Mødedato: 10.12.2019, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Institution på Saxtorphsvej - opfølgning på borgermøde

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning

Problemstilling

Valby Lokaludvalg afholdt d. 26. november borgermøde om placeringen af en ny institution i Valby.

Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen har planlagt byggeri af en ny børneinstitution på Saxtorphsvej.

Valby Lokaludvalg og grundejerforeningerne i området har protesteret mod placeringen, da området og i forvejen er trafikbelastet. Desuden mener lokaludvalget og grundejerne, at der er givet et løfte om ikke at bebygge den grønne plet.

Valby Lokaludvalg har foreslået 2 andre placeringer, begge i forbindelse med Kulbaneparken.

På borgermødet præsenterede Børne- og Ungdomsforvaltningen deres behov for institutioner, nu og i fremtiden. Økonomiforvaltningen præsenterede de mulige placeringer, der var blevet undersøgt. Valby Lokaludvalg fremlagde begrundelsen for ikke at placere institutionen på Saxtorphsvej og fortalte om 2 alternative placeringer. Desuden fremlagde en repræsentant for grundejerforeningerne deres bekymringer og en repræsentant fra Kulbanekvarteret fortalte om kvarterets ønsker for udvikling via f.eks. institutioner i området.

Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen samt fungerende Sundheds- og Omsorgsborgmester Klaus Mygind deltog i borgermødet, ligesom flere andre medlemmer af Borgerrepræsentationen. På mødet gav borgmestrene tilsagn om endnu engang at se på alternative placeringer til institutionen.

Løsning

Valby Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

 

Videre proces

Sekretariatet og medlemmer af lokaludvalget holder kontakt til politikere og forvaltning for at sikre, at der undersøges alternative placeringer.
Sekretariatet koordinerer med Byggeri København forløb omkring det eksisterende forslag.

 

 

Beslutning

Valby Lokaludvalg drøftede resultatet af borgermødet d. 26. november
Til top