Mødedato: 09.10.2002, kl. 08:15

Helhedsvurdering i skoleudbygningen

Helhedsvurdering i skoleudbygningen

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. oktober 2002

 

 

2.      Helhedsvurdering i skoleudbygningen

 

UUU 453/2002  J.nr. U152/02

 

 

INDSTILLING[e1] 

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller overfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at     redegørelsen vedrørende helhedsanalyse af skoleudbygningsbehovet i Københavns Kommune godkendes som grundlag for den fortsatte planlægning på folkeskoleområdet

 

at    forvaltningen bemyndiges til at fortsætte arbejdet med de syv konkrete projekter og at materialet udsendes til høring hos de relevante parter

 

at    de i indstillingen anførte elementer vedrørende belysning af det fremtidige udbygningsbehov indgår i den analyse af anlægsbehovet, som er forudsat udarbejdet i samarbejde med Økonomiforvaltningen ved udgangen af 2002

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 25. september 2002:

 

Udsat.

 

Materialet udsendes til de relevante parter herunder Sundheds- og Omsorgsudvalget med orientering om kommende høring.

 

 

 

RESUME[e2] 

 

I forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af strukturanalysen for Vesterbro besluttede udvalget i mødet den 22. maj 2002, at der skulle udarbejdes en helhedsvurdering af skoleudbygningen i hele kommunen til forelæggelse for udvalget i mødet den 25. september 2002.

 

På baggrund af helhedsanalysen er der et umiddelbart behov for at udbygge 19 skoler. Forvaltningen har foretaget en vurdering af de mest påtrængende kapacitetsproblemer, og på den baggrund fremsættes et prioriteret forslag om iværksættelse af udbygning/udbygningsplaner på 7 skoler. Iværksættelsen af udbygningen (indstilling om anlægsbevilling) forudsætter dels en udmøntning af den udvidede anlægsrammen for 2003, og dels at de kommende års anlægsrammer forøges.

 

Endvidere opstilles en række elementer, som må søges nærmere belyst i forbindelse med den analyse af anlægsbehovet, som skal udarbejdes i samarbejde med Økonomiforvaltningen, og som skal foreligge inden udgangen af 2002. 

 

 


SAGSBESKRIVELSE[e3] 

 

 

Baggrund

I forbindelse med Uddannelses- og Ungdomsudvalgets behandling af strukturanalysen for Vesterbro besluttede udvalget i mødet den 22. maj 2002, at der skulle udarbejdes en helhedsvurdering af skoleudbygningen i hele kommunen til forelæggelse for udvalget i mødet den 25. september 2002.

 

Den udarbejdede helhedsanalyse belyser kapacitetsbehovet i de kommende år inden for de enkelte skoledistrikter. Over de kommende år og frem til 2006 vil der samlet være behov for at tilvejebringe omkring 130 basislokaler for at opfylde hjemklasseprincippet. Der er i dette kapacitetsbehov taget højde for projekter, hvortil der allerede er givet bevilling. Kapacitetsunderskuddet optræder allerede i 2003, men med iværksættelse af forskellige afhjælpende foranstaltninger på en række skoler i 2002 forventes underskuddet i 2003 at blive omkring 54 basislokaler.

 

Forvaltningen har udarbejdet en bruttoliste på 19 skoler, hvor der er behov for at igangsætte udbygning eller udarbejde en udbygningsplan. Iværksættelse af dette arbejde vil dog indebære en så markant forøgelse af anlægsbehovet - ca. 380 mio. kr. alene i 2004, som vil være væsentlig højere end det hidtidige niveau for den årlige anlægsramme (ca. 215 mio. kr.). Forvaltningen har derfor med udgangspunkt i bruttolisten foretaget en vurdering af det mest påtrængende udbygningsbehov og på denne baggrund prioriteret udbygningen af 7 skoler (svarende til det antal nye projekter, som hidtil er iværksat hvert år). Denne prioritering indebærer dog, at anlægsrammen alene for 2004 forudsættes forøget til ca. 290 mio. kr.

