Mødedato: 11.06.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

 

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 16 ansøgninger om støtte, 6 til Lokalpuljen og 16 til Kulturdagepuljen.

  1. Danish Football Freestyle Community - Tøjhjælp – Ugentlig freestyle fodbold træning i Valby - Tøjhjælp – Ugentlig freestyle fodbold træning i Valby

  2. Ældresagen Valby - Fællesspisning for ensomme

  3. Yoga med vinger – Sommeryoga i Vigerslevparken

  4.  Richard Schumann – Fra Valby til Addis Abeba  
  5.  Kurdisk kvindeforening & Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling - Skandinavisk-Kurdisk Kulturfestival i København 2019
  6.  Kulturcafe’en/ Netværk - Spændende Motivationsdage m/ kreativ & Kulturral input..!      
  7. Samvirkende Menighedsplejer - Kirkeligt socialt arbejde til gane og hjerte (Kulturdagepuljen)

  8. Valbyspil – De skøre cyklister (Kulturdagepuljen)

  9. Borgerretshjælpens stand på Valby kulturdage (Kulturdagepuljen)

  10. Fesser & Hannetove Hæklund / de frivillige - Kulturdage i Valby / Send et smil……(Kulturdagepuljen)

  11. KØBENHAVNS FÆGTEKLUB - Moderne Sportsfægtning og Historisk Fægtning (Kulturdagepuljen)

  12. Trut Brass Band - Populærmusik koncert (Kulturdagepuljen)

  13. TH Bar - Valby Kulturdage 2019 (Kulturdagepuljen)

  14. Valby Kulturhus - Valby Kulturhus Aktivitetstelt (Kulturdagepuljen)

  15. Valby Bladet - Valby Bladet 100 års fødselsdag lørdag den 31. August (Kulturdagepuljen)

  16. Arkikiddos - My Favourite Library (Kulturdagepuljen)

  17. Yoga med vinger - Yoga på for alle (Kulturdagepuljen)

  18. Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv - Lokalhistorien kommer ud på gaden – lokalhistorisk udstilling på Valby Langgade (Kulturdagepuljen)

  19. Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling - Kurdisk Musik- og Madkunst på en historisk scene (telt) (Kulturdagepuljen)

  20. Copenhagen Music - Copenhagen Music på Valby Kulturdage (Kulturdagepuljen)

  21. Valby Skakklub - Simultanskak med dansk stormester under Valby Kulturdage (Kulturdagepuljen)

  22. Teater V - Professionelle gæstespil på Kulturdagene (Kulturdagepuljen)

 

Kort beskrivelse af ansøgningerne:

Danish Football Freestyle Community - Tøjhjælp – Ugentlig freestyle fodbold træning i Valby - Tøjhjælp – Ugentlig freestyle fodbold træning i Valby

DFFC er en forening, der drives udelukkende af frivillige kræfter, og hvor der er plads til alle. Uanset social eller etnisk baggrund, alder, sportslige forudsætninger eller diagnoser, er vores forening åben for alle, som er interesserede i freestyle fodbold. Freestyle dyrkes på individuelt plan – dvs. at det er den personlige udvikling der er i fokus. Men modsat hvad man kunne forvente, er det netop muligheden for individualitet, der skaber et helt utroligt stærkt sammenhold i vores forening, uanset hvem man er. Netop dette fællesskab gør vi meget ud af at understrege fysisk – f.eks. gennem tøj, så alle kan få lov til at føle sig, og visuelt identificere sig, som en del af et fællesskab. Derfor ansøger vi om ovenstående midler. Vi håber at i har lyst til at hjælpe med at understøtte en nichesport-forening, som kæmper for positiv social forandring gennem inklusion og mulighed for individualitet indenfor fællesskabets trygge rammer.
Budgettet er på 10.000 kr., der søges om støtte på kr. 8.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, med henvisning til, at der kun ydes støtte til træningstøj til særligt udsatte grupper. 

