Mødedato: 29.09.2025, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Indtægtsbevilling til projekt om fleksibel varmestyring (BMS4Flexumers)

Se alle bilag

Teknik- og Miljøforvaltningen har fået bevilget midler fra Interreg. Öresund-Kattegat-Skagerrak (Interreg. ÖKS) til Københavns Kommunes deltagelse i et projekt, der handler om at skabe fleksibilitet i fjernvarmesystemet. Dette understøtter dels Klimastrategien 2035 og er samtidig næste udviklingsskridt i dagsorden om energifleksibilitet, som er med til at sikre en stærkere forsyningssikkerhed samt en konkurrencedygtig fjernvarmepris. For at modtage den eksterne finansiering, skal Borgerrepræsentationen godkende modtagelsen jf. Københavns Kommunes bevillingsregler.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager tilskud fra Interreg. ÖKS på 2,4 mio. kr. (323.462 EUR) til projektet BMS4Flexumers. Der skal på den baggrund gives en indtægtsbevilling på 2,4 mio. kr. og en udgiftsbevilling på 0,9 mio. kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift, samt en udgiftsbevilling på 1,5 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling KEJD, Service, jf. økonomiafsnittet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har den 19. juni 2025 fået tilsagn om tilskud fra Interreg. ÖKS til at lede et projekt om at udvikle og teste løsninger til fleksibel varmestyring, der understøtter Københavns Kommunes målsætninger om at opnå klimapositivitet og reducere energiforbruget i Københavns bygninger i tråd med Energistrategi for København, som er del af Klimastrategi 2035.

Af Københavns Kommunes Bevillingsregler, vedtaget af Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2024 fremgår, at Borgerrepræsentationen skal tage stilling til indtægter til kommunale aktiviteter. Denne indstilling er en standardindstilling i forhold til at overholde bevillingsreglerne for Københavns Kommune. Under løsningsafsnittet beskrives projektet, som indtægtsbevillingen bidrager til at finansiere.

Løsning

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Kommune, HOFOR, Høje-Tåstrup Kommune, Gladsaxe Kommune, Center Danmark Fonden, Oslo Kommune og Hafslund Celsio (Oslos fjernvarmeselskab). Københavns Kommune deltager med Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen.

BMS4Flexumers handler om at fremme andelen af grøn energi og integrere bygninger i fremtidens smarte energisystem ved at forskyde varmeforbruget tidsmæssigt eller delvist undgå varmeforbrug på visse tidspunkter. Denne form for fleksibilitet er vigtigt for, at København kan omstille sit fjernvarmesystem til lavere temperatur i fjernvarmenettet baseret på vedvarende energi, og undgå aktivering af spidslastkedler fyret med fossile brændsler. Samtidigt er forventningen, at projektet bidrager til en optimeret bygningsdrift af den samlede bygningsmasse i København på sigt, hvilket også forventes at give energibesparelser for den enkelte bygning.

Københavns Ejendomme (KEJD) skal i projektet udelukkende teste løsninger til kommunens egne bygninger. Samarbejdet med de andre byer muliggør, at flere teknologiløsninger testes parallelt, og København kan drage nytte af de andre byers erfaringer og dermed sikre, at ikke bare en men flere teknologileverandører får mulighed for at vise, hvad de kan levere.

Projektet ligger i forlængelse af to andre eksternt finansierede projekter om at aktivere bygninger i energisystemet til fleksibel energianvendelse.

Politisk handlerum

Hvis indtægtsbevillingen ikke godkendes, vil projektet ikke kunne realiseres. Realisering af projektet er et væsentligt element i at leve op til den vedtagne Energistrategi 2035.

Økonomi

Det samlede projektbudget udgør 19,8 mio. kr. (2.656.903 EUR), hvoraf 15 mio.kr. (2.006.718 EUR) er Danmarks andel og 4,9 mio. kr. (649.915 EUR) er Norges andel.
Fordelingen mellem de danske partnere er:

  • Københavns Kommune: 4 mio. kr. (539.104 EUR)
  • HOFOR Fjernvarme: 2,7 mio. kr. (358.257 EUR)
  • Gladsaxe Kommune: 1,6 mio. kr. (212.658 EUR)
  • Høje-Tåstrup Kommune: 3,2mio. kr. (432.538 EUR)
  • Center Danmark Fonden: 3,5 mio. kr. (464.162 EUR)

Projektet er 60% finansieret af Interreg. ÖKS i Danmark. Københavns Kommune og de øvrige danske partnere har dermed en egenfinansiering på 40%, hvilket afstedkommes med interne medarbejderressourcer ved forvaltningen. Der skal ikke betales fondsmoms.

Størstedelen af bevillingen skal bruges til at finansiere interne medarbejdere i Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, som skal arbejde med projektledelse og kommunikation, udvikling og test af løsninger samt evaluering og perspektivering af projektets resultater over den 3-årige projektperiode. Der er også afsat penge til leverandørers test af fleksibilitetsløsninger.

Kontraktholder vil være Copenhagen Solutions Lab (Teknik- og Miljøforvaltningen), som modtager tilskuddene fra Interreg. ÖKS for de danske partnere og håndterer viderefordeling mellem de danske partnere, herunder internt i kommunen.

De bevillingsmæssige konsekvenser af projektet fremgår af nedenstående tabel, hvor også fordelingen internt i Københavns Kommune fremgår. Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter ikke er indikeret med et fortegn. Øgede udgifter er indikeret uden fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling
(nr. og navn)

Indtægt (I) / Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr. (Ingen p/l)

Varig?
Ja/nej

2025

2026

2027

2028

1.

TMU

1000 - Ordinær drift

I

 

-418

-941

-1.052

Nej

1.

TMU

1000 - Ordinær drift

U

108

303

251

285

Nej

1.

ØU

1170 – KEJD, Service

U

137

736

201

390

Nej

1.

ØU

Finansposter

U

-245

-621

489

377

Nej

I alt

 

 

 

0

0

0

0

-

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen Interreg. ÖKS om, at tilskud modtages og igangsætter BMS4Flexumers projektet med de øvrige parter. 

Projektet er et treårigt projekt, der varer fra september 2025 til august 2028.

 

                                         Søren Wille                                                              

                                                                   / Karsten Biering Nielsen

Til top