 

Såfremt anlægsrammen ikke forøges i de kommende år, vil det i de kommende år kun være muligt at iværksætte et meget begrænset antal nye projekter hvert år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hovedparten af den nuværende anlægsramme i de nærmest kommende år er bundet op på relativt store projekter (blandt andre Utterslev Skole, Heibergskolen, Skolen i Ovnhallen, Lundehusskolen og Rødkilde Skole).  

 

Det skal endelig bemærkes, at det under de opstillede forudsætninger ikke vil være muligt at eliminere kapacitetsunderskuddet inden for de nærmeste 4 år.

 

 

 

 

 

Helhedsanalysen

 

Helhedsanalysen fremgår af  bilag 1 til indstillingen. Nedenfor er der foretaget en sammenfatning (i tabelform) af analysens hovedtræk – dels vedrørende kapacitetsforholdene, dels vedrørende anlægsøkonomien. 

 

 

Kapacitetsbehov

 

 

Tabel 1 : Kapacitetsbehov i 2006 kun med igangsatte projekter


 


Tabel 1 viser kapacitetsunderskuddet, hvis det kun er de igangværende projekter, der fortsætter, dvs. hvis der ikke iværksættes flere udbygningsplaner end de allerede vedtagne. Det samlede kapacitetsunderskud i 2006 vil med denne forudsætning blive

på omkring 130 basislokaler.  Til sammenligning skønnes kapacitetsunderskuddet i 2003 at være omkring 54 basislokaler.

 

Af tabel 1 fremgår også, at den skønnede kapacitetsmangel i 2006 varierer fra distrikt til distrikt. Med undtagelse af Christianshavns skoledistrikt må der forventes kapacitetsmangel over hele byen – mest udtalt på blandt andre Ydre Østerbro, Vesterbro og Sundbyøster skoledistrikter.

 

Kapacitetsmanglen i de enkelte skoledistrikter er kun en hovedpejling på kapacitetsproblemets størrelse på skolerne. Kapacitetsmanglen på Ydre Østerbro skyldes således alene Kildevældsskolen og Strandvejsskolen, mens det for Vesterbro omfatter den overvejende del af skolerne.

 

Tabel 2: Det samlede anlægsbehov frem til 2013


Tabel 2 viser dels det skønnede forbrug på skoleprojekter i de enkelte distrikter indtil udgangen af 2002, dels hvor meget, der skønnes at skulle bruges frem til 2013. Ved udgangen af 2002 er der således forbrugt ca. 1 mia. kr., mens der i perioden frem til 2013 er behov for yderligere 1,8 mia. kr. Skoleudbygningen i Københavns Kommune vil således samlet andrage ca. 2,8 mia. kr.

 

 


Udbygningsbehov

 

Helhedsanalysen resulterer i nedenstående bruttoliste over udbygningsprojekter, der bør iværksættes i forhold til en kapacitetsvurdering. For allerede afsluttede eller iværksatte skoleudbygninger henvises til bilag 1.

 

Der gøres opmærksom på, at rubrikken Planstatus er opdelt i 0 = ingen plan og P = plan. Kirsebærhavens Skole er anført med "I" for "iværksat", da det alene er sidste etape (etablering af 10. klassemiljø), der henstår i skolens udbygning. 

 

 

Distrikt

Skole

Plan-

status

Skønnet kapacitetsunderskud

Fremtidig struktur

 

 

 

2003

2006

 

Indre By

Nyboder

P

-1

-3

2 spor + specialklasser

 

Sølvgade

0

-2

-3

2 spor

Christianshavn

-

 

-

-

-

Indre Østerbro

Randersgade

P

0

-4

2 spor

Ydre Østerbro

Strandvejssk.

P

-2

-6

3 spor

 

Kildevældssk.

