Mødedato: 08.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Lokalpuljen

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager støtte fra Lokalpuljen

Problemstilling

Valby Lokaludvalg har modtaget 14 ansøgninger om støtte.

Ansøgningerne er:

  • Kulturfestival for Børn og Unge
  • Det Knaldede Impro Korps - Impro teater (Kulturdagepuljen)
  • Tid til Fred og Kurdisk Kvindeforening - Kurdisk kvindeforening er med til fredsløb 2016
  • Cowbell Music - Summer Jazz 2016
  • Kultur Valby - Halfdans Univers
  • Kultur Valby - Copenhagen Dreaming
  • Barbara Belusa - Dragedag i Valbyparken
  • Valby Kino - Børnebiffen
  • Valby Kino - Med Skolen i Biografen
  • Frivilligcenter VSV - Temadag om ældre og ensomhed
  • De Boligsociale Helhedsplaner - Goal Camp
  • Borgerretshjælpen - Indsats for Inklusion af Kvinder
  • SURF Valby Frivillighedsgalla 2016
  • Valby Jazzklub - Underskudsgaranti for Valby Jazzklub 2016

Kort resume af ansøgningerne:

Kulturfestival for Børn og Unge:

Kulturfestival for børn og unge er en endags udendørs musik- og kulturfestival. Festivalens målgruppe er børn og unge mellem 10 og 14 år, men vi har også deltagelse af lidt yngre børn og ældre unge. Fokus for festivalen er børns og unges kunstneriske og kulturelle udtryk. Det er en mulighed for at optræde med drama, musik og dans for andre børn og unge. her er ingen konkurrrence og inden kommercielle interesser. Festivalens midtpunkt er en scene, hvor børn/unge som sagt kan optræde for andre børn og unge. Rundt om scenen er der boder, hvor børn og unge kan blive inspirerede til at udfolde sig kreativt. Formålet med festivalen er at synliggøre den levende kultur for, af og med børn. Budgettet er på kr. 133.750,-. Der søges om støtte på kr. 60.000,-. Ansøger har i flere år fået støtte til dette projekt, nogle år 30.000, andre år 40.000,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 30.000,-. Der opfordres til at søge flere fonde.

Det Knaldede Impro Korps - Impro Teater

Med stor fare for latter kramper og lattertårer, hiver Det Knaldede Improkorps dig med igennem at forrygende impro-comedy show af svimlende uforudsigelighed uden manuskript, men baseret på publikums stikord og inddragelse. Det Knaldede Impro Korps bruger en perlerække af impro discipliner og de er både vitale og fysiske på scenen. så forbered dig på at de h'jst sandsynligt bryder ud i både sang og dans under showet. Vi er 4 personer i gruppen, vi ahr alle baggrund fra teaterverdenen og indgående kendskab til improvisation og comedy. Showet vises på Th Bar og Giniz under Valby Kulturdage. Budgettet er på kr. 5.000,-. Der søges om støtte på kr. 2.500,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 2.500,-.

Tid til Fred og Kurdisk Kvindeforening - Kurdisk Kvindeforening er med til Fredsløb 2016

Med Fredsløb 2016 håber vi at give et sjovt, anderledes og aktivt tilbud til børnefamilier, der ønsker at være en del af en positiv aktionsform. Løbet er derudover selvfølgelig også åbent for alle "fredselskere" - unge som gamle - der ønsker at være en del af et fredsbudskab. Løbet starter fra Sankt Hans Torv, der vil vi Kurdisk kvindeforening have en post. Her vil der være mulighed for at børnene udfører en fredsaktivitet ved sætte håndaftryk på et banner, hvor der står "Vi ønsker en fremtid med fred og solidaritet". Budgettet for denne del af aktiviteten er kr. 2.500,-. Det søges om støtte på kr. 2.500,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 2.500,-.

