Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

DAGSORDEN

for Ekstraordinært møde tirsdag den 30. april 2002

 

2. Modersmålsundervisningens fremtid i Københavns Kommune

UUU 213/2002 J.nr. U68/02

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefales,

at modersmålsundervisningen fastholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle to-

sprogede børn fra 1.-10. klasse med bopæl i Københavns Kommune

at rammen for Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke nedsættes i forbindelse med

en eventuel beskæring i bloktilskud

at forslagene sendes til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet

Udannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. april 2002:

Majbritt Mamsen fremsatte forslag om et nyt at:

at der etableres brugerbetaling på modersmålsundervisning i Københavns Kommune.

Jakob Hougaard foreslog at hele sagen blev udsat. Forslaget blev vedtaget med 6 stemmer for og 4 stemmer imod. For stemte A, B, F og Ø. Imod stemte C, O og V.

Jakob Hougaard, Jesper Christensen og Anna Saakwa havde følgende bemærkning:

"Spørgsmålet om modersmålsundervisning bør indgå i forhandlingerne om det kommunale budget på lige fod med de øvrige prioriteringer."

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 24. april 2002:

Jakob Hougaard, Anna Saakwa, Jesper Christensen, Charlotte Wieth-Klitgaard Trine Schaltz og Tanwir Ahmad havde følgende forslag:

"Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bedes fremlægge alternative indstillinger til tilbud om modersmålsundervisning i Københavns Kommune. Vi ønsker at få belyst følgende muligheder:

1. "Århus-modellen"

Målet med undervisningen i modersmålet er at styrke elevernes generelle

sproglige og faglige kompetencer, og dermed også indlæringen af dansk og de

øvrige fag. Tilbuddet om modersmålsundervisning målrettes børn med særlige

behov ud fra behovsvurdering (visitering) baseret på sproglige, kulturelle og

social kriterier.

2. 1.- 4. klasse tilbud

Der gives gratis modersmålsundervisning til alle børn fra 1. til 4. klas-

se.

Betingelser

Børn, som ikke falder indenfor de nævnte modeller for modersmålsundervisningen, kan tilbydes modersmålsundervisning mod deltagerbetaling, eventuelt med indtægtsgraduering.

Begrundelse

Et flertal i Folketinget ventes at ville afskaffe den obligatoriske modersmålsundervisning for ikke EU-borgere. Loven ventes samtidigt at åbne op for, at de enkelte kommuner frivilligt kan etablere undervisning i modersmål. I Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen nuværende indstilling til et fremtidigt tilbud om modersmålsundervisning indgår to alternativer, nemlig h.h.v. en videreførelse af det nuværende tilbud eller alternativt en model baseret på fuld deltagerbetaling. Vi ønsker, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inddrager flere alternativer, som kan indgå i de videre overvejelser om, hvordan det fremtidige tilbud om modersmålsundervisningen skal se ud i København."

 

Heidi Wang fremsatte forslag om at man skulle rette henvendelse til ministeriet med henblik på overvejelser om nye fremmedsprog i folkeskolen og gymnasiet.

Sagen blev udsat.

Evt. forslag til alternative modeller skal afleveres til forvaltningen senest tors-

dag den 25. april kl. 9.00.

 

RESUME

Undervisningsministeren har den 28. februar 2002 fremsat forslag om en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder, bortset fra børn fra EU-lande, EØS-lande samt Færøerne og Grønland. Ophævelsen har i givet fald virkning fra skoleåret 2002/2003.

Det foreslås, at Københavns Kommune – såfremt lovforslaget vedtages - fastholder tilbuddet om gratis modersmålsundervisning til tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune ud fra pædagogiske, integrationsmæssige og ligestillingsmæssige begrundelser samt for at sikre overensstemmelse med tidligere vedtagne politikker: værdigrundlag, etnisk ligestilling, integrationspolitik, udviklingsplanen for tosprogsområdet.

Regeringens forslag indebærer en beskæring af det samlede kommunale bloktilskud. Forhandlingerne mellem stat og kommuner om dette spørgsmål er p.t. endnu ikke afsluttet. Det foreslås, at der ikke sker en nedsættelse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme i forbindelse med evt. beskæring af bloktilskuddet.

Med de gældende varsler i forbindelse med evt. afskedigelser vil kommunen have udgifter til lønninger i et antal måneder hvis den obligatoriske modersmålsundervisning afskaffes.

