Mødedato: 13.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Afsættelse af pulje til aktiviteter under Valby Kulturdage

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg afsætter kr. 100.000,- af Lokalpuljen til aktiviteter under Valby Kulturdage

Problemstilling

Valby Lokaludvalg drøftede på møde den 9. december strukturen på Valby Kulturdage.
Det blev blandt andet besluttet at reservere en del af Lokalpuljen til en pulje, der kan søges til aktiviteter under Valby Kulturdage.

Formålet er at styrke kulturdagene profil med ønske om flere kulturelle aktiviteter af høj kvalitet. Puljen vil have samme retningslinjer som Lokalpuljen med den tilføjelse, at aktiviteten skal finde sted som en del af Valby Kulturdage og at den skal bidrage til at styrke kulturdagenes kulturelle profil.

Ansøgninger vil blvie behandlet løbende. Sidste ansøgningsfrist til puljen vil være 15. juli. Første ansøgningsfrist er 15. marts.

Puljen vil blive markedsført sammen med kulturdagene og med de øvrige puljer.

Økonomi

Puljebudgettet vil med vedtagelse af denne pulje se sådan ud:

Pulje Beløb
Lokalpuljen 1.002.000
Pulje til Kulturdage 100.000
Intern pulje 1.040.000
I alt 2.142.000

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top