Bespisningsordning på de københavnske skoler

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 25. april 2001

6. Bespisningsordning på de københavnske skoler

UUU 134/2001 J.nr. U80/01

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

Etablering af en madordning på skolerne i København er et af indsatsmålene i forslaget til den kommende folkesundhedsplan for Københavns Kommune 2000 - 2005. Den overordnede målsætning på skoleområdet er: Skolen skal i hele sin virken medtænke sundhed og forebyggelse bredt - både pædagogisk og organisatorisk - således at eleverne opnår forudsætninger, så de bliver i stand til at handle for at fremme deres egen og andres sundhed. Kost og mad i skolen omtales i folkesundhedsplanens afsnit 16, indsatsmål nr. 5: På alle skoler i København skal der være mulighed for at købe et sundt og billigt måltid mad.

Mad og måltider er en uundgåelig aktivitet i skoledagen og flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem, hvad skolebørn spiser og deres sundhed, herunder trivsel og indlæring. Det anses primært for at være forældrenes ansvar, hvad børn og unge spiser. Men omgivelserne og dermed skole, institutioner og lokalmiljø har også et medansvar og spiller en rolle, når børn og unge udvikler deres kostvaner. Tilgængeligheden af sund mad er i sig selv vigtigt, men også det sociale og fysiske miljø har betydning, både for hvad børn spiser, og for hvordan måltiderne opleves.

Kostvanerne i barndommen kan have betydning for udviklingen af egentlige sygdomme og sundhedsproblemer. De sygdomme, som viser sig i barn- og ungdommen, er specielt fedme, spiseforstyrrelser og enkelte mangelsygdomme. Og dem, der viser sig senere i livet, er hjerte-kar-sygdomme, kræft, type-2 diabetes, fedme og knogleskørhed.

På mange skoler findes der allerede skoleboder og kantiner med enkle madtilbud, ofte etableret i elevregi, hvor enten elevrådet eller klasserne på skift bestyrer ordningen. Den ernæringsmæssige kvalitet er ofte alt for ringe, og de praktiske forhold og omgivelser er ikke optimale.

Det primære mål for projektet er derfor at:

• skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på at fremme sundhed og velvære
• fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen
• forebygges kostrelaterede sygdomme - både på kort sigt hos børn og unge og på længere sigt blandt voksne

I forbindelse med budgetforliget for 2001 har Borgerrepræsentationen i København afsat 1,5 mill. kr. til projekter med skolemad (samt 0,5 mill. kr. til bydelene). Desuden er der fra regeringens side afsat en pulje på 50 mill. kr. årlig i perioden 2001 - 2003 til forsøg med ernæringsrigtig og økologisk mad i skoler og daginstitutioner.

Etablering af en madordning på skolerne i Københavns Kommune vil ske i tæt samarbejde mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og på sigt også Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der er etableret en overordnet styregruppe for projektet med repræsentanter fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Denne gruppe er ved at opstille kommissorium, mål, mm. for det videre arbejde med madordning på alle københavnske skoler samt opstille en plan for etableringen af delprojekterne.

Det er målet at etablere en skolemadsordning, som dækker hele København og som lever op til målsætningen i forslaget til Folkesundhedsplanen. Skolemadsordningen i København skal efter forvaltningens vurdering tage udgangspunkt i skolernes behov og rammer under hensynstagen til og inddragelse af eleverne. Forældrebestyrelser og elevråd bør så vidt muligt involveres. Desuden må indsatsen bygge på de officielle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med projektet "Mad, børn og måltider", samt dokumenterede modelprojekter på området. Arbejdet skal også koordineres med Sund By Netværkets kommende initiativer med projekt "Mad, børn og måltider" og skal også leve op til kommunens målsætninger omkring anvendelse af økologiske fødevarer, bæredygtighed, mm.