På baggrund af forslag fra udvalgets medlemmer fremlægger forvaltningen 5 alternative forslag til den fremtidige modersmålsundervisning i Københavns Kommune.

Forslagene sendes til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

SAGSBESKRIVELSE

Regeringens forslag

I regeringsgrundlaget indgår en ophævelse af kommunernes pligt til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn i den undervisningspligtige alder. Undervisningsministeren fremsatte den 28. februar 2002 Lovforslag 142, som indebærer en ophævelse af kommunernes forpligtelse bortset fra modersmålsundervisning til børn fra EU, EØS (i dette tilfælde Norge, Island og Liechtenstein) samt Færøerne og Grønland.

Forslaget har været sendt til høring inden 1. behandlingen i Folketinget. Københavns Kommunes høringssvar er vedlagt som bilag.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at regeringen har ønsket at stille kommunerne mere frit i deres integrationsarbejde og samtidig har ønsket at styrke det tidlige sprogstimuleringsarbejde med de tosprogede småbørn efter Folkeskolelovens §4A. Regeringen sammenkæder disse to aktiviteter og ønsker et fokusskift fra modersmålsundervisning til tidlig sprogstimulering. Ophævelsen af pligten til at yde modersmålsundervisning foreslås at træde i kraft den 1. august 2002, og den forstærkede småbørnsindsats, som går ud på at inddrage også de tre-årige, træder i kraft den 1. januar 2003.

 

Regeringen åbner i lovbemærkningerne for en forældrebetalt modersmålsundervisning: "De kommuner, der ønsker det, vil fortsat have mulighed for at tilbyde modersmålsundervisning til børn fra tredjelande efter reglerne om fritidsundervisning i folkeskolelovens § 3, stk. 3, hvilket blandt andet vil give adgang også for andre end folkeskolens elever og gøre det muligt at opkræve deltagerbetaling."

Københavns Kommunes høringssvar

Københavns Kommune har i sit høringssvar erklæret sig enig i lovforslagets intention om at styrke den tidlige indsats, men peget på andre løsninger end blot at nedsætte aldersgrænsen til 3 år.

Københavns Kommune har i samme høringssvar taget afstand fra lovforslagets afsnit vedr. modersmålsundervisning ud fra 1) pædagogiske begrundelser, 2) integrations- og ligestillingsmæssige begrundelser samt 3) økonomiske begrundelser.

Begrundelser for at bevare modersmålsundervisningen i Københavns Kommune

 

Pædagogiske begrundelser

Såvel national som international forskning er enig om, at et veludviklet modersmål er en styrke for det tosprogede barn i dets tilegnelse af skolens samlede sproglige og faglige indhold. De praktiske erfaringer fra evalueringen af Undervisningsministeriets 4-årige Integrationsprojekt (1994-1998) og evalueringen af Københavns Kommunes sproggruppeforsøg (1996-1999) bekræfter også dette.

 

Integrationsmæssige begrundelser

I de sidste 4 år er antallet af tosprogede elever i de etniske privatskoler i København steget med 45%. Hvis modersmålsundervisningen i folkeskolen bortfalder, kan det frygtes, at endnu flere forældre vil vælge etniske privatskoler. Samtidig vil mange forældre til tosprogede børn opleve dette tiltag som et negativt integrationssignal. Det må derfor frygtes, at resultatet vil blive, at endnu flere børn vil blive isoleret fra det danske samfund i de etniske privatskoler.

Der skal også peges på, at modersmålslærerne udgør et vigtigt forbindelsesled mellem kommunen og de tosprogede forældre. Dette gør skolerne i stor udstrækning brug af ved etablering af etnisk råd, debataftener om opdragelsesspørgsmål mm.

 

Ligestillingsbegrundelser

Københavns Kommune har både i sit værdigrundlag og i sin integrationspolitik fokuseret på ligeværd, dialog og tillid. Det vil derfor være i overensstemmelse hermed, at alle tosprogede børn, uanset oprindelsesland, kan få det samme tilbud.

Kommunen ville komme i en situation, hvor børn med fuldstændig ens forudsætninger og behov, gives forskellige muligheder afhængigt af forældrenes statsborgerskab.

Modersmålslærerne udgør vigtige identifikationsfigurer for de tosprogede elever på skolerne. En afskaffelse af modersmålsundervisningen vil umiddelbart indebære et bortfald af ca. 35 fuldtidsstillinger.

