Mødedato: 11.12.2012, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Orientering vedr. skaterbane/park/regnvandsbassin ved Kulbanevej

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Københavns Energi skal opføre et større regnvandsbassin ved Kulbanevej på hjørnet fra Retortvej og op til Hornemans Vænge dvs. langs CSC's ejendom. Københavns Energi ønsker at opføre et åbent anlæg, der indeholder rekreative funktioner til gavn for områdets beboere og øvrige borgere i Valby og resten af hovedstadsområdet, men som i tilfælde af ekstrem regn skal fungere som afvandingsbassin.

Specifikt forslår Københavns Energi at etablere et anlæg med to funktioner: et regnvandsbassin og en skaterbane.

Regnvandsbassin: Regnvandsbassinet udformes som et vådbassin, således det i tørvejr har karakter af en lavvandet sø. Det forslås at etablere en øvre tør eng samt en permanent vådzone.

Skaterbane: Skal være en kasalytator for dialog og møde mellem områdets beboere, og skal kunne benyttes af både skatere, rulleskøjteløbere, løbehjul og BMX-cykler. Banen skal i øvrigt tiltrække brugere fra andre dele af Valby og Hovedstadsområdet.

Københavns Energi afholder alle udgifter i forbindelse med anlægets etablering. Tidsplanen for anlæggets etablering afhænger af nærmere dialog med BaneDanmark.

Løsning

Valby Lokaludvalgs plangruppe er blevet præsenteret for forslaget for etablering af anlægget. Plangruppen stiller sig positive over for forslaget og har givet tilsagn om, at lokaludvalget gerne vil stå for borgerdialogen i forbindelse med etableringen af anlægget.

Forslaget falder i tråd med det borgerdiaologforløb, der tidligere har været omkring områdets fremtidige udvikling.

Lisbeth Ritter

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning
Til top