Mødedato: 12.03.2013, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Formanden indstiller,
At Valby Lokaludvalg drøfter og godkender indstillingerne fraPuljeudvalget

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
At Valby Lokaludvalg drøfter og godkender indstillingerne fraPuljeudvalget

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 12 ansøgninger til Lokalpuljen 2013.

1)      Krabat, Forfatterkvarterets Børneklub, Dragedag i Valby
2)
      Dansk Folkehjælp, Kursus i hjerte- lungeredning med hjertestarter
3)
      Integration & Fritid, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Fodboldskole i Valby
4)
      Frivilligcenter Vesterbro/ Kgs. Enghave/ Valby, Frivillighedsfestival 2013
5)
      For Fremtiden, For Fremtiden – Et tilbud om vejledning og rådgivning
6)
      Noah Rosanes, Secret Sessions – Én artist – ét studie – 20 tilskuere
7)
      Noah Rosanes, Musikalsk Workshop, skriv en sang om Valby
8)
      Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Byrum og forskønnelse på Smedestræde 2
9)
      Kulturhavn, Kulturhavn i Valby
10)
  Misbrugsportalen, FC Misbrugsportalen
11)
  Lene Stagil (Aktivitetscenteret v.o.c.), Ældreliv i fremtiden
12)
  Galleri 2500, Kunstnerdrevet galleri i Valby

I alt indstilles: 105.400 kr

Rest til disposition: kr. 223.350

Rest til disposition hvis indstillingerne går igennem: 117.950 kr.

 

1)      Krabat, Forfatterkvarterets Børneklub, Dragedag i Valby

Ansøgt beløb: kr. 14.200

Den traditionsrige Dragedag for børn og voksne. Drageflyvning og gratis varm kakao. Krabat, Forfatterkvarterets Børneklub, udlåner gratis drager. Gennemføres i samarbejde med Drageklubben.dk, som laver workshop med børnene (100 drager inkl. som børnene selv laver) og opvisning med de store drager. Dragedagen gennemføres også uden Lokaludvalgets støtte men da uden kakao, workshop og annoncering. 

Det indstilles, at projektet ydes støtte med kr. 12.000

 


2)
      Dansk Folkehjælp, Kursus i hjerte- lungeredning med hjertestarter

Ansøgt beløb: kr. 5.000

Indkøb af øvelses hjertestarter til brug ved undervisning i anvendelse af hjertestarter. Foreningen har tidligere afholdt kurser i brug af hjertestarter i pensionistforeningen, i Vigerslev Kirke og i Spinderiet. Vi er blevet bedt om, at deltage i Seniormessen den 29. maj 2013 med undervisning af brug i hjertestarter

Det indstilles, at projektet gives afslag da Lokaludvalget er af den opfattelse, at ansøger enten kan låne hjertestarter andet steds eller søge eksempelvis Trygfonden.


3)
      Integration & Fritid, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Fodboldskole i Valby

Ansøgt beløb: kr. 20.000

Formålet med projektet er at give børn fra ressourcesvage familier i Valby en indholdsrig sommerferieoplevelse. Målgruppen er 7 til 12 årlige børn fra Sjælør Boulevard, Akacieparken og Lukretiavej. Der er plads til 40 børn på Fodboldskolen, og det tilstræbes, at der er en ligelig fordeling af børn fra hvert område.

Det vil være en 3 dages fodboldskole, hvor børnene prøver 3 forskellige fodboldformer (futsal, beach soccer og alm. Fodbold). Dagene består af fodboldtræning, men også andre aktiviteter såsom capoeira-undervisning, fællesspisning, videofremvisning om streetfodbold i Brasilien og fotooptagelser af børnene selv. Fodboldskolen tilrettelægges af Golasso, som arrangerer brasilianske fodboldcamps i Danmark med undervisere, som til daglig er professionelle trænere i Brasilien.

Det indstilles, at projektet ydes støtte med kr. 10.000

 


4)
      Frivilligcenter Vesterbro/ kgs. Enghave/ Valby, Frivillighedsfestival 2013

Ansøgt beløb: kr. 25.000

Frivillighedsfestivalen afholdes en gang årligt af Frivilligcenter Vesterbro/Kgs.Enghave/Valby. Formålet med Frivillighedsfestivalen er at sætte fokus på frivillighed og foreningsliv og dermed skabe øget opmærksomhed på forskellige muligheder for at yde en frivillig indsats. I et større perspektiv er målet med Frivillighedsfestivalen at arbejde for social bæredygtighed, der er forankret i et fælles medansvar for lokalområdet.

Frivillighedsfestivalen arrangeres i samarbejde med lokale foreninger i bydelene, som har mulighed for at informere om deres foreningsarbejde overfor en bred gruppe af besøgende. Frivillighedsfestivalen er dermed også medvirkende til, at støtte den enkelte borgers mulighed for aktivt medborgerskab.

Frivilligcenterets formål er i høj grad at styrke samarbejdet og netværk mellem de lokale foreninger, som ved at få større kendskab til hinanden, få mulighed for at skabe nye fælles tiltag i lokalområdet. Festivalen er et godt udgangspunkt for dette samarbejde, men en sådan indsats kræver at der både før og efter festivalen støttes op omkring et lokalt foreningsnetværk. Derfor faciliterer Frivilligcentret inden festivalen en workshop, hvor foreningerne kan skabe aktiviteter som kan være opmærksomhedsskabende. Ligeledes følger medarbejdere i Frivilligcenteret op på foreningssamarbejder efter festivalen for dermed at sikre kontinuitet og lokal forankring.

Det indstilles, at projektet ydes støtte med kr. 15.000

 


5)
      For Fremtiden, For Fremtiden – Et tilbud om vejledning og rådgivning

Ansøgt beløb: kr. 23.000

En projektstyregruppe bestående pt. af 1 psykolog og 2 socialrådgivere, har fået den ide, at etablere en åben, anonym og gratis rådgivnings- og vejledningstjeneste i BK Frems regi. Tjenesten er baseret på frivillig arbejdskraft fra gruppen. Formålet er, at gruppen skaber et netværk af ressourcepersoner bosat i Valby eller SV med faglig specialviden og hjertet det rette sted til at hjælpe medborgere i Valby og SV med deres problemer. Måske som følge af manglende kendskab til lovgivningen eller, fordi de er blevet gjort opgivende og modløse. Etableringen vil blive synliggjort gennem plakatopsætning, uddeling af flyers m.m. alle offentlig tilgængelige steder i bydelene. Der arbejdes endvidere på en udvikling af formaliseret samarbejde med andre projekter i bydelene ikke mindst børne- og ungeområdet samt ældreområdet vil blive projektets focusområde.

Det indstilles, at projektet gives afslag da det vurderes, at behovet er uafdækket og at der findes andre lignende tilbud i bydelen som eksempelvis Ungerådgivningen.

 

6)      Noah Rosanes, Secret Sessions – Én artist – ét studie – 20 tilskuere

Ansøgt beløb: kr. 40.000

Noah Rosanes åbner sit musikstudie, Best Kept Secret, i Valby for en lille skare gæster, når han afholder 4 intimkoncerter med specielt udvalgte kunstnere. Artisterne får til opgave at spille deres sange i sin reneste form, derfor vil alle optræde enten solo eller som duo.

 

The Secret Sessions er dog mere end intimkoncerter. Det helt specielle ved dette koncept er, at koncerterne bliver optaget i studiet, og efterfølgende vil publikum få tilsendt en mail med udvalgte sange fra koncerten.

Det indstilles, at projektet gives afslag med henvisning til de få resterende midler i Lokalpuljen.


7)
      Noah Rosanes, Musikalsk Workshop, skriv en sang om Valby

Ansøgt beløb: kr. 48.000

Musikalsk Workshop med Noah Rosanes - et kulturelt samarbejde med Valbys folkeskoler med henblik på opsætningen af otte individuelle musikalske workshops for otte udvalgte klasser i Valby.

 

De konkrete workshops ville foregå på de forskellige skoler hvor vi gennemgår en række kreative og musikalske øvelser. Derefter skriver eleverne en ny sang med udgangspunkt i Valby. Den færdige sang vil til sidst blive indsunget og indspillet på CD. Derefter kan sangen synges live Til Valby Festuge til en fælles koncert, hvor eleverne er stjernerne!

 

Det indstilles, at projektet ydes støtte med kr. 18.000 - 6.000 kr. pr. workshop.


8)
      Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning,  Byrum og forskønnelse på Smedestræde 2

Ansøgt beløb: kr. 30.000

KU Science deltager i EU projektet SEEDS som har til formål at fremme innovative løsninger for midlertidig arealanvendelse, der bidrager til udvikling af attraktive og bæredygtige byområder for beboelse, arbejde og investeringer.

Projektet tilbyder muligheder for i samarbejde med interessenter fra lokalmiljøet i Valby, at skabe et grønt inkluderende offentligt uderum for byens borgere på Smedestræde 2.

Via inddragelse af lokale interessenter og workshops ønsker ansøger at skabe et spændende midlertidigt byrum som indeholder gode opholdsmuligheder og inkluderer aktiviteter fra lokale aktører, f.eks. økologisk marked, plantebyttedag samt kunstudstillinger i forbindelse med Valby Kunstår. Derudover ønsker ansøger at skabe en kobling til storbyhaven ved gadekæret.

Forventede resultater: At skabe en platform og mødested for netværk, oplysning, dialog og samarbejde i Valby historiske bykerne, samt at bidrage til forskønnelse af Smedestræde.

Det indstilles, at projektet ydes støtte med kr. 30.000

 


9)
      Kulturhavn, Kulturhavn i Valby

Ansøgt beløb: kr. 30.000

Kulturhavn har på bare 12 år udviklet sig til en af Københavns helt store sommerbegivenheder med 80.000 besøgende.

Hundredvis af foreninger deltager hvert år i festivalen, der har til formål at synliggøre hele det fantastiske danske foreningsliv. Kulturhavn har sat fokus på havnens potentiale, som et nyt rekreativt område. Med masser af aktiviteter sætter Kulturhavn fokus på liv og kultur i havnen. De sidste år har Kulturhavn udvidet med flere nye festivalområder i Københavns Havn.

For at sætte fokus på Valby som en del af havnen, og dette områdes potentiale, er det vort mål over en treårig periode, at opbygge et samarbejde med lokale foreninger og kulturelle institutioner, og dermed sætte Valby på Kulturhavn kortet.

I 2013 vil vi gerne inddrage Valby ved at sejle folk gennem Slusen, på guidet rundtur syd for Sjællandsbroen, og i samarbejde med områdets lokalhistoriske foreninger, fortælle områdets historie, og sætte fokus på udviklingsplanerne for området.

Det indstilles, at projektet gives afslag med mulighed for at genoptage ideen når der ligger en tidsplan for etablering af badestranden i Valbyparken.


10)
  Misbrugsportalen, FC Misbrugsportalen

Ansøgt beløb: kr. 25.000

Misbrugsportalen, er en ny organisation med base i Valby, som hjælper personer, der lider under forhold, relateret til misbrug, afhængighed, selvskade og andre livshæmmende situationer. Helt centralt i vores bestræbelser står etablering af en telefonlinje med åbning 1. august 2013, hvor eksperter og frivillige gratis rådgiver misbrugere og pårørende. De søger ikke penge til opstart af dette projekt.

Der søges støtte til etablering af en ny gren i foreningen, som har fokus på idrætsudøvende projekter, herunder vores helt nye fodboldhold med navnet FC Misbrugsportalen, som består af et hold på 15personer. Planen er at de skal spille i samtlige kampe fra marts 2013 til marts 2014. Visionen er at mange andre, der har eller har haft samme problemer, i Valby, kan melde sig ind i FC Misbrugsportalen og være med til at skabe dette fællesskab i idrættens navn og inspirere unge, der i dag har et misbrug.

Valby Lokaludvalg vil få sin egen plads på vores hjemmeside under et nyt punkt, som fremhæver projektet FC Misbrugsportalen.

Det indstilles, at projektet gives afslag med henvisning til de mange fodboldklubber i Valby, som netop integrerer fodbolden med socialt arbejde.


11)
  Lene Stagil (Aktivitetscenteret v.o.c,,  Ældreliv i fremtiden

Ansøgt beløb: kr. 9.000

Projektet er et af flere initiativer, som har til formål at: Dels bevare Aktivitetscentret V.O.C. i den nuværende form og med det mangfoldige indhold som forefindes, og dels at engagere/motivere, og aktivere medlemmerne yderligere til at deltage i de lokale demokratiske beslutningsprocesser, som vedrører ældres mulighed for et aktivt og meningsfuldt seniorliv.

Dagen er planlagt i samarbejde med lignende steder (som også bliver omfattet af nedjusteringerne i § 79 området) og er bygget op omkring et debatskabende foredrag som leveres af Adjunkt ph.d. – Anders La Cour omhandlende frivillighedsbegrebets fordele og ulemper med en forhåbentlig konstruktiv afklarende og givende debat med inviterede politikere efterfølgende.

Vi ansøger om vores andel til foredragsholderen som er kr. 5000 og tilskud til transport til Peder Lykke Centeret som er kr. 4.000.

Det indstilles, at projektet gives afslag idet projektet falder udenfor formålet med puljen.


12)
  Galleri 2500, Kunstnerdrevet galleri i Valby

Ansøgt beløb: kr. 20.400

Etablering af et kunstnerdrevet nonprofit galleri i Valby, om viser professionel kunst, af kunstnere primært fra Valby og København. For at sikre udstillinger af høj kvalitet, vil gruppen af udøvende kunstnere udvælge de kunstnere, der skal have mulighed for at udstille i galleriet.

Ud over at vise maleri, foto, skulptur, video og installations kunst, ønsker vi at skabe et sted hvor kunstnere og andre aktører i det københavnske kunstmiljø, kan komme i dialog med hinanden – et forum for erfaringsudveksling, diskussion og læring omkring samtidskunst. Der påtænkes bl.a. at arrangere diskussions- og foredragsaftner.

Det indstilles, at projektet ydes støtte med kr. 20.400 under forudsætning af at retningslinjerne for projektet udarbejdes i samarbejde med lokaludvalget.




 



Puljemidler



Disponeret beløb



Indstillet til dette punkt



Resterende midler



1.000.000



223.350


105.400



117.950

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000




/ Lisbeth Ritter

Beslutning

Punktet blev godkendt med de på mødet faldne kommentarer herunder, at Valby Lokaludvalg gerne ser, at ansøger til "Fodboldskole i valby" opfordrer pigerne til at deltage, at der i tilsagnet til "musikalsk workshop" gøres opmærksom på at Lokaludvalget støtter projektet med 6.000 kr. pr. workshop, og at støtten til Seeds-projektet gives under forudsætning af at projektet har et fornuftigt tidsperspektiv.
Til top