Mødedato: 20.04.1999, kl. 12:00

14-04-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden

14-04-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden

14-04-1999 Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Dagsorden for mødet den 14. april 1999 kl. 09.00-16.00, i Rum 2, Dansk Arkitektur Center, Gammel Dok, Strandgade 27 B, 1401 København K. 1. Godkendelse af dagsorden. 2. U51/99 Samtænkning af fritidshjem og skole.[#2] 3. U50/99 Budgetforslag 2000 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget - 1. behandling.[#3] 4. Eventuelt, herunder meddelelser fra borgmesteren. 5. Næste møde. 6. Underskrivelse af protokol.
2. j. nr. U51/99 Samtænkning af fritidshjem og folkeskole INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at samtænkning inden for skole- og fritidshjemsområdet medtages ved udarbejdelsen af perspektiv-, handle- og helhedsplaner, at det tilstræbes, at det enkelte fritidshjem kun har elever fra én skole, at valget af samtænkningsmodel foretages med udgangspunkt i de konkrete bygningsmæssige forhold og på basis af en lokal dialog, hvori alle forældregrupper og personalegrupper indgår, at nyoprettede dagpasningstilbud som hovedregel etableres efter folkeskoleloven, at der ved dagpasningstilbud i henhold til folkeskoleloven oprettes forældreråd med kontakt til skolebestyrelsen. Forældrerådet gives mest mulig kompetence, at der oprettes en funktion som daglig leder af et dagpasningstilbud oprettet efter folkeskoleloven, at de normerings-, budget- og betalingsmæssige regler ved dagpasningstilbud i henhold til lov om social service og folkeskoleloven skal være identiske, at der efter konkret vurdering kan træffes beslutning om en ændret organisering af et eksisterende fritidshjem i forhold til lovgivningen, at der etableres morgenåbning på skolerne med virkning fra 1. august 2000, at der efter konkret vurdering i det enkelte distrikt kan etableres morgenåbning på et skoletilknyttet fritidshjem, at der udarbejdes nye regler for personalenormering på fritidshjemsområdet med virkning fra skoleåret 00/01, at forvaltningen pålægges at udarbejde forslag til en forøget undervisningstid for børnehaveklasserne, 1., 2. og 3. klasse og de heraf afledte normeringsmæssige konsekvenser. Forslaget koordineres med den af Økonomiforvaltningen nedsatte arbejdsgruppe med fokus på indskoling, at der optages forhandlinger med de faglige organisationer med henblik på så vidt muligt at etablere fuldtidsstillinger for det pædagogiske personale i dagpasningstilbud og for børnehaveklasseledere, at undervisningen af to-sprogede børn i førskolealderen i vides muligt omfang foregår på fritidshjemmene, at de organisatoriske og personalemæssige konsekvenser af tilbuddet medtages i forvaltningens forhandlinger med de faglige organisationer om etablering af fuldtidsstillinger, at der ikke generelt anvendes ledige lokaler på fritidshjem til hjemklasse for børnehaveklasser, at alle skolens faciliteter i videst muligt omfang står til rådighed for børnene i et dagpasningstilbud på skolen, og at forslaget sendes til høring på samtlige skoler og forvaltningens institutioner med dagpasningstilbud for aldersgruppen 6-9 år i BR-kommunen, samt hos de faglige organisationer, interesseorganisationer og de fire bydelsadministrationer. RESUMÉ I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 1999 den 8. oktober 1998 blev der vedtaget en hensigtserklæring om samtænkning af skoler og fritidshjem. Erklæringen er efterfølgende blevet suppleret med nogle hovedelementer, der blev vedtaget på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 20. januar 1999. Med henblik på behandling af hensigtserklæringen og hovedelementerne blev der i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen etableret en projektorganisation med 4 arbejdsgrupper, hvis resultat skulle forelægges udvalget den 14. april 1999. Rapporten fra den fjerde arbejdsgruppe om samarbejde mellem idrætsorganisationer og fritidshjem og -klubber vil blive forelagt udvalget på et efterfølgende møde. