Mødedato: 11.10.2011, kl. 18:30

Godkendelse af indstilling vedr. støtte fra Lokalpuljen

Se alle bilag

Godkendelse af indstilling vedr. støtte fra Lokalpuljen

12. Godkendelse af indstilling vedr. støtte fra Lokalpuljen (2011-132822) INDSTILLING OG Beslutning Formanden indstiller, at lokaludvalget drøfter og vedtager sine forslag til bevillinger til de 4 ansøgninger. Problemstilling Lokaludvalget skal behandle 4 stk. ansøgninger til Lokalpuljen. Der er pt. 54.600 kr. tilbage i puljemidler til resten af 2011. For 2012 er budgettet endnu ikke fordelt til lokaludvalgene, men beløbet vil være nogenlunde det samme som i 2011. Budgettet foreligger i december 2011, og er afhængigt at indbyggertallet i bydelene. Puljeudvalgt behandlede ansøgningerne på møde d. 3. oktober, hvor Lisbeth Ritter, Lillian Stark, Ole Søren Andersen, Susanne Nyboe og Johannes Nymark deltog. Udvalget har indstillet nedenstående beløb: København læser Kultur Valby søger om 26.400 kr. til gennemførsel af festivalen ?København læser? i efteråret 2011. Formålet er at vise, at litteratur findes andre steder end i bøger. Festivalen består af 10 offentlige arrangementer, der foregår i Prøvehallen, i Valby kulturhus og på Vigerslev og Valby biblioteker. Programmet kombinerer ifølge ansøger traditionelle forfatter-arrangementer med alternative måder at præsenterer litteraturen på. De medvirkende er professionelle og initiativet markedsføres via kulturhusets husstandsomdelt program (25.000 stk.), København Læsers eget program og hjemmeside. Økonomi: Der er udgifter for 64.200 kr. i budgettet. Den største post er honorarer til de medvirkende, der udgør i alt 48.100 kr. Kultur Valby stiller med egenfinansiering for 22.300 kr. og de søger Kunstrådet om 10.000 kr. Indstilling: 10.000 kr. i underskudsgaranti. Vinterlys Kultur Valby søger om 40.000 kr. til en lysinstallation og kupler ved skøjtebanen på Toftegårds Plads i 2011 og 2012. Lysinstallationen er interaktiv og kuplerne fungerer som opholds- og skifterum for skøjteløbere. Formålet er at give skøjteløbere en oplevelse, der adskiller sig fra de øvrige skøjte-tilbud i København. Ansøger forventer at det vil tiltrække flere brugere. Installationen reagerer på brugerne ved at sende farvestrålende lysvifter ud, når sensorer registrerer bevægelse. Kuplerne er bygget i træ skal lede tænkerne hen på magi og eventyr. De er oplyst indvendigt og giver skøjteløberne læ. Kultur Valbys forventer at genbruge anlægget de kommende år. Kan tilføje den kulturelle frizone et ekstra fast tilbud ? blive en del af pladsens identitet. Skøjtebanen er midlertidigt udlånt fra Kongens Nytorv. Det er planlagt, at den skal tilbage, når arbejdet ifm. metro-byggeriet er overstået. Økonomi: Den samlede, budgetterede udgift er 1.050.000 kr. Største post er opsætning af skøjtebanen på 741.000 kr., mens lysinstallationen er sat til 190.000 kr. og kuplerne til 119.000 kr. Kultur- og Fritidsforvaltningen stiller skøjtebanen op og er derfor noteret som indtægtskilde på 741.000 kr. Der er søgt støtte hos Kultur- og Fritidsforvaltningens pulje til arrangementer, Statens Kunstfond, Realdania og Bikubefonden. Initiativet strækker sig over årsskiftet og udvalget skal derfor være opmærksom på, hvilket budget, eventuel støtte gives fra. Indstilling: 13.500 kr. til projektet i 2011 og 26.500 kr. i 2012, da initiativet ligger i forlængelse af udvalgets tema ?Valby Moves?. Håndbold og leg for de yngste Ajax København søger om 23.100 kr. til udstyr til håndbold for 5-8-årige i Lykkebo Hallen i 2011 og 2012. Formålet er at give børnene gode oplevelser med håndhold og udvikle dem motorisk og bruge den nye hal. Der er træning en gang om ugen fra 8. sept. til juli 2012 - hver torsdag. Det er trænerne fra Ajax, der står holdenes træning, sociale aktiviteter og stævner. De forventer ca. 30 børn fra Lykkebo skole og at forældre og pædagoger også kan blive involveret i træningen. Økonomi: De budgetterer med udgifter for 31.100 kr. Største post er materialer for 23.100 kr. og godtgørelse til trænere på 6.000 kr. Der er ikke søgt støtte andre steder. Indstilling: 15.000 kr. til materialer, da udvalget vil støtte nye håndboldaktiviteter for den yngste målgruppe i foreningsregi i dette lokalområde. Valby Vinter Jazz 2012 Cowbell Music søger om 70.000 kr. i underskudsgaranti til 3-dages jazz-festival i Prøvehallen i februar 2012. Formålet er at sætte Valby på det kulturelle verdenskort konsolidere og forsætte traditionen med to årlige jazzfestivaler i Valby. Den anden er Valby Summer Jazz. Ansøger beskriver at programmet består af danske musikere med et højt kunstnerisk niveau og en folkelig appel. Der er fire dage med 5 koncerter og forventer ca. 100 publikummer pr. koncert. De optrædende er Bazaar, Alberte Winding, Marie Carmen Koppel, Singing the Kyoto-Protocol og Koppel-Andersen- Koppel. Støtten vil dække transport, hotel, kost, sceneteknik og personale til afvikling, markedsføring mm. Vinterjazz foregår i hele landet, idet Copenhagen Jazz Festival arrangerer det over hele landet. Økonomi: Budgettet har udgifter for 177.000 kr., hvoraf honorarer og markedsføring er de største på hhv. 69.000 kr. og 50.000 kr. Ansøger dækker selv udgifter til PR og honorarer gennem billetsalg. Der er søgt støtte hos private fonde og Kultur Valby. Indstilling: 25.000 kr. Løsning Lokaludvalget drøfter og vedtager sine forslag til bevillinger til de 4 ansøgninger. Økonomi 2011 Puljemidler Disponeret beløb Indstillet dette punkt Resterende midler efter indstilling 1.081.000 1.026.336 38.500 16.164 2012 (OBS: estimeret) Puljemidler Disponeret beløb Indstillet dette punkt Resterende midler efter indstilling 1.000.000 50.000 51.500 898.500 Videre proces Lisbeth Ritter bilag
Til top