P

-3

-10

4 spor + 10. klassemiljø

Indre Nørrebro

Stevnsgade

0

1

-2

2 spor + tandklinik

Ydre Nørrebro

-

-

-

-

-

Vesterbro

Matthæusgades

P

-2

-5

3 spor

 

1 af øvrige 4 sk

P

-

-

2 spor

Kongens Enghave

Ny skole

0

0

-2

2 spor

Valby

Kirsebærhaven

I

0

-5

3 spor + 10. klassemiljø

Vanløse

Vanløse

P

-2

-7

3 spor + 10. klassemiljø

Brønshøj-Husum

Voldparken

P

-2

-4

3 spor

 

Tingbjerg

0

-3

-9

4 spor + 10. klassemiljø

Bispebjerg

Grundtvig

0

0

-2

3 spor m/u pavilloner

Sundbyøster

Sønderbro

0

-1

-5

4 spor

 

Gerbrand

P

0

-2

3 spor

 

Sundbyøster

P

0

-1

2 store spor, aflaste GER

Sundbyvester

Peder Lykke

P

-2

-5

4 spor + 10. klassemiljø

Vestamager

Islands Brygge

P

-1

-8

3 spor

 

Der skal knyttes følgende bemærkninger til tabellen:

·        I flere tilfælde er forudsat etablering af 10. klassemiljøer (jf. Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 3. oktober 2001), som frigiver kapacitet på andre skoler. Således dækker f.eks. Vanløse Skoles 10. klassemiljø hele Vanløse skoledistrikt, hvorved der frigøres kapacitet på andre skoler i distriktet.

·        For Grundtvigskolen er forslaget om at udarbejde en plan motiveret med at afgøre om/på hvilken måde, de nyetablerede pavilloner til specialklassebørn skal indgå i skolens fremtidige struktur

·        Flytningen af tandreguleringsklinikken fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole er en forudsætning for, at Nyboder Skole kan ombygges til en 2-sporet skole med specialklasserække

·        Det er desuden foreslået at indlede et planlægningsarbejde vedrørende en ny skole i Kongens Enghave (jf. sagen om nyt boligområde i Sydhavnen på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 25. juni 2002)

·        På Vesterbro er det forudsat, at Matthæusgades Skole udbygges til en 3-sporet skole via en rokade med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens områdekontor i Haderslevsgade, samt at de øvrige skoler på Vesterbro ombygges til 2-sporede skoler

·        Med baggrund i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning (om udbygning af Gerbrandskolen) er der foretaget en undersøgelsen af skolestrukturen i Sundbyøster Skoledistrikt (bilag 2), som er lagt til grund for helhedsvurderingen af dette skoledistrikt

 

I øvrigt henvises der til bilaget om helhedsvurderingen for en belysning af de enkelte projekter. For omtale af igangværende om- og udbygningsprojekter, herunder etablering af nye skoler, henvises ligeledes til helhedsvurderingen. 

 

 

Prioritering af udbygningsbehovet

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i bruttolisten foretaget en vurdering af det mest påtrængende  udbygningsbehov og på baggrund heraf prioriteret udbygningen af 7 skoler (svarende til det antal nye projekter, som hidtil er iværksat hvert år).

 

·        Indre By/Indre Nørrebro:

Flytning af tandreguleringsklinikken fra Nyboder Skole til Stevnsgades Skole, for at skabe kapacitetsmæssig luft på Nyboder Skole.

·        Ydre Østerbro: 

Iværksættelsen af Strandvejsskolens udbygning til en 3-sporet skole, eftersom skolen er kapacitetsmæssig meget trængt og allerede er intensivt udnyttet. Strandvejsskolens basislokaler er meget små i forhold til gennemsnittet af de københavnske skoler.

Iværksættelse af Kildevældsskolens udbygning, eftersom skolen er kapacitetsmæssig trængt, og eftersom etablering af 10. klassemiljøet frigør kapacitet på andre skoler i Indre By, Indre Østerbro og Ydre Østerbro.

·        Vesterbro:

Udbygning af Matthæusgades Skole til en 3-sporet skole via en rokade med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens områdekontor i Haderslevsgade.

