Mødedato: 05.02.2003, kl. 08:15

Ny model for modersmålsundervisning

Ny model for modersmålsundervisning

 

Uddannelses- ogUngdomsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. februar 2003

 

 

5.      Nymodel for modersmålsundervisning

 

UUU 508/2002  J.nr.U1/03

 

 

INDSTILLING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstillertil Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

 

at      udvalgetgodkender forslag til tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen fra august2003

 

at      forslag om tilrettelæggelse af modersmålsundervisningen sendes tilhøring hos

Det Rådgivende Integrationsudvalg,Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fælles pædagogiske Råd ogUngdomsskolens bestyrelse inden endelig beslutning

 

 

RESUME

 

Folketinget vedtog i foråret 2002 at ophævekommunernes forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn.Dog opretholdes forpligtelsen for børn af EU- og EUS-borgere. Som en konsekvensaf beslutningen blev statens bloktilskud til Københavns Kommune beskåret med5,5 mio. kr.

 

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. maj 2002 atfastholde den københavnske modersmålsundervisning uændret i skoleåret 2002/03.Desuden blev det besluttet, at der fra skoleåret 2003/04 skal ske yderligereforbedringer og ændringer af modersmålsundervisningen.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for2003 og udmøntningen af puljen til selvbudgettering besluttedeBorgerrepræsentationen at afsætte et uændret beløb til modersmålsundervisning,så modersmålsundervisningen kan bevares i samme omfang som tidligere. Budgettetfor modersmålsundervisning for 2003 udgør herefter 13 mio. kr.

 

Forvaltningen foreslår herefter en ny ordning forden københavnske  modersmålsundervisning,hvor

 

·       Alle tosprogede københavnske elever tilbydesmodersmålsundervisning, forstået som et sprog, de behersker og bruger i dereshverdag

·       Undervisningen på 8.-10.klasstrin henlægges til Ungdomsskolenaf integrationsmæssige årsager

·       Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder påbaggrund af det statslige regelsæt en kommunal læseplan, der betonermodersmålsundervisningens integrationsmæssige værdi

·       Modersmålslærerne forpligtes til at tage en dansklæreruddannelse

·       Den nye ordning træder i kraft 1. august 2003

 

Indstillingen forelægges Detrådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen,Det fællespædagogiske Råd og Ungdomsskolens bestyrelse inden endelig beslutning.

 


SAGSBESKRIVELSE

 

Folketinget vedtog i foråret 2002 at ophævekommunernes forpligtelse til at yde modersmålsundervisning til tosprogede børn.Dog opretholdes forpligtelsen for børn af EU- og EØS-borgere. Som en konsekvensaf denne beslutning blev statens bloktilskud til Københavns Kommune beskåretmed 5,5 mio. kr.

 

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. maj 2002 atfastholde den københavnske modersmålsundervisning uændret i skoleåret 2002/03.Det blev desuden besluttet, at der fra skoleåret 2003/04 skal ske yderligereforbedringer og ændringer af modersmålsundervisningen på følgende punkter:

 

·       Målgruppen skal nærmere afklares

·       Der skal sikres tidssvarende undervisningsmidler

·       Modersmålslærerne skal på sigt have en dansklæreruddannelse

·       Tilsynet med modersmålsundervisningen skal skærpes afskoleledere og forvaltning

·       Efteruddannelse af modersmålslærere skal prioriteres afskoleledere og forvaltning

 

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for2003 og udmøntningen af puljen til selvbudgettering besluttede Borgerrepræsentationenat afsætte et uændret beløb til modersmålsundervisning, såmodersmålsundervisningen kan bevares i samme omfang som tidligere. Budgettetfor modersmålsundervisning for 2003 udgør herefter 13 mio. kr.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningenforeslår, at modersmålsundervisningen i Københavns Kommune fra august 2003tilrettelægges efter nedenstående principper for:

 

·       Målgruppe

·       Formål

·       Kommunal læseplan

·       Holdstørrelser

·       Forældresamarbejde

·       Undervisningsmidler

·       Lærerkvalifikationer

·       Tilsyn med undervisningen

·       Evaluering

 

 

Målgruppe

Tosprogedeelever fra 1.-10. klasse tilbydes gratis undervisning i 3 lektioner pr. uge i38 uger om året i deres modersmål. Begrebet 'modersmål' skal i denne sammenhængforstås som et sprog, som barnet behersker og bruger i sin hverdag. Der tilbydesikke undervisning i nationalsproget fra forældrenes oprindelsesland med mindreforældrene har valgt at anvende sproget aktivt i deres kommunikation medbarnet. Mange forældre fra Pakistan med punjabi som modersmål har fx valgt atanvende urdu i kommunikationen med deres børn. Lignende forhold gør siggældende for en del tyrkiske kurdere.

