Mødedato: 06.10.2020, kl. 18:30
Mødested: Valby Hallen, Buchard og Fobian

Lokalplan Mølle Allé - drøftelse og vedtagelse af høringssvar

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller, 

1) at Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

2) at Valby Lokaludvalg bemyndiger formanden til at supplere høringssvaret med synspunkter fremkommet på borgermødet 19. oktober 

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt lokalplan for Mølle Allé i høring.

Området for lokalplanforslaget er karréen Mølle Allé 26-30, Lillegade, Valby Langgade/Toftegårds Allé. Der er i øjeblikket ikke lokalplan for dette område.

3F ønsker at udvikle deres grund. Deres bygning rives ned og der bygges boliger på området. Boligerne bliver en blanding af ungdoms- og familieboliger. Derudover opføres en daginstitution, og Netto udbygges. 

Der har været afholdt et online møde med bestyrelserne omkring karréen. Der blev rejst bekymring for skyggevirkninger og for påvirkning af miljøet i karréen i det hele taget. 

Lokalhistorisk arkiv har rejst ønske om at bygningen Smedjen bevares, da den er af betydning for landsbymiljøet. 

Valby Lokaludvalg havde projektet i intern høring i efteråret 2018. Henvendelse fra Lokalhistorisk arkiv vedr. bevaring af smedjen vedlægges. 

Høringsmaterialet kan ses via Bliv Hørt

Der afholdes borgermøde d. 19. oktober kl. 17. Den endelig form på borgemødet fastlægges når vi kender retningslinjerne på det tidspunkt. 

Løsning

Valby Lokaludvalg drøfter og vedtager høringssvar

Valby Lokaludvalg bemyndiger formand Michael Fjeldsøe til at tilføje pointer fra borgermøde d. 19. oktober til høringssvaret.

 

Videre proces

Efter høringsprocessen gør Teknik- og Miljøforvaltningen lokalplanforslaget færdigt og sender det til politisk godkendelse. 

Beslutning

Der indsættes i starten af høringssvaret i punktform hovedpunkterne i høringssvaret. 

Sætningen 'I det mindste....' linje 62-64 fjernes. 

Der indsættes en henvisning til, at smedjen er benævnt af høj bevaringsværdighed i bydelsatlas Valby

Michael Fjeldsøe blev bemyndget til at tilføje pointer fra borgermøde d. 19. oktober. 



Til top