Cowbell Music - Summer Jazz 2016

Summer Jazz er en internationalt anerkendt musikfestival, som afholdes for syvende år i træk fra d. 1. juli-10. juli 2016 og arrangeres af Benjamin Koppel og hans musikvirksomhed Cowbell. Summer Jazz er en musikfestival med specifikke kunstneriske og formidlingsmæssige ambitioner, der henvender sig til et bredere publikum end det traditionelle jazzpublikum. Summer Jazz 2015 sætter fokus på musikalsk, kunstnerisk og kulturel grænsebrydning. Under temaet Breaking Borders vil en række store navne indenfor jazz, klassisk, pop, soul og rock undersøge og udfordre musikkens grænser. En ekletisk pallette af ensembler sammensat på tværs af nationaliteter, generationer og musiktraditioner, der mødes i nye konstellationer for at udforske, udfordre og krydse musikalske genrer og grænser. Summer Jazz kæder lokal forankring i Valby sammen med international gennemslagskraft. Lokale samarbejdsrelationer og økonomisk støtter tæller alt fra småhandlende og banker til Spinderiet, Teater V, Kultur Valby samt forhåbentlig igen i år Valby Lokaludvalg. Budgettet er på kr. 597.500,-. Der søges om støtte på 80.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 100.000,-. Herudover regnes med billétindtægter på 100.000,-. Herudover regnes med billetindtægter på kr. 100.000,- og der søges en række fonde. Cowbell fik i 2014 og 2015 støtte på kr. 50.000,- i støtte til Summerjazz. i 2013 fik de kr. 100.000,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 50.000,-.

Kultur Valby - Halfdans Univers

Interaktiv udstilling bygget over Halfdan Rasmussens ABC. Scenografiske installationer i fire rum, 64 m2, med mobile elementer, bogstaver og andre rekvisitter, som børnene kan håndtere. Desuden lyttestationer, hvor de relevante rim kan aflyttes, mulighed for lydoptagelse og særligt udviklede spil. Udstillingen skabes af Kulturkatapulten med Marianne Schmidt og scenografiværkstedet Sir Grand Lear - i samarbejde med Kultur Valby. Målgruppen er børn ml. 4 og 8 år samt deres voksne. Udstillingens mål er at styrke sprogindlæring og sprogudvikling. Der annonceres gennem alle tilgængelige medier. Efter perioden i Valby turnerer den rundt i landet. Det samlede budget er på kr. 449.000,-. Der søges om støtte på kr. 40.000,-. Der egenfinansiering for kr. 30.000,- samt lokaler, projektledelse m.v. Derudover er der søgt andre fonde.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 30.000,-.

Kultur Valby - Copenhagen Dreaming

at printe seks af David Berings fotos i 3x5 m. og placere dem over indgangsdørene til hal 1, 2 og 3 i Valbyhallen. Afsættet til projektet er at Vesterbro Bibliotek den 18.4.2016 er vært for et arrangement med den karismatiske forsanger for Love Shop Jens Unmack og forfatter/journalist Tommy Heisz, som i 2015 udgav en bog om Love shop. Der er nær sammenhæng mellem Love Shop fans og fodboldfans - det er derfor oplagt at benytte netop dette arrangement til at teste om det giver mening at præsentere kunst i Valby Hallen. Bogen om Love shop viser flere af fotografen David Berings værker. david Bierings portfolio (som bl.a. omfatter nogle fantastiske værker af Dronning Margrethe og Jørgen Leth) kan ses på: www.montgomery.dk og www.davidbiering.com.  Det samlede budget er på kr. 55.000,-. Der er egenfinansiering på kr. 20.000,-. Der søges om støtte på kr. 20.000,- fra Lokalpuljen.

Indstilling; Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 10.000,-.

Barbara Belusa - Dragedag i Valbyparken

Vi vil gerne afholde en dragedag i Valbyparken søndag den 13. april kl. 14-16 på den "store" drageplads ud mod vandet. Denne søndag eftermiddag kan alle Valbyborgere og andre komme med deres egen drage eller låne en drage hos os og sammen sætte drager op. Vi er en lille gruppe frivillige, der står for udlån og også hjælper med reparation af drager m.v. Vi udlåner drager i 1/2 time af gangen. Vi har tidligere haft et samarbejde med Drageklub.dk, som vi vil kontakte igen, hvis vi får penge til det. Vi ønsker at skabe en fast tradition med dragedag i Valbyparken hver søndag efter påske. Projektet er også en mulighed for at gøre mere opmærksom på den fantastiske park, Valbyparken er. Budgettet er på kr. 9.000,-. Der søges om støtte på kr. 9.000,-. Egenfinansiering er tid til projektet og brug af eksisterende materialer. Ansøger fik i 2014 bevilget 7.000,- men fik ikke brug for dem, i 2013 blev de bevilget 12.000 og brugte knap 9.000,-.

Indstilling: Det indstilles, at der ydes støtte på kr. 9.000,-.

Valby Kino - Børnebiffen

Valby Kino ønsker et tæt samarbejde med buggestuer og børnehaver og vil gerne i samarbejde med lokaludvalget kunne tilbyde dem gratis billetter til Børnebiffen samt kunne tilbyde borgerne en tur i Børnebiffen i weeknden for kun kr. 20,-.  Børnebiffen er et tilbud til førskolebørn. Filmpakkerne er målrettet forskellige aldersgrupper og består af 3-4 små film med en samlet spilletid på 30-40 min. Filmene er tænkt som vigtige elementer i den pædagogiske hverdag. Budgettet er på kr. 67.200,-. Der regnes med billetindtægter på kr. 17.200,-. Egenfinansiering er frivillig arbejdskraft. Der søges om støtte på kr. 50.000,-. Valby Kino fik sidste tilsagn om kr. 100.000,- i alt til Børnebiffen og Skolen i Biografen. Der blev brugt kr. 43.000,- inden konkursen. Herefter blev der givet tilsagn om støtte på kr. 19.000,- til Børnebiffen fra oktober til december. Der blev brugt kr. 4.485,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 50.000,-.

Valby Kino - Med skolen i Biografen

Valby Kino ønsker et tæt samarbejde med byens skoler og institutioner og vil gerne sammen med lokaludvalget tilbyde dem gratis billetter til Med Skolen i Biografen. Med Skolen i Biografen er et tilbud om undervisningsrelaterede film til alle alle klassetrin. Det danske Filminstitut sammensætter en filmpakke med 12 aktuelle spillefilm for forskellige målgrupper. Til hver film laver DFI undervisningsmateriale. Når grundudgifterne til filmleje, booking og forsendelse er betalt, kan vi dække udgifterne sal-leje på kr. 1.000,- kr. per forestilling. De søgte midler skal dække udgifterne til at indgå i samarbejdet, herunder salleje, så vi sammen med lokaludvalget kan invitere skoler og institutioner gratis i biografen i 2016. Budgettet er på kr. 39.000,-. Egenfinansiering er frivillig arbejdskraft.  Der søges om støtte på kr. 39.000,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 39.000,-.

Frivilligcenter VSV - Temadag om Ældre og ensomhed

Aktiviteten har form af en temadag, hvor de overordnede emner vil være: De tre måder, som mennesker kan være ensomme- Hvordan deres adfærd, følelser og kommunikation kan være. Hvordan vi som fagpersoner/frivillige kan møde ensomme. Øvelser i at tale med ensomme. Arrangørerne: Frivilligcenter Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby er en forening med egen bestyrelse og vedtægter. Vi arbejder for at støtte, synliggøre og udvikle det frivillige arbejde i vores bydele. Formål med aktiviteten: Frivilligcentret har fokus på ældre borgeres udfoldelsesmuligheder i civilsamfundet og ønsker at facilitere tiltag, som er medvirkende til at reducere ensomhed og isolation blandt ældre ved at øge deres muligheder for at blive deltagende i og bidragende til det lokale foreningsliv. Målgruppe: Foreninger, der retter sig mod ældre, og SOSU assistenter i hjemmeplejen VKV i form af ca. 17 frivillige fra min. 8-10 foreninger og 5 SOSU assistenter. Alle 3 bydele repræsenteres ligeligt af både foreninger og hjemmepleje. Samarbejdspartnere www.gjconsult.dk. Budgettet er på kr. 15.951,- kr. Der søges om støtte på kr. 5.317,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 5.317,-.

De boligsociale helhedsplaner for Akacieparken/Lukretiavej, Sjælør og Kgs. Enghave - Goal Camp