Sigtet er altså en permanent ordning for hele København, men projektet vil blive etableret over en årrække gennem lokale ordninger og modeller, der passer til de lokale forhold og ønsker. Økonomisk er det målet, at de enkelte projekter skal konsolideres og hvile i sig selv over en periode på 4 - 5 år.

Et delmål på længere sigt er, at de deltagende storkøkkener i projektet i et samarbejde etablerer og udvikler en fælles indkøbsordning for økologiske råvarer. Denne kan baseres på de eksterne samarbejdspartnere, som Københavns Kommune allerede har indkøbsordninger med.

Udgangspunktet for styregruppens overordnede drøftelser om model er Nørrebro-modellen (bilag 3). Denne model er blevet til på baggrund af erfaringer fra to meget forskellige skolemadsprojekter, henholdsvis fra Århus (bilag 4) og Hillerød (bilag 5).

I Århus har man 3 slags skolekantiner: mini-, midi- og maxikantiner. Maxikantinerne laver mad til sig selv og til minikantinerne. Midikantinerne laver mad til sig selv. Midikantiner er dog p.t. under afvikling, da det har vist sig, at det økonomiske fundament for dem ikke er godt nok, og der arbejdes nu på en omorganisering. Ansat personale (hovedsagelig rengøringspersonale) tager sig af alle processer omkring uddeling mm. Forvaltningen har taget kontakt til Århus Kommune for at drøfte fælles problemstillinger og løsningsmodeller, bl.a. i forhold til udvikling af en bæredygtig servicemodel, fælles uddannelsesinitiativer overfor køkkenpersonalet og at finde stabile økologiske fødevareleverandører, som kan honorere de behov, vi har vedr. ernæringsberegning, kvalitet og pris. Sidst men ikke mindst drøftes det, hvordan der kan skabes et fundament for at implementere sundhed i undervisningen.

I Hillerød laver et plejehjem mad til 2 af byens skoler. Plejehjemmet leverer og sælger maden på skolerne.

På Nørrebro laver et lokalt plejehjem mad til bydelens 4 skoler. P.t. benytter omkring 20% af skoleeleverne i Indre Nørrebro sig af skolemadstilbuddet, og salget stiger støt. Maden bliver kørt ud på skolerne af plejehjemmet, og salget bliver varetaget af en skoleklasse og typisk klasselæreren (hvert halve år skiftes klasse). Nørrebro har overvejet at inddrage rengøringspersonale i driften af skoleboderne, men tilbagemeldingen fra skolerne har været, at de ønskede at fortsætte med den nuværende struktur og organisering. Det bør dog løbende overvejes, hvordan projektet kan organiseres mest hensigtsmæssigt. Dette skal ske i tæt samarbejde med skolerne og under hensyntagen til udviklingen i projektets økonomiske grundlag. På Nørrebro er der nedsat en lokal følgegruppe med repræsentanter for skolerne, forvaltningen og andre lokale interessenter, bl .a. fra den lokale Sund By afdeling, storkøkkenet, Sundhedsplejen og Tandplejen.

I København forventes det, at 10-12 storkøkkener skal levere maden til de i alt 72 skoler (omkring 29.500 elever og omkring 3000 lærere).

Det er styregruppens hensigt at igangsætte lokale ordninger allerede i det kommende skoleår i 2 - 3 områder, evt. Ydre Nørrebro, Bispebjerg og Vanløse. Der er etableret kontakt med de implicerede skoler, og der drøftes p.t. forskellige modeller for skolebespisning.

Der er etableret kontakt til Sundhedsministeriet og Direktoratet for Fødevare og Erhverv. Begge er positivt indstillet i forhold til et fælles københavnerprojekt.

Forvaltningen er bekendt med, at mange af kommunens skoler hver for sig påtænker at søge støtte fra Regeringens pulje til forskellige bespisningsordninger. Det er positivt med en udbredt interesse på skolerne, men det er forvaltningens vurdering, at det vil give problemer omkring finansiering mm. Derfor anbefales en grundmodel, der sikrer en udbredelse til hele kommunen, samtidig med at der opnås en vis fleksibilitet i forhold til skolernes ønsker og behov. En sådan grundmodel vil efter styregruppens vurdering altid involvere flere skoler (6 - 8 skoler) for, at der kan laves en økonomisk bæredygtig model. Derfor skal det snarest muligt afklares, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lade de enkelte skoler søge selvstændigt, eller om forvaltningen forestår ansøgninger om midler.