·        Vanløse:

Iværksættelse af Vanløse Skoles udbygning til 3 spor med et 10. klassemiljø, eftersom Vanløse Skole vil blive kapacitetsmæssig trængt, og eftersom etableringen af 10. klassemiljøet frigør kapacitet på de øvrige skoler i Vanløse.

·        Vestamager:

Iværksættelse af udbygningen af Skolen ved Islands Brygge, eftersom skolen i flere år har måtte afvise mange elever, og eftersom skolen har meget lille rummelighed til at kunne håndtere vandreklasser. Hertil kommer, at det nye boligbyggeri i Vestamager hurtigt vil stille krav om yderligere udbygning af skolekapaciteten. 

·      Sundbyøster:

Pilotprojektet for Sundbyøster Skole om "storklasser" m.v. vil kunne aflaste den  meget pressede situation omkring Gerbrandskolen. Det er desuden forventningen, at erfaringerne fra pilotprojektet på Sundbyøster Skole kan anvendes på mange eller alle eksisterende skolebygninger, hvorfor det er vigtigt at få belyst mulighederne.

 

Det anlægsøkonomiske råderum

Tabellen nedenfor viser, at de igangværende projekter i meget høj grad lægger beslag på anlægsbudgettet de næste to år. Årsagen til dette er, at de igangværende projekter er meget omkostningstunge i de nærmest kommende år, f.eks. Utterslev Skole, Lundehusskolen, Skolen i Ovnhallen og Heibergskolen.

 

For 2003 er der således inden for basisbudgettet et restbeløb på ca. 14 mio. kr. tilbage til nye projekter, dvs. til igangsættelse af skoler fra "bruttolisten". For 2003 er der under rubrikken  "Igangsatte projekter" indregnet 2 mio. kr. til Musikskolens indplacering i nye lokaliteter.

 

I 2004 er det skønnede forbrug på igangsatte projekter ca. 10 mio. kr. over niveauet for basisbudgettet for 2003. Af naturlige årsager falder forbruget på allerede iværksatte projekter i 2005 og 2006.

 

Efter budgetaftalen for 2003 udvides anlægsbudgettet med 65 mio. kr. til udvidelse af kapaciteten på folkeskoleområdet og specialområdet, samt fagområder og skolernes sanitære forhold. Med de foreslåede 7 nye projekter i 2003 forudsættes anvendt op mod 30 mio. kr. af ovennævnte 65 mio. kr. inden for folkeskoleudbygningen. 

 

 

Anlægsøkonomi behov

Budgetbehov til folkeskoler

(indeks 169)

2003

2004

2005

2006

Basisbudget 2003

216,5

-

-

-

Igangsatte projekter

202,3

226,7

30,3

3,0

7 skoler igangsættes i 2003

40,3

66,6

60,9

61,8

Yderligere projekter hvert år i perioden 2003-06 1)

5,8

86,3

155,8

197,9

I ALT

248,4

379,6

247,0

262,7

Note 1: Jf. notat af 25. august 2002 "Foreløbig analyse af det langsigtede udbygningsbehov for folkeskoler, gymnasier og specialskoler", udleveret på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 28. august 2002. Beregningen tager udgangspunkt i, at kapacitetsunderskuddet er uændret fra 2003 og frem.

 

Alene i budgettet for 2004 resulterer dette i et skønsmæssigt anlægsbehov på 290 mio. kr.

 

Såfremt anlægsrammen ikke forøges i de kommende år, vil det i de kommende år kun være muligt at iværksætte et meget begrænset antal nye projekter hvert år. I denne forbindelse skal nævnes, at der allerede på indeværende tidspunkt kan peges på Kildevældsskolen og Strandvejsskolen som skoler, der vil blive kapacitetsmæssigt meget trængt.

 

Det skal endelig bemærkes, at det under de opstillede forudsætninger ikke vil være muligt at eliminere kapacitetsunderskuddet indenfor de nærmeste 4 år.