 

Vedtagne politikker

Borgerrepræsentationen vedtog 17. maj 2001 "Udviklingsplan for de københavnske folkeskolers arbejde med tosprogede elever". Planen bygger på respekt og nyttiggørelse af børnenes modersmål og kulturelle baggrund.

Det foreslås således, at modersmålsundervisningen opretholdes som et frivilligt og gratis tilbud til alle tosprogede elever med bopæl i Københavns Kommune med det formål for modersmålsundervisningen, som er fastsat af Undervisningsministeren efter folkeskoleloven:

"Formålet med undervisningen i tosprogede elevers modersmål er, at eleverne videreudvikler deres samlede sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer med sprog som kilde til indsigt, oplevelse og indsigt.

Undervisningen skal udvikle elevernes modersmål, så de får øget lyst til og færdighed i at bruge deres sprog i et personligt og alsidigt samspil med andre. Den skal fremme den enkelte elevs sproglige og kulturelle udvikling og forståelse af samspillet mellem elevernes kulturelle baggrund og danske kulturformer. Den skal udvikle elevernes muligheder for som tosprogede borgere at deltage og handle i det danske og i det øvrige internationale samfund.

Undervisningen skal fremme elevernes viden om modersmål, tosprogethed, sprogbrug og sprogtilegnelse og dermed styrke deres grundlag for at lære dansk og få udbytte af skolens øvrige undervisning.

Undervisningen skal styrke elevernes identitet og selvværd. Den skal udvikle deres bevidsthed om forholdet til familie og etnisk gruppe og deres indsigt i kulturelle og samfundsmæssige forhold i Danmark og i oprindelseslandet."

Alternativer til indstillingen

Alternativ model 1. Afskaffelse af den ikke obligatoriske modersmålsundervisning

Såfremt det besluttes, at den ikke lovpligtige modersmålsundervisning afskaffes fra skoleåret 2002/2003, kan konsekvensen også her blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i de etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes.

Forvaltningen vil i givet fald tage initiativ til at afskedige de op til 35 tosprogede lærere efter de gældende regler om varsling, høring m.m.

Alternativ model 2. Fuld forældrebetaling

I lovforslaget er der mulighed for at afkræve forældrebetaling for den ikke lovpligtige modersmålsundervisning.

Såfremt det besluttes, at modersmålsundervisningen skal overgå til at være forældrebetalt, vil årsprisen pr. barn være ca. 3.500 kr. incl. lærerløn, undervisningsmaterialer, tilsyn, administration mm.

Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at kun et meget begrænset antal tosprogede forældre vil vælge denne løsning.

Konsekvensen kan blive, at endnu flere tosprogede elever tages ud af folkeskolen og indmeldes i de etniske friskoler, hvor det må forventes, at modersmålsundervisningen opretholdes. Merudgiften for forældrene vil her være meget begrænset.

 

Alternativ model 3. En begrænset københavnsk modersmålsundervisning med en delvis forældrebetaling for elever fra 4.-10.klassetrin

Budgettet til modersmålsundervisning andrager i indeværende år ca. 13 mio. kr.. Mister København bloktilskuddet på ca. 5,7 mio. kr. i 2003, og det resterende budget på 7,3 mio. kr. opretholdes, kan der etableres modersmålsundervisning for 7,3 mio. kr. uden at dette medfører merudgifter eller behov for beskæringer på andre områder. Det vil betyde, at kun en del af Københavns tosprogede børn af budgetmæssige årsager kan tilbydes modersmålsundervisning.

Modersmålsundervisningen til EU- og EØS-borgeres børn er obligatorisk.

Modersmålsundervisningen til tosprogede børn i specialskoler, specialklasser, analfabet-klasser mv. bør bevares, da det pædagogiske grundargument om at tage udgangspunkt i alle barnets ressourcer i særlig grad har gyldighed her. Disse børn har generelt færre ressourcer end børn i normalundervisningen, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt at lade en sproglig eller kulturel ressource ligge ubrugt. På specialskolerne flyder begreberne 'modersmålsundervisning' og 'tosproget undervisning' i praksis sammen.