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med vedtagelsen af budgettet den 8. oktober 1999 blev der vedtaget en række hensigtserklæringer, hvoriblandt én omhandlede en samtænkning af skoler og fritidshjem. Ligeledes blev der på Uddannelses- og Ungdomsudvalget møde den 20. januar 1999 vedtaget en række hovedelementer, der præciserede hensigtserklæringen. Med henblik på en behandling af hensigtserklæringen og hovedelementerne blev der igangsat et projektarbejde i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der skulle medvirke til en beskrivelse af konkrete modeller for samtænkning af fritidshjem og folkeskoler. Projektarbejdet tager udgangspunkt i de hensigtserklæringer, der blev vedtaget på Borgerrepræsentationens møde den 8. oktober 1998 vedrørende samtænkning af fritidshjem og folkeskole og samarbejde mellem idrætsorganisationer, fritidshjem og fritidsklubber, hvis kommissorier har været forelagt udvalget på mødet den 16. december 1998. Projektarbejdet tager ligeledes udgangspunkt i papiret om hovedelementer i modelbeskrivelsen således, som det blev vedtaget på udvalgets møde den 20. januar 1999. Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 3. februar 1999 at etablere en projektorganisation med 4 arbejdsgrupper. Projektorganisationens styregruppe skulle forelægges arbejdsgruppernes rapporter på udvalgets møde den 14. april 1999. Det bemærkes, at rapporten fra den fjerde arbejdsgruppe om samarbejde mellem idrætsorganisationer og fritidshjem og –klubber vil blive forelagt udvalget på et efterfølgende møde. I vedlagte bilag har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen med udgangspunkt i hensigtserklæringen og hovedelementerne udarbejdet 3 rapporter, der beskriver de bygningsmæssige, pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold i forbindelse med en samtænkning af fritidshjem og skoler således, som Borgerrepræsentationen og Uddannelses- og Ungdomsudvalget har ønsket. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Det foreslås, at forslaget om samtænkning af fritidshjem og skole sendes til høring på samtlige skoler og forvaltningens institutioner med dagpasningstilbud for aldersgruppen 6-9 år i BR-kommunen, samt hos de faglige organisationer, interesseorganisationer og de fire bydelsadministrationer. BILAG VEDLAGT Sammenskrivning af arbejdsgruppernes rapporter. Arbejdsgruppernes rapporter. Peter Rasmussen Michael Schultz
3. J.nr. U50/99. Budgetforslag 2000 for Uddannelses- og Ungdomsudvalget - 1. behandling. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget tager forvaltningens oplæg til budget 2000 til efterretning med henblik på endelig vedtagelse den 28. april 1999. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalgets har behandlet forslag til budget 2000 på møderne den 24. februar, 10. marts og 24. marts 1999. På denne baggrund er der udarbejdet et samlet budgetforslag for år 2000, der nu fremlægges til 1. behandling. Forslaget 2. behandles den 28. april 1999. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget har behandlet budgettet for år 2000 på følgende møder: 24. februar 1999: Budgetramme for Uddannelses- og Ungdomsudvalget for drifts- og anlægsområdet, lovbundne områder, bevillingsniveau samt udviklingsmål for udvalgene. 10. marts 1999: Budgetforslag fra samtlige skoler og institutioner. 24. marts 1999: Teknisk budgetforslag for 2000 samt forslag til indsatsområder. Der er udarbejdet et samlet forslag vedrørende budget 2000 på baggrund af udvalgets behandling Den endelige beslutning vedrørende budgettet foretages på udvalgets møde den 28. april 1999, hvor budgetforslaget for år 2000 skal 2. behandles. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets endelige budgetforslag for år 2000 skal være udarbejdet senest den 4. maj 1999, hvor det fremsendes til Økonomiudvalget. Økonomi Ingen bemærkninger. Høring Forvaltningens forslag til budget 2000 forelægges Hovedsamarbejdsudvalget den 12. april 1999. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Budgetforslag. Peter Rasmussen Søren Stahl Nielsen
Til top