Ældresagen Valby - Fællesspisning for ensomme

Projektet har til formål at fremme sociale relationer hos ensomme via fællesspisning med 18-20 deltagere en gang om måneden i efteråret. Der er ansøgt om en opfølgning i 2020 via paragraf 18 midler. Økonomisk skal aktiviteten være tillokkende for deltagerne så de har lyst til at deltage og få en god social oplevelse, hvorfor brugerbetalingen skal være begrænset (ca. 50 kr. pr. måltid).Det er målet at stimulerer interessen for at indgå i andre og nye sociale aktiviteter og dermed få en øget livskvalitet. Udover det gode måltid vil der derfor deltage 2-3 frivillige til at forestå et godt værtsskab og bidrage til at øge interessen for  at få udviklet nye bekendtskaber og sociale relationer. Aktiviteten vil blive annonceret i Ældre Sagens blade og på vores lokale hjemmeside. Det vil også komme på tale at kontakte hjemmehjælpsordningen i Valby med henblik på at inviterer personer med et særligt behov
Budgettet er på 16.000,- kr. Der søges om støtte på kr. 12.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 6.000,-. Der indstilles til at finde en billigere menu. Desuden skal det begrænsede beløb ses på baggrund af de begrænsede økonomiske råderum.

Yoga med vinger – Sommeryoga i Vigerslevparken

Vi vil tilbyde gratis yoga i Vigerslevparken 4 onsdage i august 2019, kl. 19-20.00.Yoga-timerne er tilgængelig for alle (med nogenlunde normal bevægelighed i kroppen) valbyborgere og besøgende i Valby. Det er nemt for folk: Man tager bare et underlag med og møder op lidt før timens start. Vi vil undervise en blid yoga-klasse, som passer både for nybegynder og erfarne indenfor yoga. (Hvis det regner kraftigt, bliver yogaklasen flyttet til vores yogastudie på Valby Langgade 226.)
Budgettet er på 12.800 kr. Der søges om støtte på kr. 8.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, da projektet anses som reklame for eget firma.

Richard Schumann – Fra Valby til Addis Abeba
Daniel er født i Etiopien i en lille landsby, Tjanno Mille.Daniel har ristet kaffebønner siden han var 5 år gammel.For 4 år siden låner han Valby lokaludvalgslånecykel, anbringer en espressomaskine på ladet og brygger kaffe til danskerne. Kaffen kunne vi lide, så han har nu åbnet cafe’/risterier på Langgade og Valby Station. Han vil nu åbne cafe’/risteri i Addis Ababa og implementere erfaringerne hentet fra Valby. Om denne iværksætter, søger vi midler til at producere en film om, hans vej til Valby og tilbage. Vi vil godt vise kulturen i Etiopien, hvor kaffebønnen oprindeligt kom fra. Landets mange mikrobrug, hvor der dyrkes kaffe af især landsbyens kvinder.I kontrast vil vi vise industrialiserede kaffeproduktioner, drevet at få kooperativer, der ikke tilfører befolkningen eller landet noget. Filmen vil være et bidrag til forståelsen af kulturernes samhandel og vores indflydelse på andre landes bæredygtighed.
Budgettet er på kr. 153.000,-. Der ansøges om støtte på kr. 38.000.
Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, da projektet ikke er tilstrækkeligt lokalt relevant.

Kurdisk kvindeforening & Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling - Skandinavisk-Kurdisk Kulturfestival i København 2019
Skandinavisk-Kurdisk Kulturfestival bliver afholdt som et offentligt Open Air arrangement, hvor alle forbipasserende på Toftegårds Plads har mulighed for at deltage. Især tænker vi at kulturfestivalens placering kan tiltrække unge, at komme i kontakt med det demokratiske foreningsliv, de ellers ikke ville opsøge på egen hånd. I bestræbelserne på at opnå dette udarbejder vi en strategi for, hvilke stande, aktiviteter, underholdning og ikke mindst sangere vi inviterer til Danmark. Vi prøver så vidt muligt at sammensætte et arrangement, der netop går på tværs af aldre, etniciteter, kulturer, religioner og køn. Af aktiviteter kan nævnes: klassisk kurdisk håndarbejde, kurdiske instrumenter, optrædener, kurdiske delikatesser samt diverse foreningsboder og udstillinger.
Budgettet er på kr. 197.000,-. Der søges om støtte på kr. 90.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, da projektet ikke er tilstrækkeligt lokalt relevant