Projektet bliver løbende evalueret, og styregruppen vil udpege nye fokusområder for projektet. Hvert delprojekt skal, i et samarbejde mellem projektledelsen, skolerne og storkøkkenet, sætte sig en række milepæle, der skal nås i projektperioden. Dette gælder både den administrative og indholdsmæssige del af projektet. Styregruppen har p.t. fokus rettet mod økonomiske aspekter, problemstillinger vedr. engangsservice, analyse af hvor mange og hvilke elever, der får glæde af bespisningsordningen, afprøvning af forskellige logistiske løsningsmodeller, organisering af arbejdet på de enkelte skoler, økologiske indkøbsordninger og den generelle sundhedsindsats på skolerne. De projekter, der iværksættes i 2001, vil fokusere på økonomien, problematikken omkring engangsservice, rutiner omkring ernæringsberegning af maden og de administrative procedurer .

Det er en forudsætning for projektet, at den samlede projektperiode bliver 3 år. Fra februar 2001 til februar 2004 (bilag 2)

Skolebespisningsprojektet er forankret i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, men involverer i høj grad også Sundhedsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, da det forventes, at det er deres køkkener, der skal levere maden til skolerne. Derfor bør de økonomiske aspekter drøftes på et fællesmøde mellem de tre forvaltninger. Forudsætningen for nærværende budget (bilag 1) er en videreudvikling af Nørrebro-modellen.

Der iværksættes 2-3 større skolemadsprojekter i 2001. Projektet involverer 14 til 18 skoler og 2-3 storkøkkener. Budgettet for 2001 er i alt 3.653.960 kr.

Under forudsætning af at der afsættes 4 mill. kr. i 2002, jf. forvaltningens budgetforslag for 2002, iværksættes yderligere 5 projekter, der involverer 28 skoler og 5 storkøkkener. Budgettet for 2002 er samlet ca. 10,5 mill. kr. I 2003 iværksættes igen 5 projekter, der involverer 26 skoler og 4-5 storkøkkener. Budgettet for 2003 er samlet ca. 14,5 mill. kr.

Projektet vedrørende skolemad forventes samlet at koste ca. 29 mill. kr. over de tre projektår. Der er en begrundet forventning om, at der kan hentes omkring 19 mill. kr. i ekstern finansiering fra Direktoratet for Fødevare og Erhverv, Sundhedsministeriet, Den Grønne Fond, Den Grønne Jobpulje og VUS. Københavns Kommunes andel af de samlede projektomkostninger vil i så fald være ca. 10 mill. kr.

Udover at kommunens 72 skoler tilbydes sund, billig, ernæringsrigtig og økologisk skolemad til både elever og lærere, er det værd at pege på følgende sammenhæng:

• 10-12 storkøkkener kommer i gang med en øget anvendelse af økologiske råvarer og dermed at leve op til kommunens beslutning om, at lade alle kommunens køkkener overgå til økologisk drift
• Der skabes mellem 30 og 36 ordinære grønne jobs i kommunens storkøkkener
• På baggrund af projektets decentrale organisering bliver der skabt 10-12 lokale centre med ressourcestærke personer i et forebyggende sundhedsnetværk, som involverer Sund By medarbejdere, skoleledere og lærere, sundhedsplejen, tandplejen og ansatte fra storkøkkenet

• Bilag 1: Budget
• Bilag 2: Tidsplan
• Bilag 3: Beskrivelse af Nørrebromodellen
• Bilag 4: Beskrivelse af Århusmodellen
• Bilag 5: Artikel om Hillerødprojektet

Peter Rasmussen