Mødedato: 06.11.2002, kl. 08:15

Tredje regnskabskalkule for 2002 og kvartalsregnskab oktober 2002

Tredje regnskabskalkule for 2002 og kvartalsregnskab oktober 2002

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. november 2002

 

 

7.      Tredje regnskabskalkule for 2002 og kvartalsregnskab oktober 2002

 

UUU 458/2002  J.nr. U168/02

 

 

INDSTILLING[e1] 

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      vedlagte regnskabsprognose og regnskab for årets tre første kvartaler godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget

 

at      forslag til mål og resultatopfølgning godkendes og fremsendes til Økonomiudvalget

 

 

RESUME[e2] 

 

Økonomiforvaltningen har i brev af 30. september 2002 indkaldt udvalgenes vurdering af forventet regnskab 2002 i forhold til de af Borgerrepræsentationen afgivne bevillinger. Endvidere indkaldes udvalgenes regnskab for de første tre kvartaler af 2002.

 

Udvalgene skal foretage en vurdering af forløbet af de enkelte rammebevillinger og indberette større afvigelser i forhold til forudsætningerne i det vedtagne budget 2002. Forventes der en overskridelse af en bevilling, skal årsagen hertil angives, og der skal anvises kompenserende mindreudgifter på andre rammebevillinger.

 

Endelig skal udvalgene redegøre for mål og resultater i regnskabsprognoserne på områder, som ventes udvalgt til resultatopfølgning i udvalgets endelige regnskab for 2002.

 

Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget har givet tillægsbevillinger på i alt 175,6 mio. kr.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på det foreliggende grundlag vurderet det forventede regnskab for 2002, jf. bilag 2.

 

Kvartalsregnskabet udviser i forhold til det kvartalsopdelte budget et mindreforbrug på i alt 30,8 mio. kr., jf. bilag 3, hvilket kan henføres til såvel periodisering som forskydninger i udmøntningen af budgettet m.m.

 

Forvaltningen peger på forventede merudgifter på forskellige områder. I en særskilt sag foreslås det, at beløbet frigøres fra bufferpuljen til dækning af merudgifterne.

 

Herudover må det – i lighed med tidligere år – forventes, at skoler og institutioner m.fl. ønsker at overføre bevillinger fra 2002 til 2003. Vurderet ud fra erfaringerne skønnes det, at der vil være behov for at overføre ca. 15 mio. kr.

 

I forbindelse med bl.a. disponering af centrale puljer, overflytning af demografimidler m.m. opstår der et behov for at overflytte beløb mellem de forskellige konti indenfor udvalgets samlede budget. Forvaltningen vil i særskilt sag fremkomme med forslag om budgetomflytninger (tillægsbevillinger).

 

Borgerrepræsentationen har den 2. maj 2002 givet lånegaranti til udgifter i forbindelse med anlægsarbejder vedrørende fritidshjems- og klubområdet. På nuværende tidspunkt skønnes merudgifterne i 2002 at blive 9,8 mio. kr. Mindre forskydninger i anlægsarbejderne kan imidlertid ændre forudsætningerne. Forvaltningen vil derfor løbende følge udgifterne og orientere udvalget, hvis der er anledning til et ændret skøn. 

 

Kalkulen viser under disse forudsætninger et mindreforbrug på driften på 15 mio. kr. svarende til overførslen fra skoler og institutioner m.fl. samt et merforbrug på anlæg på 9,8 mio. kr. svarende til et samlet mindreforbrug på de rammebelagte områder på 5,2 mio. kr.

 

Med hensyn til finansposter forventer forvaltningen en forskydning på den kortfristede gæld på -20 mill. kr.

 

 


SAGSBESKRIVELSE[e3] 

 

Vedtaget budget

Borgerrepræsentationen vedtog på mødet den 11. oktober 2001 budgettet for 2002. Den samlede nettoramme for Uddannelses- og Ungdomsudvalget udgør 3.673.076.000 kr.

 

Efterfølgende er Uddannelses- og Ungdomsudvalget netto tildelt i alt 175,6 mio. kr. jf. bilag 2.

 

Der forventes yderligere tillægsbevillinger i 2002 på netto 0,3 mio. kr.

 

Tillægsbevillinger efter halvårsregnskabet

Efter halvårsregnskabet, der blev behandlet på udvalgets møde den 7. august 2002, er budgettet reguleret på følgende poster:

 

Ændrede statslige regler (DUT)

Borgerrepræsentationen har i mødet den 5. september 2002 givet tillægsbevillinger på følgende områder:

 

·        Efterregulering VUC                                         – 920.000 kr.

·        Praktiklæreruddannelse                                        530.000 kr.

·        Efterregulering lærernes videreuddannelse          740.000 kr.