De 3 helhedsplaner afholder igen i år fodboldskole i samarbejde med Fremad Valby og de lokale fritids- og ungdomsklubber. I år har vi valgt at afholde campen i kr. Himmelfartsferien, fordi vi ønsker at de børn, som årligt rejser væk hele sommerferien, har mulighed for at deltage. Derudover ønsker ikke at "konkurrere" med Feriecamp i Sydhavnen, som afholdes bl.a. i sommerferien. Goalcamp tilbyder børn ml. 8 og 12 år en spændende fodboldskole. I år er der særligt fokus på at give brobyggerne en aktiv rolle i afvikling af campen, de fungerer i år som ungetrænere i samarbejde med medarbejdere fra helhedsplaner og trænere fra Fremad Valby. Goalcamp arrangeres i samarbejde med Boldklubben Fremad Valby, Dansk Idrætsforbund, Dansk Boldspilunion, Projekt "Bavnehøj i Bevægelse", Akeleje Fritids- og Ungdomsklub, Fritids- og Ungdomsklubben Rubinen og Sjælør Fritidscenter. Budgettet er på kr. 38.000,-. Der søges om støtte på kr. 15.000,-. Helhedsplanerne fik sidste år tilsagn om støtte på kr. 13.500,- til Bootcamp og brugte 13.500,-.

Indstilling; Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 15.000,-. dog opfordres ansøger til i fremtiden at se muligheden for sponsorer ti. f.eks. forplejning eller t shirts.

Borgerretshjælpen - Indsats for Inklusion af Kvinder:

IIK's målgruppe er udsatte/marginaliserede kvinder med anden etnisk baggrund i alderen 25 år og opefter, som er bosiddende i tidligere ghettoområder i Valby. Formålet med projektet er at bidrage til en styrkelse af kvindernes positionspvel i familien som i samfundet via oplysning om både juridiske og generelle samfundsforhold. med sådan viden i bagagen vil vkinderne opnå bedre forudsætninger for at være aktive og handlekraftige individer og borgere i samfundet, hvilket på sigt vil styrke deres inklusion og integration. Projektet består af fire aktiviteter: tre workshops samt en tur til Christiansborg. I samarbejde med bl.a. lokale helhedsplaner, kvindeforeninger mv. forventes det, at hver workshop vil tiltrække min. 20 kvinder, mens turen til Christiansborg vil tiltrække ca. 10. kvinder. Årsagen til et lavere estimeret deltagerantal til turen er erfaring fra tidligere aktiviteter, hvor det har vist sig vanskeligt at få kvinderne med ud af boligområderne. Budgettet er på kr. 18.980,-. Der søges om støtte på kr. 16.580,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes støtte på kr. 16.580,-.

SURF Valby - Frivillighedsgalla 2016

Festlig fejring af frivillige: Den boligsociale helhedsplan SURF Valby holder Frivillighedsgalla på Arbejdermuseet 18. marts 2016. Aftenen byder på musik, lækker mad og prisuddelinger. Ideen med denne galla aften er at fejre, at det at gøre noget for andre gør en forskel. beboerinddragelse og frivillighed er noget af det, der udvikler det gode naboskab, så derfor giver det mening at sætte en ramme, hvor man synliggør det arbejde, der bliver gjort og løftet af frivillige. Vi gier med andre ord et motiverende skulderklap til de frivillige, som støttet det gode naboskab i denne del af Valby. På aftenen kåres bl.a. Årets Nabo - en pris, hvor alle fra de tre boligområder Hornemanns Vænge, Valbyejendommene og Folehaven kan nominere deres nabo. Læs mere på: www.facebook.com/surfvalbyfrivillighedsgalla. Budgettet er på kr. 103.944,-. Der søges om støtte på kr. 20.000,-.

Indstilling: Det indstilles, at ydes støtte på kr. 15.000,-. Det er et godt initiativ at hylde frivillige, men det er en fest.

Valby Jazzklub - Underskudsdækning for Valby Jazzklub 2016

Vi samler Valbyborgere 50+ til kvalitetsjazz og fællesspisning. Vi oplever mange nye venskaber mellem enlige, som har mistet en partner og i jazzklubben finder en samhørighed med andre til vore arrangementer. skovture, rejser m.m. Der er rigtig mange som får nogle gode oplevelser at leve videre på. Budgettet er på kr. 84.000,-. Der er støtte fra Københavns Kommune og Staten på kr. 31.200,-. Der regnes med entreindtægter på kr. 36.144,-. Der søges om en underskudsgaranti fra lokalpuljen på kr. 16.485,-.

Indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der ydes en underskudsgaranti på kr. 16.485,-.

 

 

Økonomi

 

Tabellen viser økonomien for den lokalpuljen, hvis de indstillede beløb bevilges

 

Lokalpuljen

Disponeret per 8. marts

Indstillet 8. marts

Resterende pulje

1.140.000

453.675

291.382

394.943

 

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt
Til top