 

På baggrund af forvaltningens forslag til prioritering af udbygning af 7 skoler foreslås det, at der udarbejdes en indstilling om anlægsbevilling, når der foreligger en udmøntning af budgetaftalens udvidede anlægsramme for 2003.

 

 

Analyse af anlægsbehovet

Efter budgetaftalen for 2003 er det forudsat, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen skal udarbejde en analyse af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets anlægsbehov over de kommende år. Analysen forelægges inden udgangen af 2002.

 

For at vurdere mulighederne for at afhjælpe det omfattende anlægsbehov er det hensigten at foretage en nærmere belysning af en række elementer, som kan have afgørende betydning for den samlede anlægsøkonomi. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen finder det formålstjenligt at søge konsekvenserne af følgende elementer  nærmere undersøgt (jf. bilag 1 for en mere fyldestgørende redegørelse om de enkelte elementer):

 

·        Vandreklasser, f.eks. en vandreklasse pr. spor. Der henvises til notatets bemærkninger om erfaringerne fra Århus Kommune, hvor forvaltningen er blevet henvist til en konkret skole (Strandskolen)

·        At "klippe toppen af behovet" i de enkelte distrikter i form af pavilloner eller vandreklasser. Det vil først være aktuelt om et antal år, eftersom elevtallet fortsætter med at stige 

·        Øget incitament til klassesammenlægninger, f.eks. ved en øget elevtalsstyring i ressourcetildelingen. Finansministeriet og KL fremhæver erfaringerne fra Næstved Kommune, der omtales i redegørelsen

Det er dog forvaltningens vurdering, at der ikke umiddelbart er de store muligheder for øgede klassesammenlægninger, eftersom Københavns Kommunes praksis for klassesammenlægninger er skærpet i de seneste år

·        Skærpet praksis over for skolernes lokaleindretninger. Det registrerede antal basislokaler på den enkelte skole fastholdes på det nuværende niveau med mindre skolen er under om- eller udbygning

·        Øget samtænkning, f.eks. ved at skolerne i højere grad benytter lokaler i fritidshjem, der er beliggende på skolens grund, eventuelt med en kompensation til fritidshjemmet for øget slitage, oprydning før og efter funktionsændring m.v.

·        Kompensation til skoler - hvor udbygningen ikke er igangsat - for "overbelægning" således at hver skole tildeles et beløb i forhold til antallet af vandreklasser, f.eks. 50.000 kr. pr. år pr. vandreklasse. Beløbet kan anvendes til at finde "kreative" lokale løsninger på lokaleproblemerne. Kompensationen må desuden formodes at øge skolernes motivation til at fastholde f.eks. 10. klasser og specialklasser, selv om skolen er kapacitetsmæssig trængt. 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger.

 

 

Miljøvurdering

 

Ingen bemærkninger

 

 

Høring

 

Hovedparten af de 7 prioriterede skoleprojekter har været i høring på de respektive skoler.

 

Med forslaget om iværksættelse af et projekt for udbygning af Matthæusgades Skole til 3 spor foreslås, at dette forslag samt strukturanalysen for Vesterbro sendes i høring – dels hos skolerne på Vesterbro, dels hos KVUC, og dels i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Pilotprojektet vedrørende Sundbyøster Skole foreslås sendt til høring hos skolen.

 

Høringsfristen fastsættes til mandag den 11. november 2002.

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Redegørelse vedr. helhedsanalyse af skoleudbygningsbehovet i Københavns Kommune, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, september 2002 (udsendt til mødet den 25. september 2002).

·        Bilag 2: Undersøgelse af kapacitetsudvidelse i Sundbyøster Skoledistrikt, maj 2002 (udsendt til mødet den 25. september 2002).

 

 

                                    Peter Rasmussen

                                                                                         Jørn Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                 

 

 

 

 


 


 [e1]00102180DOC

 [e2]00102181DOC

 [e3]00102182DOC

Til top