Mødedato: 08.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Valby Kulturhus, 5. sal

Høring vedr. Ottiliavej

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar vedr. Ottiliavej

Problemstilling

Københavns Kommune skal i 2016 år modtage ca. 335 flygtninge. De første vil Københavns Kommune indkvartere i en kommunal bygning på hjørnet af Ottiliavej og Gl. Køge Landevej.

Bygningen bygges om, så den kan huse på til 150 personer, både enlige og familier.

Bygningens anvendelse til boliger kræver dog nogle dispensationer fra lokalplanen, lokalplan nr. 17 - Toftegårds Plads.

Ifølge lokalplanen må dette område kun bruges til kontorer og/eller beboerhus. Det vil derfor kræve en dispensation, at bruge bygningen til boliger.

Derudover er der en bestemmelse i lokalplanen om, at der skal være min. 1 plads pr. 100 m2 etageareal.

Da man ønsker at placere at renovationsbeholdere samt opholds- og legeområder i gården, vil det medføre, at der midlertidigt nedlægges 11 parkeringspladser. Der vil stadig være 129 parkeringspladser til ejendommen.

Der udsendt en orientering om projektet. Orienteringen vedlægges sammen med kortbilag. Der er høringsfrist den 7. marts. Valby Lokaludvalg har fået udsættelse til den 9. marts.

By &Trafik gruppen drøftede høringen på møde den 1. marts. Der var ingen indvendinger mod projektet.

 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede høringen.

Lokaludvalget har ingen indvendinger mod de ønskede dispensationer

Til top