Forvaltningen foreslår derfor, at tildelingen af de resterende midler til moders-målsundervisningen foretages ud fra et alderskriterium af flg. årsager:

• Tosprogede skolebegyndere har i særlig grad brug for at kunne støtte sig til undervisning i deres modersmål i den periode, hvor de opbygger deres dansksproglige kompetence.
• Kommunen får et objektivt kriterium til at afgøre, hvem der har ret til modersmålsundervisning i stedet for en behovsvurdering, der ikke kan begrundes fagligt og dermed vil vække megen utilfredshed hos forældrene.
• Det vil i mindre grad svække folkeskolernes konkurrenceevne over for de etniske privatskoler, da de tosprogede forældre især fokuserer på de basale færdigheder i modersmålsundervisningen. Disse basale færdigheder vil kunne opnås i løbet af de første 4 – 5 års undervisning.
• De ældre elevers stabilitet i fremmødet og interesse for undervisningen i deres modersmål er mindre end de små elevers.

 

Omfanget af modersmålsundervisningen

De følgende beregninger tager udgangspunkt i de hidtil kendte mønstre for valg af modersmålsundervisning. Antallet af tosprogede børn i specialskoler og specialklasser er voksende. Tallene tager udgangspunkt i elevtal i indeværende skoleår.

• Obligatorisk modersmålsundervisning til EU- og EØS-borgere: 0,3 mio. kr.

• Modersmålsundervisning til tosprogede børn i specialklasser, specialskoler, analfabetklasser mv: 2,7 mio. kr.

• Modersmålsundervisning til normaltbegavede tosprogede børn: 4,3 mio. kr.

 

Gennemsnitsudgiften til et modersmålhold med 15 elever udgør

• Lærerløn 41.500 kr.
• Materialer ________________________1.500 kr.

I alt 43.000 kr.

Inden for den anførte budgetramme vil der således kunne etableres ca. 100 modersmålshold i normalundervisningen, svarende til ca. 1500 elever.

Forvaltningen foreslår,

• at der anvendes 3,4 mio. kr. til at etablere gratis modersmålsundervisning for tosprogede elever fra 1.-3.klassetrin (Antallet af elever til modersmålsundervisning andrager ca. 350 til 400 elever pr. årgang )

• at der etableres en betalingsordning for særligt interesserede familier med børn fra 4.-10. klasse, hvor modersmålsundervisning koster 100 kr. om måneden i 10 måneder. Der udbydes et bestemt antal pladser i de mest aktuelle sprog, Til at nedbringe betalingen til 100 kr. om måneden anvendes de sidste 0,9 mio. kr. Dette tilbud vil kunne omfatte ca. 400-450 elever fra 4. – 10. klassetrin, incl. de øgede administrative udgifter til at etablere og administrere en betalingsordning.

Det er forvaltningens vurdering, at det er vigtigt at have et tilbud også til ældre elever – dels for at imødekomme et behov hos de særligt interesserede, dels for ikke at øge søgningen til de etniske privatskoler.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de tosprogede forældres interesse for en sådan betalingsordning.

Personalemæssige konsekvenser

Hvis budgettet til undervisning af tosprogede elever i 2003 beskæres med 5,7 mio. kr. som forudsat i ovennævnte beregninger, vil det betyde at der må afskediges tosprogede lærere, svarende til 17-18 fuldtidsstillinger.

Tidsplan

Hvis en ordning for begrænset modersmålsundervisning vedtages, vil den næppe kunne træde i kraft før 1. januar 2003.

Gældende regler i funktionærloven om varsling af afskedigelse, nedsættelse i beskæftigelsesgrad mv. betyder, at der vil gå op til 7 måneder fra det politiske beslutningsgrundlag foreligger, førend lønudgiften bortfalder.

 

Alternativ model 4. En begrænset københavnsk modersmålsundervisning med gratis modersmålsundervisning fra 1.-4.klassetrin

Forskellen fra model 3 er, at ressourcen afsat til at nedbringe forældrebetalingen for elever fra 4.-10. klassetrin her anvendes til at inddrage yderligere en årgang , således at der tilbydes tosprogede elever fra 1.-4. klassetrin gratis modersmålsundervisning. Konsekvenser i forhold til økonomi, personale og tidsplan er de samme som i forslag 3.

 

Alternativ model 5. "Århus-modellen"

Århus Skoleforvaltning oplyser, at der ikke er udarbejdet en egentlig "Århus-model" for modersmålsundervisningen. Der er fremsat et beslutningsforslag fra 4 partier, som behandles i byrådet 8. maj 2002.

