Mødedato: 14.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Meddelelser

Indstilling og beslutning

Michael Fjeldsøe, Uffe Jacobsen og Dorthe Eren deltog i møde med Center for Byudvikling, Banedanmark opg Metroselskabet om Metro Til Sydhavn den 12. marts.
Michael Fjeldsøe, Uffe Jacobsen og Dorthe Eren holdt møde med Center for Byudvikling om  Ny Ellebjerg Station den 24. marts

Problemstilling

Sekretariatet
Julia Knipschildt har opsagt sin stilling og stopper i sekretariatet den 30. april.

Store Forårsrengøring
Søndag den 19. april er der Store Forårsrengøring i Valby for 9. gang i træk. Mødested er Toftegårds Plads kl. 10. Der samles affald i to timer, og derefter er der lidt mad og underholdning til kl. 13. Miljøgruppen deltager talstærkt og bistår også i den efterfølgende affaldssortering på pladsen. Alle er velkomne, tilmelding er ikke nødvendig.

Plantekassedag og indvielse af cykellegebane
Lørdag den 25. april er der plantekassedag på Toftegårds Plads og indvielse af cykellegebanen kl. 12-15. Miljøgruppen deltager også her og der er hyret to gartnere til at hjælpe os med det praktiske ift planter og plantekasser.

Puljesparringsarrangement 

Den 26. marts afholdt lokaludvalget sit Projekt(s)parringsarrangement for mulige ansøgere til puljen. Arrangementet er en del af puljeudvalgets ’Puljeindsats’, der har til formål at udbrede kendskabet til puljerne, brede ansøgerfeltet og kvalificere de indkomne ansøgninger. Forinden arrangementet har der været redaktionel omtale i lokalaviserne, udsendelse af invitationer, opsætning af plakater, samt er der udarbejdet infopostkort om puljerne.  Der mødte 32 op, stemningen var god og der blev networket på kryds og tværs. Der blev blandt deltagerne udtrykt ønske om et arrangement mere.

Beslutning

Der var følgende meddelelser på mødet:
Der er i de indledende budgetforhandlinger stillet et forslag om at spare på lokaludvalgene.
Lokaludvalgsformændene har sendt et brev med ønske om at de effektiviseringer ikke går videre i forhandlingerne.

Lokaludvalgssekretariaterne flyttes organisatorisk, så de fra 1. maj hører sammen med Borgerrepræsentationens sekretariat.

GL. Jernbanevej: Borgere har henvendt sig vedr. en naboorientering om Gl. Jernbanevej 13. Borgerne inviteres til næse møde i By&Trafik udvalget.

Områdefornyelse Kulbanevej; Der er nu sendt en ansøgning til ministeriet om områdefornyelse på Kulbanevej.

Casa Latino Americana har fået besked om, at den grund de bor på er sat til salg. Michael Fjeldsøe går med til møde om hvilke muligheder, der kan være.

Valbyspil inviterer lokaludvalgsmedlemmer til deres næste forestilling


Til top