Mødedato: 14.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring:Bevillingsmodel for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
1) at Valby lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. 'Bevillingsmodel for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse'

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget høringsmateriale vedr. 'Bevillingsmodel for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse'. Der er høringsfrist den 17. april 2015. Udvalget for 'Et helt liv' har drøftet høringen på sit møde den 8.april og udarbejdet et udkast til høringssvar.

Baggrund:
Børne- og Ungdomsudvalget har på sit møde den 25. februar 2015 behandlet indstilling om bevillingsmodel for den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse og besluttet at sende forslag om bevillingsmodel for kommunale STU-pladser og om den særlige jobformidling i høring.

Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) er et 3-årigt undervisningsforløb målrettet elever, der ikke forventes at kunne benytte det ordinære ungdomsuddannelsessystem. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at eleverne i den beskrevne målgruppe opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt kvalifikationerne til videre uddannelse og beskæftigelse. Børne- og Ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 27.2.2013 forslag til proces og initiativer for at højne kvaliteten af STU-området startende med de ikke-kommunale STU-udbydere.

På mødet den 28. maj 2014 godkendte Børne- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen videreførte den igangsatte proces med de kommunale STU-tilbud. Denne proces afsluttes nu med forslaget om en tilpasset bevillingsmodel for kommunale STU. Samtidig udmøntes en effektivisering på 1,9 mio. kr., som er besluttet i Budget 2015.

For det fulde indtillings-, beslutnings- og bilagsmateriale fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde, se: 
http://www.kk.dk/edoc-agenda/17772/26351373-4ad7-491a-a539-b19e2405356c

Løsning

At Valby lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. 'Bevillingsmodel for den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse'

Beslutning

Høringssvaret blev godkendt
Til top