Mødedato: 09.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Udmøntning af midler til begrønning af boldburet på Toftegårds Plads

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg udmønter i alt 7.500 kr. til begrønning af boldburet på Toftegårds Plads.

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har i forbindelse med vedtagelsen af miljøplanen for 2015 vedtaget at afsætte et rammebudget på i alt 7.500 kr. til Nytænkende nærgenbrugsstation på Herman Bangs Plads. Disse midler får lokaludvalget ikke brug for til dette projekt, idet der er afsat penge til borgerinddragelse og aktiviteter på Herman Bangs Plads i budget 2015. Derfor ønsker miljøgruppen at omdisponere de 7.500 kr. til begrønning af boldburet på Toftegårds Plads. Herunder følger en beskrivelse og et udspecificeret budget for projektet.

Løsning

Miljøgruppen har i 2015 valgt at sætte fokus på begrønning af Toftegårds Plads. Det er lokaludvalgets miljøfyrtårnsprojekt i år.

Miljøgruppen inviterede alle interesserede borgere til en plantekassedag lørdag den 25. april hvor der blev lavet mere end 20 plantekasser, der kan flyttes rundt efter behov og vil være med til at forskønne pladsen. Derudover opsatte miljøgruppen en cykelbane. Cykellegebanen lånes nu ud til institutioner. Cykellegebanen og plantekasserne sætter fokus på pladsen og skaber et nyt og anderledes opholdsrum i Valby. Der er allerede forskellige brugere med egne løbecykler, almindelige cykler, løbehjul og skateboards.

Begrønning af boldburet vil gøre Toftegårds Plads endnu mere grøn og miljøgruppen har det grønne boldbur på Enghave Plads som forbillede.

Økonomi

Udgift

Budget

Indkøb af planter, plantekasser og gartnerrådgivning

7.500

I alt

7.500


Beløbet afsættes indenfor de afsatte midler til miljø i 2015.

Alle beløb anvises på IM konto 06455111999000.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt
Til top