 

Det er enkonkret vurdering, om barnet behersker det pågældende sprog på et modersmålslignendeniveau og dermed kan deltage i undervisningen. Vurderingen foretages afmodersmålslæreren eller i tvivlstilfælde af de tosprogede konsulenter i forvaltningen.

 

Undervisningen for elever fra1.-7. klasse foregår i folkeskolens regi i 38 uger om året.

 

Undervisningen for elever fra8.-10. klasse placeres som hovedregel i Ungdomsskolens regi for at opnå en øgetintegration med jævnaldrende etsprogede elever, der deltager i Ungdomsskolensøvrige aktiviteter. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at fastholde deældste elever i modersmålsundervisningen, da de har mange fritids- ogerhvervsaktiviteter. Den ikke-obligatoriske modersmålsundervisning for dennealdersgruppe omfatter derfor kun 3 lektioner pr. uge i 26 uger.

 

Der åbnes for forsøg medmodersmålsundervisning i børnehaveklassen. Forsøgene skal have til formål atstyrke børnenes forudsætninger for at lære at læse.  Der arbejdes med sproglig opmærksomhed på modersmålet ogbegyndende læseundervisning på modersmålet. Forsøgene afholdes indenfor densamlede økonomiske ramme til modersmålsundervisning. Forsøgene skal godkendes iUddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

 

Formålog  Centrale Kundskabs- ogFærdighedsområder (CKF)

Undervisningsministeriet fastsætter formål og CKFfor den obligatoriske modersmålsundervisning for børn af EU- og EØS-borgere. Destatslige regler gøres også gældende for den øvrige modersmålsundervisning.

 

Kommunallæseplan

På baggrund af det statslige regelsæt og degenerelle principper for modersmålsundervisning i denne indstilling udarbejderUddannelses- og Ungdomsforvaltningen forslag til kommunal læseplan formodersmålsundervisningen. Forslaget forelægges i maj 2003 Uddannelses- ogUngdomsborgmesteren til godkendelse med ikrafttræden fra den 1. august 2003.

Modersmålsundervisning er både et sprogfag og etkulturfag. På baggrund af lærerens vidensformidling og elevernes oplevelser frahverdagen fungerer faget tillige som et diskussionsforum, hvor eleverne kandrøfte kulturmøde, integration og identitetsspørgsmål med hinanden og læreren.

 

Det indholdsmæssige fokus i læseplanen lægges pålivet som borger med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark frem for familiensoprindelsesland.

 

Holdstørrelser

Den gennemsnitlige holdstørrelse har igennem enårrække ligget på 15 elever. Holdene er sammensat af elever med stor alders- ogniveauspredning, hvilket giver lærerne en meget stor differentieringsopgave.Den hidtidige holdstørrelse på gennemsnitligt 15 elever fastholdes.

 

For tosprogede elever i specialklasser,modtagelsesklasser og analfabet-klasser fastsættes holdstørrelsen efter enkonkret behovsvurdering.

 

Forældresamarbejde

Modersmålslærerne har en særligkontakt til de tosprogede familier, som skal udnyttes til at forbedre detgenerelle skole-hjem samarbejde. Skolerne afsætter tid til modersmålslærernesforældresamarbejde.

                     

Undervisningsmidler

Undervisningsmidlerne tilmodersmålsundervisningen understøtter en undervisning, der lever op tilfolkeskolens formålsformulering om åndsfrihed, ligeværd og demokrati.Undervisningsmidlerne bør i videst muligt omfang afspejle livet i Danmark/Europa.Undervisningsmidlerne skal lægge op til moderne undervisningsmetoder medinspiration fra dansk litteraturpædagogik, procesorienteret skrivning, projektarbejdem.m.

 

Forvaltningen, Center forUndervisningsmidler (CU) og Center for Informatik (CI) samarbejder om at stillerelevante og tidssvarende undervisningsmidler til rådighed. Forvaltning, CI ogskolernes lokale IT-ansvarlige samarbejder om at muliggøre anvendelsen afInformations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i modersmålsundervisningen.

 

Lærerkvalifikationer

Ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse af22. juli 2002 om folkeskolens modersmålsundervisning varetages undervisningen"af lærere, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen og somtillige har særlige forudsætninger for at undervise i det pågældende sprog".Der peges også på, at undervisningen kan varetages af lærere medlæreruddannelse fra de pågældende lande eller af andre, der på anden vis harkvalificeret sig til opgaven. Det kræves, at lærerne behersker dansk i skriftog tale.

