Mødedato: 12.08.2003, kl. 18:30

Nabohøring - Ny dagsinstitution på Saxtorphsvej

Nabohøring - Ny dagsinstitution på Saxtorphsvej

Valby Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde tirsdag den 12. august 2003

 

 

Åbne punkter

 

12.      Nabohøring - Ny dagsinstitution på Saxtorphsvej

VL 133/2003

Formanden indstiller,

at Valby Lokaludvalg drøfter nabohøringen vedrørende opførelse af en ny daginstitution på Saxtorphsvej 31.

At Valby Lokaludvalg bemyndiger Børn- og Ungearbejdsgruppen til at udarbejde og afsende et høringssvar på baggrund af Udvalgets drøftelser med forbehold for Udvalgets efterfølgende godkendelse.

 

RESUME

Sekretariatet har den 8. august 2003 modtaget en nabohøring vedr. en ny daginstitution på Saxtorphsvej fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Høringsfristen er sat til mandag 1. september 2003 med morgenposten.

 

Formanden indstiller, at Valby Lokaludvalg drøfter nabohøringen og bemyndiger Børn- og Ungegruppen til at udarbejde og afsende et høringssvar med forbehold for Udvalgets efterfølgende godkendelse.


SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har den 8. august 2003 fremsendt en nabohøring vedrørende en planlagt dagsinstitution på Saxtorphsvej 31.

 

Borgerrepræsentationen har besluttet at igangsætte institutionsudbygning på en række lokaliteter i byen. Valby er en af de bydele, der har et udbygningsbehov.

 

Arealet, hvor institutionen påtænkes opført, er i henhold til bestemmelserne i lokalplan nr. 248 udlagt til offentligt rekreativt areal. I henhold til beslutning i Borgerrepræsentationen, sendes opførelsen af institutionen derfor i nabohøring til ejere/lejere i naboejendomme samt til områdets grundejerforening.

 

Oprindeligt blev nabohøringen udsendt til høring den 23. juni 2003 med en høringsperiode frem til den 8. august 2003. Ved en beklagelig fejl blev brevet ikke udsendt til Valby Lokaludvalg. Valby Lokaludvalg har nu modtaget høringen og anmodes om eventuelle bemærkninger til opførelsen af daginstitutionen.

 

Afleveringsfristen for eventuelle bemærkninger er sat til den 1. september 2003 med morgenposten.

 

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg drøfter nabohøringen vedrørende opførelse af en ny daginstitution på Saxtorphsvej 31. Endvidere indstilles, at Udvalget bemyndiger Børn- og Ungearbejdsgruppen til at udarbejde og afsende et høringssvar på baggrund af Udvalgets bemærkninger, med forbehold for Udvalgets efterfølgende godkendelse.

 

 

ØKONOMI

-< /p>

 

HØRING

-

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

BILAG

·        Bilag 1: Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen dateret den 8. august 2003 vedr. en planlagt daginstitution på Saxtorphsvej 31.

 

 

Ejner Jensen

 

 

 


 

Til top