Mødedato: 11.11.2014, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Orientering om kommende oplæg om supercykelsti

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller
1) at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Udførelse og Anlæg, der er i gang med at projektere tiltag, der understøtter 5 supercykelstier og en grøn cykelrute. Der er tale om Ishøj Ruten, Allerød Ruten, Helsingør Ruten, Indre Ringrute, Københavner Ruten og Havneringen. Af disse går Ishøj Ruten igennem Valby.

TMF ønsker at give en kort orientering om projektet. Der er ikke tale om en høring, eller en erstatning for den kommende høring, men blot en mulighed for tidligt i forløbet at blive gjort bekendt med projektet.

TMF vil derfor deltage i næste lokaludvalgsmøde den 9/12 hvor projektlederen fortæller lidt om ruten, de planlagte tiltag og eventuelle problemstillinger.

Beslutning

Louise Wiinblad orienterede om projektet.
Lokaludvalget gjorde opmærkom på sammenhængen med bl.a. skolevejsprojekt ved krydset Folehaven/Gl. Køge Landevej.
Der blev også gjort opmærksom på forholdene for fodgængere ved Toftegårds Plads og overgang med Vestre Kirkegård/Carlsberg.
Til top