Kulturcafe’en/ Netværk - Spændende Motivationsdage m/ kreativ & Kulturral input..!
Spændende Motivationsdage – m/kreativ - Kulturel input – er nemlig dage hvor vi oplever noget andet og nyt & selv udfolder og motiverer hinanden, unge som ældre, til at finde sit kreativt ”jeg” frem - hvor også Vi i hold, bruger hinandens viden og erfaring – og på motivations dage -kan alle deltage på ”lige fod” men alle de andre, for med troen på ”at vi kan godt” - ”at vi tør’ godt” – gir’ nemlig pote - ” for at kunne” OG ”at være med” i et socialt sammenhold igen og få ”smilet” tilbage – det er det hele værd!! Der vil være sommer underholdning m/ musik og sang - vi kan selv hoppe på ”scenen” - læse et digt/ fortælle en historie/ trylle osv. osv. eller være med i det Japanske køkken/ kokkerere – og smage Japanske retter og der pyntes m/ blomster og dekoration så stemning bliver fyldest – som var vi i selve Japan!! Ude i Anlægget vil der være ”spille dag” m/ petanque/ ring spil/ ”Bevæg dig glad” m/ hulahopring mens spillemændende underholder og så er der Kaffe & hjemmebag* ja’ det gir’ smil & glæde*
Budgettet er på kr. 47.900,-. Der søges om støtte på kr. 40.900,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, da ansøgningen stadig bærer præg af at være driftsstøtte. Ansøger kan fortsat søge til særlige åbne arrangementer.

Samvirkende Menighedsplejer - Kirkeligt socialt arbejde til gane og hjerte (Kulturdagepuljen)
I Samvirkende Menighedsplejer (SMP) på Valby Tingsted er der en lang række aktiviteter, der henvender sig til de svageste grupper i samfundet, fa-ciliteret af en konsulent og frivillige. Vi vil gerne invitere lokale borgere indenfor for at de kan høre om husets hi-storie og få indblik i, hvordan de, som frivillige, kan være med til at gøre en forskel for andre eller hvordan de selv eller en bekendt kan få glæde af de ak-tiviteterne på SMP. SMP tjener ikke på disse aktiviteter. Alle er velkomne til en quiz om huset, med gavetrækning for børn og voksne hver time. En samtalesalon til refleksion, en genbrugsbutik, hvor man kan gøre et godt køb. En pandekagemaskine, hvor man i fællesskab kan lave pandekager til sig selv og andre. Mandemadsgruppen disker op med lækkerier. Vi håber, at der har været 60 besøgende forbi. Arrangementet annonceres på vores facebook og hjemmeside.
Budgetter er på kr. 9.800,-. Der søges om støtte på kr. 4.200,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 4.200,-.

Valbyspil – De skøre cyklister-  (Kulturdagepuljen)
I lighed med alle andre år, deltager teaterforeningen Valbyspil med gadeteater. Denne gang ”De skøre cyklister”, inspireret af, at Tour de France skal starte i Danmark. Det bliver på alle måder utraditionelt. Fra cyklernes udseende, til måden der køres på. Som altid spiller Valbyspil på det barokke og den sorte humor. Vore cyklister vil kunne opleves i hele Valby Langgade. Både som indøvede optrin og optog. Vi vil interagere med gæsterne i gaden, og få dem til at more sig. Valbyspil deltager også med et telt, hvor man kan få en kop kaffe og kage, og høre mere om vores forening.
Budgettet er på kr. 6.000,-. Der søges om støtte om på kr. 4.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 3.500,-. Puljeudvalget ønsker ikke at støtte forplejning til deltagerne

Borgerretshjælpens stand på Valby kulturdage (Kulturdagepuljen)
Borgerretshjælpen yder på daglig basis gratis retshjælp til borgere som har brug for det, og som typisk ikke kan betale for det. Under Kulturdagene vil vi kunne tilbyde lettere juridiske rådgivning, som er af overordnet karakter. Endvidere vil vi informere borgerne i Valby om Borgerrets-hjælpens muligheder for at yde dialog- og bisidderordning samt 1:1 rådgivning.
Budgettet er på kr. 3.000,-. Der søges om støtte på kr. 3.000,-. (ansøger har skrevet 4.000,- eller hvad et telt koster. Det er 3.000 kr.) 
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 3.000,-, hvilket svarer til pris for teltet.

