedtages, kunne købes fra 1. februar 2016. På baggrund af de indkomne høringssvar behandler Kultur- og Fritidsudvalget forslaget igen den 30. april 2015.

Referat fra Kultur- og Fritidsudvalget møde kan læses her:

http://www.kk.dk/edoc-agenda/18928/e22d70b1-e562-4f9b-a747-c5c0ecfa2a02/404d7335-82b8-4973-bfed-f20abe66005d

Løsning

At Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. Pris for årskort til grøn tid i Københavns Kommunes svømmehaller.

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top