Søg
Mødedato: 31.01.2022, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Studieture for Teknik- og Miljøudvalget 2022-2025

Se alle bilag
Teknik-og Miljøudvalget skal tage stilling til antallet af studieture i valgperioden 2022-2025, samt afholdelse af studietur i 2022.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at Teknik- og Miljøudvalget tager på to studieture i indeværende valgperiode 2022-2025.
  2. at Teknik- og Miljøudvalgets første studietur afholdes den 7.-10. juni 2022, jf. løsningsafsnit.
  3. at Teknik- og Miljøudvalget vælger én af de to temaer ’Klima og byudvikling’ eller ’Mobilitet og cirkulær økonomi’, der går til europæiske destinationer, til første studietur, jf. løsningsafsnittet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget har tradition for at tage på to studieture i en valgperiode. I Teknik- og Miljøudvalgets mødeplan for 2022 er reserveret tre mulige perioder for studietur i 2022. Teknik- og Miljøudvalget skal på den baggrund tage stilling til periode og destination for første studietur i 2022.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår tre mulige temaer for udvalgets studietur i 2022, hvor temaerne kan give et grundlag og underbygge Teknik- og Miljøudvalgets arbejde med de kommende års udvikling af København. Der er derved fokus på, at udvalget møder andre storbyers erfaringer for at indhente inspiration og læring. De tre temaer er ’Klima og byudvikling’, ’Mobilitet og cirkulær økonomi’ og ’Mobilitet og klimatilpasning’.

Temaerne, der er valgt, er primært inden for klimaområdet, hvor udvalget nu og de kommende år står foran et arbejde med at implementere og indfri mål i eksisterende planer inden for eksempelvis klima og skybrudssikring, samt fornyelse af de planer, der fremadrettet vil være behov for, for at skabe retning for arbejdet hermed og på sigt nå mål, der er sat og sættes. Derudover er der bl.a. også fokus på byudvikling og mobilitet, idet København også fremadrettet skal være og udvikles til en endnu bedre by at bo og leve i for københavnerne. Det forudsætter eksempelvis, at mobilitetsområdet fungerer og følger med den udvikling, der er mulighed for inden for omstilling til grønne transportformer som eksempelvis cykling og elbiler.

Nedenfor beskrives forslag til temaer og storby, der kan imødekomme ønsket om at indhente erfaringer til udviklingen af København.

Klima og byudvikling m.m.

Oslo kan danne rammen for hovedtema om klimaområdet. Besøg kan bl.a. omfatte kommunalt klimabudget, som et klimaværktøj; mobilitet med fokus på at fremme elbiler og bilfri bydel; fossilfrie byggepladser og bæredygtigt byggeri; byudvikling; urban farming

  • Klimabudget. Oslo kommune har udviklet sit eget klimaværktøj, der fungerer som et styringsværkstøj for klimaarbejdet i kommunen. Klimabudgettet viser mål og tiltag, som gennemføres i de kommende år, hvilke effekter tiltagene forventes at have og ansvarlige forvaltninger.
  • Mobilitet. Norge er et af de lande, som har haft størst succes med at øge antallet af elbiler. Metoden har primært handlet om at gøre det billigere at købe og bruge elbiler, bl.a. ved gratis parkering, opladning og gratis brug af betalingsring. Med succesen følger dog også behov for at mindske disse fordele. Derudover ønskes at gøre centrum af byen mere bilfri ved at fjerne parkeringspladser og skabe nye byrum.
  • Fossilfri byggepladser. Oslo har været drivende i arbejdet med at få skabt fossilfri byggepladser ved gradvist at øge kravet om brug af fossilfrit maskineri, men også i stigende grad med fokus på at vælge bæredygtige løsninger i forbindelse med byggerier.
  • Byudvikling. Oslo har været igennem en markant byudvikling de senere år – især langs havnen, hvor man i lighed med København har skabt helt nye boligkvarterer. Også i Oslo fylder diskussionen om stigende boligpriser.
  • Losæter. Et eksempel på urban farming, der er etableret på et lidt glemt område i byen (ligger ovenpå en vejtunnel og har store udluftningsrør midt i det hele). Der er etableret et ”bagekursus”hus, og Oslo kommune har ansat en gartner, der hjælper områdets nyttehavebrugere.
  • Carbon Capture. Oslos store forbrændingsanlæg Klemetsrud har haft testanlæg på Carbon Capture and Storage (CCS) og har tidligere meldt ud, at de vil bygge fuldskalaanlæg i 2022.

Praktiske oplysninger

Samlet rejsetid varierer fra ca. 9-35 timer alt efter transportform (tur/retur for fly: 9 timer ; tog: 17 timer; færge: 35 timer). 

Estimeret CO2-aftryk

  • Tog: 49 kg CO₂ per person, tur/retur.
  • Færge: 19 kg CO₂ per person, tur/retur, uden bil, 132 kg CO₂ per person, tur/retur, med bil.
  • Fly: 132 kg CO₂ per person, tur/retur.

Mobilitet og cirkulær økonomi m.m.

Amsterdam/Utrecht kan danne rammen for hovedtema om udvikling af smart city initiativer og cirkulær økonomi i sammenhæng med byudvikling og klima. Amsterdam har desuden en række initiativer om begrænsning af parkering og fremme af cykling. Besøget kan bl.a. omfatte parkering; cykling; innovation; cirkulær økonomi; borgerinddragelse; byudvikling; stormflodssikring.