Fesser & Hannetove Hæklund / de frivillige - Kulturdage i Valby / Send et smil…… (Kulturdagepuljen)
SMIL– send et smil….. Begge dage åbner Fesser åbner Teltet med musik og sang af spillemændene og så bydes der på boder med Dåsekast/ Dart/ Bob spil/  Ringspil/ Petanque og selvfølgelig Lotteri og herligt Banko spil – alt imens kaffen bliver brygget og vi smager herligt hjemmebag*.Fredags & lørdags Underholdning med dans/ sang og LIVE musik …..Fesser tager os på ”stavgangs tur” på en lille rute omkring gamle Valby.Aftens lørdags BANKO for alle store som små og m/ underholdning i Pausen*.Teltet vil summe a’ hygge og sjov -så man får smilet frem* Scenen er din  fredag aften– hvor du kan: synge en sang / læse et digt / teater comic osv osv - Vi afslutter med  Live koncert*. Kom og få en snak med”vor mand i skysovs” og hør ham fortælle om de snart 20 år  Kulturcafe’en har slået sine folder  og måske er det lige noget for dig…at blive frivillig eller medlem - der er altid plads til en til her hos os her i vor hyggelig kulturcafe i Vigerslev* kik ind.
Budgettet er på kr. 25.000,-. Der søges om støtte på kr. 25.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 10.500,- til telt og koncert. Det begrænsede beløb skal ses på baggrund af det begrænsede økonomiske råderum.

KØBENHAVNS FÆGTEKLUB - Moderne Sportsfægtning og Historisk Fægtning (Kulturdagepuljen)
KØBENHAVNS FÆGTEKLUB - ”ÅRETS FÆGTEKLUB 2019” - tilbyder alle fra seks år at prøve Moderne Sportsfægtning. Der fægtes med specialudstyr af plastik og der anvendes illuderet elektrisk markeringsudstyr (HitMate), hvor der ved træf lyser en lampe og lyder en lyd. Et minikursus indleder aktviteten, således at det bliver mere spændende at fægte. Klubbens forskellige tilbud præsenteres. Mange af klubbens medlemmer vil være tilstede, og der vil være mulighed for at fægte med dem. Klubben lægger stor vægt på, at alle behandles lige godt og det primære er ikke at vinde, men at have det sjovt. Som eneste fægteklub i Danmark tlbydes fægtning for børn med specielle behov og handicap, herunder kørestols fægtning. KØBENHAVNs FÆGTEKLUB er endvidere begyndt med historisk fægtning. Alle interesserede vil få et diplom med tilbud om grats prøvelektion.
Budgettet er på kr. 4.381,-. Der søges om støtte på kr. 4.381,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 2.311 kr. Puljeudvalget ønsker ikke at give støtte til forplejning til deltagerne.

Trut Brass Band - Populærmusik koncert (Kulturdagepuljen)
At give populærmusik koncert. At få folk til at blive glade i låget, og søde og rare ved at høre dejlig musik i Valby bymidte, og evt. ta’ sig en lille svingom. Og at underholde så mange af bydelens beboere, med populær musik spillet af Valbys eneste Brass Band, som muligt.
Budgettet er på kr. 3.000,-. Der søges om støtte på kr. 2.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 2.000,-.

TH Bar - Valby Kulturdage 2019 (Kulturdagepuljen)
TH Bar sætter endnu engang et kæmpe setup med borde/bænke, lys, anlæg og et stærkt musikprogram. Vi er allerede nu i kontakt med flere kunstner. I år har vi følgende hovednavne, som vi forhandler med, Mads Langer og Isam B. Sidste år lukker vi Kulturdagene af med en DJ, hvilket også er planen i år.
Budgettet er på kr. 88.000 kr. Der er søgt om støtte på 36.000 kr.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 36.000,-.

Valby Kulturhus - Valby Kulturhus Aktivitetstelt (Kulturdagepuljen)
Valby Kulturhus ønsker at lave et aktivitetstelt på Tingstedet til Valby Kulturdage, hvor husets kulturskabere kan være med til at arrangere oplevelser for Valbys borgere. Arrangementet er et led i en større plan om at få flere frivillige og samskabende kulturskabere i kulturhuset, få de eksisterende til at tage mere ansvar for husets program og gøre det mere synligt, hvordan man kan bruge huset som ramme til kultur og projekter. Fredag er det planen at have dans i teltet. Først til børn og forældre til Groovedans og bagefter til de unge og de voksne og ældre til blues drop in undervisning og live musik. Lørdag står i kreativitetens tegn, hvor teltet bliver omdannet til et workshoprum, hvor børnefamilier og andre interesserede kan bygge med genbrug, møde et MAKER værksted og lære at tegne portrætter.
Budgettet er på kr. 42.000,-. Der er ansøgt om støtte på kr. 22.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 36.000,-.