Tankerne bag beslutningsforslaget tager udgangspunkt i samme økonomiske overvejelser som ovennævnte alternativ model 3: at etablere en begrænset modersmålsundervisning for de penge som kommunen hidtil selv har anvendt på modersmålsundervisningen og reduceret med bloktilskudsændringen.

I beslutningsforslaget argumenteres der for at modersmålsundervisning er væsentlig fordi:

• den styrker en positiv selvopfattelse og dermed integrationen
• den styrker elevernes sproglige og faglige kompetencer
• den styrker elevernes faglige indlæring og begrebsapparat
• de tosprogede lærere er gode rollemodeller og brobyggere i forældresamarbejdet
• et offentligt tilbud om modersmålsundervisning modvirker at der opstår private tilbud på et ensidigt grundlag
• en afskaffelse af modersmålsundervisningen kan betyde flere tosprogede elever i de etniske privatskoler

Begrænsningen af omfanget af modersmålsundervisningen i beslutningsforslaget er ikke nærmere defineret, men der omtales en mulighed for at planlægge undervisningen ud fra en behovsvurdering (visitering). Der nævnes endvidere at modersmålsundervisningen især kan have betydning for de socialt svageste grupper.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er betænkelig ved tanken om at tildele modersmålsundervisning ud fra en behovsvurdering/visitering af flg. årsager:

• en egentlig behovsvurdering/visitering af ca. 9.500 københavnske tosprogede elever er en meget stor administrativ opgave.
• der er ikke fagligt belæg for at foretage en sådan vurdering i forhold til normaltbegavede børn, idet alle tosprogede børn i en tosproget livssituation har behov for en udvikling af begge deres sprog.
• det vil stille skolerne i en vanskelig situation at sammenkoble deres behovs-vurdering med forældrenes ønske om fravalg eller tilvalg af modersmåls-undervisning.
• planlægningen af modersmålsundervisningen ud fra fx 1500 klasselæreres behovs-vurdering sammenholdt med 9500 forældrepars ønsker vil være meget vanskelig.

Konsekvenserne i forhold til økonomi er de samme som i alternativ model 3. Antallet af afskedigelser vil være det samme som i alternativ model 3.

Med hensyn til det af Heidi Wang fremsatte forslag om, at man skal rette henvendelse til Undervisningsministeriet med henblik på overvejelser om nye fremmedsprog i folkeskolen og gymnasiet, forventes det, at forvaltningen fremlægger forslag til brev til ministeriet på udvalgets møde den 22. maj 2002.

 

I bemærkningerne til lovforslaget har regeringen flg. betragtninger vedr. den samlede økonomi

 

"De umiddelbare økonomiske følger af lovforslaget forventes herefter som udgangspunkt at indebære følgende regulering af det kommunale bloktilskud:

(mio. kr. 2002 pl)	2002	2003	2004	2005
Ophævelse af obligatorisk modersmåls-undervisning	-29,0	-70,0	-70,0	-70,0
Modersmålsundervisning for EU-borgere m.fl.	3,0	4,0	4,0	4,0
Nedsættelse af aldersgrænsen for sprogstimulering	0,0	9,0	6,0	3,0
Samlet regulering	-26,0	-57,0	-60,0	-63,0

Udspillet skal forhandles med kommunerne.

Resultatet af regeringens forhandlinger med kommunerne om bloktilskudsmidlerne kendes endnu ikke. Hvis regeringen fastholder sit udspil er den forventede reduktion af kommunens samlede bloktilskud:

2002: ca. 2,6 mio. kr.

2003: ca. 5,7 mio. kr.

2004: ca. 6,0 mio. kr.

2005: ca. 6,3 mio. kr.

Københavns Kommune har i sit høringssvar gjort gældende, at besparelsen på budget 2002 ikke er realistisk, idet gældende varslingsregler for modersmålslærere medfører, at kommunen har lønudgiften langt ind i efteråret. Der vil således ikke være et mindreforbrug i 2002 i forhold til budgettet for 2002.

Såfremt indstillingen om at opretholde modersmålsundervisningen som et gratis tilbud til alle tosprogede elever godkendes, vil der heller ikke være besparelser i 2003 og fremover.

 

Miljøvurdering

Ingen bemærkninger

 

Forslagene sendes til høring i Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

 

BILAG VEDLAGT

• Københavns Kommunes høringssvar vedr. Undervisningsministerens forslag (L142) om ændring af folkeskoleloven – sprogstimulering og modersmålsundervisning.

 

Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen