Mødedato: 11.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen 2013

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
At Valby Lokaludvalg drøfter og godkender indstillingerne fra puljeudvalget.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 9 ansøgninger om støtte i 2013. Der søges om ialt 517.800, og puljeudvalget indstiller ialt 293.920. Der er p.t. disponeret 254.500. Hvis indstillingerne fra puljeudvalget går igennem, vil der ialt være disponeret 523.250 kr og der vil således være 476.750 kr. tilbage til resten af året.

Ansøgningerne er: 
                                                                                            Ansøgt:        Indstillet: 
1) Valby Kulturhus: Afrika i billeder – En illusion                    41.900                  0
 2) Onsdagsjazz:                                                                    44.000         20.000
 3) Poetry Slam                                                                     18.750         18.750
 4) Teater Vs skolescene                                                       60.000         60.000
 5) Humørpoilitiet/Det mobile Teater V2: Sketch-show.dk     150.000       100.000
 6) Ældre Sagen: Nytårskoncert                                              6000             3000
 7) Valby Spil: Lysistrate                                                       30.000           30.000
 8) Ålholm Skole                                                                   62.150           32.150
 9) Galleri Varming: Konen med hundene                              100.000           50.000 
 I alt                                                                                      517.800         293.920

Valby Kulturhus: Afrika i billeder – En illusion
Ansøgt beløb 41.900 (fotoprints og anden praktik)
Afrika i Billeder er en udendørs vandreudstilling bestående af 30 foto (110x150 cam), tekst og lyd som kan opleves på Toftegårds Plads i april måned. Fortalt gennem personlige hverdagshistorier fra den unge voksende middelklasse i hovedstæderne i Uganda og Ghana, udfordrer udstillingen det stereotype mediebillede af Afrika. På den måde får forbipasserende mulighed for at opleve et udpluk af en hverdag, som sjældent bliver skildret og videreformidlet til den vestlige verden. Hele projektet støttes af Danidas oplysningsbevilling.
Det indstilles, at projektet ikke ydes støtte.

Jazzens venner i Valby: Onsdagsjazzen ”Mad jazz og et lille glas”.
Ansøgt beløb 44.000 kr.
Det efterhånden veletablerede ”Onsdagsjazzen” i Cafe Mæt søger om 44.000 kr. til musikdriften. Jazzens venner afholder omtrent 44 arrangementer pr år, men står overfor manglende indtægt i 2013, da Cafe Mæt næste år halverer honorarstøtten fra 2000 til 1000 pr. koncert.
Det indstilles, at projektet ydes støtte med 20.000 kr.

Peter Dyreborg: Poetry slam og Spoken Word i valby Kulturhus feat. Tim Stafford (USA), Björn Högsdal (Tyskland) og Peter Dyreborg (Danmark).
Ansøgt beløb: 18.750 kr.
Peter Dyreborg søger om støtte til honorar og rejseudgifter i forbindelse med afholdelse af et poetry slam – arrangement d. d. 21. juni 2013 i Valby Kulturhus, der præsenterer to internationale kunstnere samt Peter Dyreberg selv. Poetry slam er en underholdende blanding af digte, historiefortælling, performance og comedy. Ansøger er Valby borger og ønsker med arrangementet, at sende en prøveballon op for evt. flere mulige arrangementer i Valby.
Det indstilles, at projektet ydes støtte med 18.750 kr. med forventning om at projektet synliggør kunstårets logo i sin markedsføring.

Teater V på vegne af div. Skoler og institutioner i Valby: Valby Skolescene
Ansøgt beløb: op til 2000 teaterbilletter støttes med 30 kr. pr. styk = 60.000
Der ansøges om midler til en fortsættelse (samt udvidelse af) ”Valby Skolescene”. ”Skolescenen” er samarbejde med Valby Lokaludvalg og Teater V, som er bygget op igennem de sidste par år, og hvorigennem skolerne i Valby har kunnet få/ansøge om 30 kr. i tilskud fra Lokaludvalget pr. teaterbillet, de købte til Teater Vs lokale teaterforestillinger. Vi har haft en stor succes med skolesceneordningen og oplevet, at både elever samt lærere er meget positive overfor ordningen. Den giver mulighed for fælles klasseoplevelser, som skaber grobund for debat og undervisning, og de knap så ressourcestærke elever kommer også i teatret.
Det indstilles, at Valby Lokaludvalg støtter projektet med 30 kr. op til 2000 billetter = max 60.000 kr.

Humørpoilitiet/Det mobile Teater V2: Sketch-show.dk
Ansøgt beløb 150.000 kr.
Ansøgning om støtte til videreførsel af sommerens nye initiativ med etablering af et professionelt sommerunderholdningskoncept i Prøvehallen med den lokale ildsjæl Pelle Koppel som idemand og torvholder. Visionen er at brande Valby i forhold til resten af hovedstaden og at blive kåret som ”Årets Revy” - senest i året 2017, hvor det er målet, at kunne lokke hele 10.000 borgere - fra både nær og fjern - til sommersjov i Valby. Ansøger håber på støtte fra Områdefornyelsen og stiller med en egenfinansiering på 75.000 kr.
Det indstilles, at Valby Lokaludvalg stiller en underskudsgaranti på 100.000 kr.

Ældre Sagen Valby lokalbestyrelse: Nytårskoncert
Der søges en underskudsgaranti på 6000 kr. til den årligt tilbagevendende nytårskoncert arrangeret af Ældre sagen  og opført i Timotheus Kirke. Egenfinansiering er 2600 kr. Ulig tidligere år, tages der nu entre på 50 kr. pr. billet. Der opføres værker af: H.C. Lumbye, Mozart, Johann Strauss, Arthur Sullivan m.fl.
Indstilling: Det indstilles, at projektet ydes en underskudsgaranti på 3000 kr. under forudsætning af at både Valby Lokaludvalgs logo samt kunstårets logo anvendes i program / markedsføringsmaterialet m.v.

Valby Spil: Lysistrate, Teaterstykke skrevet af Arstofane
Amatørteaterforeningen Valby Spil søger om en underskudsgaranti på 30.000 kr. til opførelse af den græske komedie Lysistrate i Teatersalen i Valby Kulturhus i juni 2013.
Indstilling: Det indstilles, at projektet støttes med en underskudsgaranti på 30.000 kr.

Ålholm Skole: Kunst og Markedsdag på Ålholm Skole
Traditionen tro afholder Ålholm Skole markedsdag d. 20. April 2013. I den forbindelse søger skolen Lokaludvalget om støtte til tre supplerende kunstforløb, som knyttes til Markedsdagen i forbindelse med Valby Kunstår 2013. I overskrift er kunstprojekterne følgende: Udsmykning af plankeværket i Skolegården, Udsmykning af skolens indgangsparti og undervisning af eleverne i dans, kropsbevidsthed og stunt.

Det indstilles, at ansøger ydes støtte med 12.000 kr. til projektet om undervisning i dans, kropsbevidsthed og stunt.

Galleri Varming: Konen med hundene
Ansøgt beløb 100.000
Galleri Varming ønsker at opstille en skulptur ”Kone med Hundene” som Hanne Varming har lavet på Tingstedet i Valby. En anonym giver har bevilget 500.000 og der er en egenfinansiering på 50.000 kr. Hele projektet er p.t. i høring i Lokaludvalget.

Det indstilles, at Valby Lokaludvalg støtter projektet med 50.000 kr.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og godkender punktet.


Lisbeth Ritter

Økonomi

Nedenstående tabel viser økonomien i Lokalpuljen 2013, hvis de indstillede beløb bevilges.

Puljemidler

Disponeret beløb

Indstillet til dette punkt

Resterende midler

1.000.000

254.500

293.750

 451.750

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000

Lisbeth Ritter

Beslutning

Punktet blev godkendt med den ændring, at projektet ansøgt af Valby Kulturhus ”Afrika i Billeder” ydes 18.400 kr. og at Humørpolitiet: Sketch show ydes støtte under forudsætning af at områdeløftet også yder projektet støtte.
Til top