Valby Bladet - Valby Bladet 100 års fødselsdag lørdag den 31. August (Kulturdagepuljen)
At synliggøre Valby med artikler i gennem de sidste 100 år. Der vil på dagen kunne ses gamle aviser i vores stand samt konkurrencer til Valbys borgere. Der vil på dagen kommer underholdning af diverse kunsterne.
Budgettet er på kr. 30.000,-. Der søges om støtte på kr. 14.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 14.000,-. Det betinges, at der sørges for lydmand og koordinering af optræden så scenen benyttes hele lørdag.

Arkikiddos - My Favourite Library (Kulturdagepuljen)
 We are Arkikiddos, a collective creating workshops for children to inspire their love for architecture (https://www.facebook.com/arkikiddos/). This workshop introduces urban planning in a gentle, intuitive manner using a theme - the library - children can relate to. Children may feel a fresh sense of belonging to, and an appreciation of the Valby neighbourhood.  What makes a favourite library? On a template with an image of Toftegårds Plads as the background, children are invited to express their views as to where they think Valby Bibliotek could be, how it could look like, and what uses it could serve. With lots of opportunity to be imaginative and playful, children get to create a collage masterpiece: draw-colour-cut-fold-paste, perfect for creative little hands! Our family workshop is suitable for children ages 4 and above. Typically there are 15-20 participants, but there may be more as it will be part of Valby Kulturdage.
Budgettet er på 12.500,-. Der søges om støtte på kr. 7.500,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, idet støtten går til løn til ansøger.

Yoga med vinger - Yoga på for alle (Kulturdagepuljen)
Vi opstiller en stand med plads til, at hvem som helst kan komme ind i teltet og prøve en restorativ yogastilling. Midt i virvar og larm gives der mulighed for et øjebliks ro - stillingerne er støttede af yogapøller, klodser, bælter, topper og øjenpuder. I ørene
får man lidt rolig musik, ørepropper eller en guidet afspænding.Tre gange i løbet af de to dage vil der være mulighed for at prøve familieyoga - børn og forældre eller bedsteforældre kan deltage to og to i små enkelte par-øvelser. En mulighed for at bevæge sig, udfordre balancen og have det sjovt sammen. Derudover står vi klar til at besvare spørgsmål om diverse udfordringer og skavanker i krop og sind, som yogaen kan lære alle mennesker at tage sig kærligt af.
Budgettet er på kr. 6.000,-. Der søges om støtte på kr. 3.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag, da projektet anses som reklame for eget firma. 

Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv - Lokalhistorien kommer ud på gaden – lokalhistorisk udstilling på Valby Langgade (Kulturdagepuljen)
Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv har i mange år deltaget i Valby Kulturdage ved at holde åbent i Arkivets lokale, ved flere år at åbne en ny udstilling og med byvandringer. Vi ønsker nu, at flere får opmærksomhed på aktiviteterne. Derfor vil vi i år ud på gaden med en udstilling, der fortæller om Valbys hønsekræmmere og om de valbypiger, der solgte fjerkræ på torvet i København. Vi har fået en kopi af en valbydragt, som vil indgå i udstillingen sammen med billeder og effekter, der kan illustrere Valby som centrum for handel med fjerkræ. Som aktivitet for børn vil vi trykke en tegning af valbydragten og tegninger af forskellige fjerkræ, som børnene kan farvelægge. Medlemmer af foreningen vil være i teltet og fortælle om det, der er udstillet.
Budgettet er på kr. 8.000,-. Der søges om støtte på kr. 3.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 3.000,-.

Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling - Kurdisk Musik- og Madkunst på en historisk scene (Kulturdagepuljen)
Ved dette arrangement vil en scene tilrettelægges med pynt og kunst fra Mesopotamien, mens der samtidigt kridtes op for musikalske indslag og madlavning på scenen. På den ene side af scene gennemføres produktion af 3 anretninger på scenen, hvor en ung mand, en ældre mand og en ældre kvinde, med en ret hver, delagtiggør publikum i madprocessen, som den er foregået i generationer. Retterne består af råt kødfars, der i 2 timer bliver æltet til små kødportioner samt tyndt brød og bageri med fyld på traditionel ovn. På den anden side finder publikum underholdning fra flere musikalske indslag, hvor kurdisk folklore søges fusioneret med international musik. Det hele foregår i en sekvens og ønskes præsenteres interaktivt og underholdende samtidigt. Eventet er arrangeret af Den Demokratiske Kurdiske Folkeforsamling i samarbejde med Kurdisk Kvindeforening, Musikere uden Grænser. Det målsigter bredt at kunne omfavne det lokale miljø samt Kulturdagenes deltagere på tværs af etniske grupper, aldre mv. Arrangørerne vil på diverse internetsider, sociale medier, medlemsblade, ved sms-kæder, plakater i byen og annoncer i mindre foreningsblade, gøre opmærksom på og tiltrække folk til eventet.
Budgettet er på kr. 30.000,-. Der søges om støtte på kr. 15.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 15.000,-. Støtten gives på betingelse af, at der koordineres med øvrig optræden og med sekretariatet, så det sikres, at der ikke står en tom scene om lørdagen.

Copenhagen Music - Copenhagen Music på Valby Kulturdage (Kulturdagepuljen)
Kom og oplev nogle af byens bedste kor og orkestre, når Copenhagen Music indtager Valby Kulturdage! Copenhagen Music er den største forening af sin art og flyttede ind i Valby Idrætspark. Vi ønsker I forbindelse med Valby Kulturdage at afholde vores deres årlige sommerfestival, og glæder os til at sende en bølge af fed livemusik gennem Valby. Kl. 14 starter arrangementet med en parade, som fører fra Sdr. Fasanvej og hen til vores plads, hvor der er sat op med lyd osv. Derefter underholder ensemblerne. Ved siden af ”scenen” i gadeniveau ønsker vi at stille et par borde op, hvor repræsentanter fra ensemblerne kan gå i dialog med de besøgende. Der er 12 ensembler i Copenhagen Music og vi vil som udgangspunkt give hver ensemble 25 minutters spilletid. Kom og lyt til alt fra moderne rytmisk kormusik til disco showband-style.
Budgettet er på 14.000,-. Der søges om støtte på kr. 12.500,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 6.500,-. Der henvises til samarbejde med Valbybladet om scenen lørdag. (Det er konfirmeret med ansøger, at de ikke skal bruge et telt, hvis der er en scene de kan være på)

Valby Skakklub - Simultanskak med dansk stormester under Valby Kulturdage. (Kulturdagepuljen)
Valby Skakklub ønsker, lørdag under Valby Kulturdage, at afholde en simultanskak forestilling midt på Valby Langgade hvor der vil være mulighed for gratis at spille imod en berømt dansk Stormester i Skak. Og alle interesserede får, i sagens natur, samtidig mulighed for at overvære dette tilløbsstykke live under kulturdagene.
Budgettet er på kr. 4.000,-. Der søges om støtte på kr. 3.000,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 3.000,-.

Teater V - Professionelle gæstespil på Kulturdagene (Kulturdagepuljen)
Vi søger til Valby-deltagelse på Teaterfestivalen CPH STAGE 2019, og til at kunne præsentere bydelens borgere for en bredest mulig vifte af i vellykket teaterkunst - samt - mulighed for blandt andet at opleve Teater Vs egne ”SVAR PÅ HELGAS BREV” - og ”KYS & VINYL; Da Beatles kom til byen” - samt - ikke mindst få mulighed for at præsentere den højt anmelderroste (også internationalt!)
Budgettet er på kr. 66.800,-. Der søges om støtte på kr. 27.150,-.
Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives støtte på kr. 27.150,-.

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen.

Økonomi

Tabellen viser økonomien for Lokalpuljen i 2019, hvis det indstillede beløb vedtages

 

Lokalpuljen

Disponeret per 11. juni

Indstillet 11. juni

Resterende pulje

1.376.000

1.107.312

158.161

110.527

Af det indstillede beløb er de 152.161 vedr. Kulturdagepuljen.

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt med følgende bemærkninger:

Danish Freestyle Community opfordres til at søge sponsorer.

Valby Kulturhus ydes støtte på kr. 22.000 til Valby Kulturhus Aktivitetstelt.
Teater V ydes støtte på kr. 27.150,- til de forestillinger, der er nævnt i projektbeskrivelsen.

 

 

Til top