·        Skolefritidsordninger private skoler                  3.900.000 kr.

·        Matematik sprogligt gymnasium                          460.000 kr.

·        Danmarks Evalueringsinstitut                               130.000 kr.

 

Samlet er budgetrammen forøget med 4,8 mio. kr. som følge af ændrede statslige regler.

 

Efterfølgende er aftalt reguleringer på i alt netto 0,3 mio. kr. i forbindelse med pædagogikum i gymnasiet og afskaffelse af den frie ungdomsuddannelse.

 

Undervisningsrelaterede udgifter

Borgerrepræsentationen har den 22. august og 5. september 2002 godkendt, at der overføres netto 85 mio. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget i forbindelse med overførslen af ansvaret for undervisning på dag- og døgninstitutioner.

 

EU- projekter

Endvidere er udvalget tildelt 280.000 kr. til delvis dækning af udgifterne ved konference om "Social Inclusion through Education". Konferencen afholdes den 2. og 3. december 2002. Derudover er der givet tilsagn om tilskud til informationsmateriale i forbindelse med EU-møder i København.

 

Øvrige reguleringer

Endelig er der foretaget reguleringer vedrørende Granbo (- 0,8 mio. kr.) og forsøgsbydelene (2,0 mio. kr.).

 

Øvrige afvigelser

 

Skoler og institutioners overførsel

Baseret på erfaringer fra de seneste år må det forventes, at skoler og institutioner m.fl. har et ønske om at overføre ikke forbrugte midler til 2003. Forvaltningen anslår, at der vil være behov for at overføre 15 mio. kr. Det præcise beløb kan ikke opgøres før regnskabsårets afslutning.

 

Bufferpulje

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har tidligere besluttet at anvende beløb fra bufferpuljen på i alt 6,4 mio. kr.

 

Opgørelsen af regnskabet pr. 21. oktober 2002 viser, at der må forventes merudgifter på følgende områder:

 

·        IT

·        Ungdomsskolen

·        Skadeserstatninger

·        Hærværk og indbrud

·        Vikarer i folkeskolen

·        Energi

·        Lønninger

 

Forvaltningen har i særskilt sag foreslået, at disse merudgifter dækkes af bufferpuljen.

 

Under forudsætning af, at forslag om frigørelse fra bufferpuljen imødekommes, vurderer forvaltningen, at der på driftsbudgettet vil være et samlet mindreforbrug på i alt 15 mio. kr. svarende til skoler og institutioners overførsel.

 

Anlæg

Borgerrepræsentationen har den 2. maj 2002 givet lånegaranti til udgifter i forbindelse med anlægsarbejder vedrørende fritidshjems- og klubområdet. På nuværende tidspunkt skønnes merudgifterne at blive 9,8 mio. kr. i 2002. Mindre forskydninger i anlægsarbejderne kan imidlertid ændre forudsætningerne. Forvaltningen vil derfor løbende følge udgifterne og orientere udvalget, hvis der er anledning til et ændret skøn. 

 

Finansforskydninger

Med hensyn til finansposter forventer forvaltningen en forskydning på den kortfristede gæld på -20 mill. kr. Baggrunden for forskydningen er, at der på grund af ibrugtagning af ny version af KØR-systemet pr. 1. januar 2002 blev gennemført flere betalinger ultimo 2001 end forventet.

 

Kvartalsregnskab

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på grundlag af udskrifter fra KØR opstillet et regnskab for de tre første kvartaler af 2002 (bilag 3). Samlet viser regnskabet et samlet mindreforbrug på i alt 30,8 mio. kr.

 

Mindreforbruget skal imidlertid ses i sammenhæng med forskellige finansposter, hvor der er bogført udgifter, der vil blive overført til drifts- og anlægsregnskabet. Det drejer sig f.eks. om fejlkontoen, hvor der på nuværende tidspunkt er en saldo på 15,1 mio. kr.

 

Mål og resultater

På de områder, hvor der indgår resultatkrav i budgettet, er målopfyldelsen ved udgangen af 3. kvartal fra 94 % til 120 %.

 

 

Økonomi

 

Ingen yderligere bemærkninger

 

 

Miljøvurdering

 

Ingen bemærkninger

 

 

Høring

 

Ingen bemærkninger

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Bilag 1: Mål og resultater 2002

·        Bilag 2: Forventet regnskab for 2002 og oversigt over tillægsbevillinger

·        Bilag 3: Regnskab 3. kvartal 2002

·        Bilag 4: Brev af 30. september 2002 fra Økonomiforvaltningen

 

 

 

                         Peter Rasmussen

Søren Stahl Nielsen

 


 


 [e1]00105273DOC

 [e2]00105274DOC

 [e3]00105275DOC

Til top