  • Parkering. Amsterdam har meget stramme regler for parkering. Der skal ansøges om parkeringsplads – med flere års ventetid og langt højere priser end i København. Det betyder, at mange må parkere meget langt fra deres bolig.
  • Cykling. Både Amsterdam og Utrecht arbejder med at fremme cykling og især cykelparkering i forbindelse med trafikknudepunkter. Bl.a. har Utrecht bemandede parkeringsfaciliteter med cykelværkssteder (beskæftigelsesprojekter).
  • Innovation. Amsterdam arbejder målrettet med innovation bl.a. i forbindelse med et kommunalt innovationscenter og living lab, som er oprettet i samarbejde med TU Delft, Wageningen Universitet og MIT i Boston. Desuden afsætter man i byen ca. 10 % af driftsbudgettet til innovation af drift.
  • Cirkulær økonomi. Amsterdam har arbejdet med udvikling af smart city initiativer og cirkulær økonomi i sammenhæng med byudvikling og klima. Der er en række erfaringer politisk og med konkrete projekter i byen.
  • Borgerinddragelse. Amsterdam har lavet et citizens assembly som en struktureret måde at inddrage byens borgere på i forbindelse med høringsprocesser.
  • Byudviklingsområder i havnen. Som eksempel kan nævnes Buiksloterham, hvor der bl.a. er eksempler på byggefællesskaber.
  • Stormflodssikring. Katwijk-ann-zee er et kystsikringsprojekt lige uden for Amsterdam med fokus på multifunktionalitet.

Praktiske oplysninger

Samlet rejsetid varierer fra ca. 9-23 timer alt efter transportform (tur/retur for fly: 9 timer; tog: 23 timer)

Estimeret CO2-aftryk

  • Tog: 23 kg CO₂ per person, tur/retur.
  • Fly + tog: 168 kg CO₂ per person, tur/retur.

Mobilitet og klimatilpasning m.m.

Boston og New York kan danne rammen for hovedtema om mobilitet og byudvikling; stormflodssikring og skybrudsplanlægning; bynatur og urban farming; samt cykling. Teknik- og Miljøudvalget gennemførte i 2021 ikke planlagt studietur pga. pandemien COVID-19.

  • Mobilitet og byudvikling. Boston og Cambridge arbejder med at skabe mere plads til cykler og styrer en kraftig byudvikling med pres på boliger og mobilitet. Programmet kunne herunder også omfatte Bostons havnetunnel, the Big Dig.
  • Stormflodssikring. Boston og Cambridge har udfordringer med stigende vandstand. Byerne arbejder med konkrete løsninger bl.a. Waterfront Resilience samt Mystic River. Man arbejder i Boston med at kombinere byudvikling og stormflodssikring, hvilket også er en del af strategien omkring Lynetteholm. New York har siden 2012 arbejdet med stormflodssikring af Lower Manhatten, bl.a. BIGs projekt ’BIG U’, parker i Brooklyn der kan tåle oversvømmelser.
  • Skybrudsplanlægning. New York har indsatsen ”The New Normal”, som blev lavet som opfølgning på store skybrud i sensommeren 2021. Indsatsen rummer planer for beredskab, 10 klimakvarterer efter inspiration fra København, informationsindsats til de mest sårbare grupper mv. Derudover er området i South East Queens et direkte resultat af et flerårigt samarbejde mellem New York og København på klimatilpasningsområdet.
  • Bynatur og Urban Farming. Om New Yorks inddragelse af borgere i klimatilpasning og bynatur.
  • Havneudvikling og cykling. New York har bl.a. ved hjælp fra Gehl Arkitekter eksperimenteret med midlertidige lukninger af veje for at skabe gode byrum og etableret cykelstier langs havnefronten. Havneudvikling er et af de store emner i byen – især i forhold til at etablere boliger, billig transport og adgang til vandet.

Praktiske oplysninger

Samlet rejsetid er tur/retur ca. 25 timer med transatlantisk fly og hvad enten rejsen mellem Boston og New York foregår med fly eller tog.

Estimeret CO2-aftryk

  • Fly + tog: 723 kg CO₂ per person, tur/retur
  • Fly: 750 kg CO₂ per person, tur/retur

Kend København

En en-dagstur rundt i København. Der forventes at være fokus på overordnede temaer om større og aktuelle projekter, der er eller er ved at blive gennemført, og som udvalget forventes at have gavn af at have kendskab til i forhold til de sager, som udvalget behandler. Det kan fx være byudvikling og arkitektur med fokus på bevaring kontra nybyggeri samt indpasning af alment boligbyggeri i Nordhavn, klimatilpasning og byrum i klimakvarteret på Østerbro og andre bydele med områdefornyelse, eller trafik, herunder parkering og cykelparkering.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget kan vælge ikke at tage på studietur eller andre temaer og destinationer.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Udgifter til studietur afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, forelægges udvalget i foråret 2022 endeligt program for første studietur samt forslag til anden studietur, der afholdes senere i valgperioden.  

Borgerrepræsentationen forelægges, inden turen finder sted, indstilling om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.  

                             Søren Wille

                                                                                       / Morten Rixen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 31. januar 2022

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top