Mødedato: 09.10.2018, kl. 20:00
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Vedtagelse af støtteerklæring til kunstgruppen GRÅBETONs projekt på Langgade st.

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1) at Valby Lokaludvalg godkender støtterklæringen til kunstgruppen GRÅBETON

Problemstilling

Kunstnergruppen GRÅBETON har henvendt sig til Kultur- og Fritidsudvalget med et konkret projekt på Langgade st., som de søger støtte til.

Kunstgruppens formål er at udsmykke så meget af byens grå beton som muligt. Det konkrete projekt går ud på at male Langgade st. i glade farver, inspireret af Poul Gernes' arbejde med Palads-bygningen ved Vesterport st.

Gruppen har været i dialog med BaneDanmark omkring projektet, og håber på at opnå støtte fra Statens Kunstfond og Københavns Kommune til at realisere projektet.

Richard Schumann fra gruppen forelagde den 18. september projektet for Kultur- og Fritidsudvalget.

Kultur- og Fritidsudvalget vurderer, at lokaludvalget ikke kan gå ind i projektet i så aktiv en rolle, som kunstgruppen håbede.

Udvalget anbefaler at lokaludvalget vedtager den formulerede støtterklæring, som kunstnergruppen GRÅBETON kan tage med i det videre arbejde med at realisere projektet.

Løsning

Valby Lokaludvalg vedtager støtteerklæringen til kunstgruppen GRÅBETON.

Videre proces

Støtteerklæringen sendes til Richard Schumann, som kan tage den med videre i projektet.

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top