 

I København varetages modersmålsundervisningenprimært af lærere, der ved siden af modersmålsundervisningen underviser iskolens sprogcenter og/eller andre almindelige skolefag. I daglig tale benævnesdenne lærergruppe 'tosprogede lærere'. I "Udviklingsplan for de københavnskefolkeskolers arbejde med tosprogede elever" (vedtaget i BR maj 2001) fremhævesbetydningen af velintegrerede og ligestillede tosprogede lærere som positiveidentifikationsfigurer for tosprogede elever, hvorfor det bl.a. er udviklingsplanensmål

 

·       At københavnske skoler bliver attraktive arbejdspladserfor danskuddannede tosprogede lærere

·       At allerede ansatte tosprogede lærere tager den danskelæreruddannelse

 

Forvaltning og skoleledere har arbejdet med denneproblematik siden 1997, hvilket har resulteret i et støt stigende antaltosprogede lærere med dansk læreruddannelse.

Det vil fortsat være en forpligtelse for kommunensfuldtidsansatte tosprogede lærere at arbejde hen imod at tage den danskelæreruddannelse. For lærere, der varetager ganske få undervisningstimer, vildenne uddannelsesforpligtelse ikke være gældende.

 

Den danske læreruddannelse giver ikke mulighed forat specialisere sig i at undervise i tyrkisk, arabisk, russisk osv. Der vilderfor være behov for at tilbyde lærerne efteruddannelse, der kvalificerer tildette. Forvaltningen tager kontakt til Malmø Kommune for at undersøgemuligheden for et fælles efteruddannelsesprogram på tværs af Øresund.

 

Tilsyn medundervisningen

Tilsynet medmodersmålsundervisningen skærpes. Det varetages af den lokale skoleleder medfaglig støtte fra forvaltningens tosprogede konsulenter.

 

Tilsynet med de modersmålshold,der ikke er tilknyttet en bestemt skole, varetages af forvaltningen.

 

Evaluering

Den løbende evaluering af den enkelte elevs udbytteaf undervisningen foregår som i al anden undervisning i et samspil mellemlærer, elev og elevens forældre. Hver elev får udleveret "Elevens bog", hvorlæreren efter hvert skoleår skriver en udtalelse om elevens udbytte afundervisningen. Udtalelsen har en form, som giver et billede af elevensmundtlige og skriftlige færdigheder på modersmålet og elevens evner til atanalysere og forstå kulturer og se sig selv i forhold til disse. Forældrenetilbydes en årlig samtale om elevens udbytte. I denne samtale indgår udtalelseni "Elevens bog".

 

På denne baggrund udsteder Københavns Kommuneefter 7. klasse og efter 9./10. klasse et diplom til eleven, der dokumentereromfanget af vedkommendes deltagelse i modersmålsundervisningen og en vurderingaf vedkommendes udbytte af undervisningen.

 

Den nye ordning for modersmålsundervisningevalueres efter 2 år ved fokusgruppeinterviews på et repræsentativt  antal skoler. I interviewene deltagermodersmålslærere, skoleledere, forældre samt store elever. Evalueringen fremlæggesfor Uddannelses- og Ungdomsudvalget i efteråret 2005.

 

 

Økonomi

Udgiften til modersmålsundervisningen var i  2002 ca. 13 mio. kr. i København. Vedbortfaldet af den kommunale pligt til at yde modersmålsundervisning til andrebørn end børn af EU- og EØS-borgere blev statens bloktilskud reduceret med 5,5mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2003 og udmøntningen afpuljen til selvbudgettering  blevbudgettet til modersmålsundervisning på 13 mio. kr. fastholdt.

 

Udgifterne til modersmålsundervisningen afholdespå Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Folkeskoler konto 3.01.1.  

 

 

Miljøvurdering

 

Ingen bemærkninger

 

Høring

Det foreslås, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgetsender indstillingen til høring hos Det Rådgivende Integrationsudvalg,Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen, Det fællespædagogiske Råd ogUngdomsskolens bestyrelse inden endelig beslutning. Høringsfristen fastsættestil fredag den 21. marts 2003 og sagen forventes herefter forelagt for udvalgettil endelig beslutning på mødet den 30. april 2003.

 

BILAGVEDLAGT

 

Ingen

 

 

Peter Rasmussen

 Dorrit Christensen

 

 

 

 


 


Til top