Mødedato: 28.05.2008, kl. 15:00

40 km zone på Islands Brygge

40 km zone på Islands Brygge

Teknik- og Miljøudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. maj 2008

 

 

9.      40 km zone på Islands Brygge

TMU 329/2008  J.nr. 2008-58637

 

 

 

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende, at der midlertidigt etableres hastighedsbegrænsning på 40 km/t på Islands Brygge ud for Havnebadet for at forebygge ulykker med krydsende fodgængere til Havnebadet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen  indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter,

1.                  at der etableres en midlertidig hastighedsbegrænsning på 40 km/t på Islands Brygge ud for Havnebadet i perioden 1. juni-30. september 2008

 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 24. oktober 2007 at nedsætte hastighedsgrænsen på Islands Brygge mellem Langebro og Bryggebroen til 40 km/t. Samtidig bad udvalget forvaltningen om at etablere de nødvendige hastighedsbegrænsende foranstaltninger i samråd med Movía og Københavns Politi.

Hensigten var, at fartdæmpningen og hastighedsgrænsen på 40 km/t skulle være i funktion før sommersæsonen 2008.

På grund af sammenhængen til anlægsprojekter på Artillerivej mm. er det ikke muligt at gennemføre et fuldt projekt med hastighedsdæmpning på Islands Brygge før sommersæsonen.

 

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har drøftet problemstillingen med Københavns Politi og Movía og er enedes om at foreslå en midlertidig løsning, hvor der etableres skiltet hastighedsbegrænsning på 40 km/t på den strækning af Islands Brygge, der ligger ud for Havnebadet og de øvrige publikumsorienterede arealer.

Formålet er at formindske sandsynligheden for trafikulykker mellem biler på Islands Brygge og krydsende fodgængere til Havnebadet mv.

Den midlertidige hastighedsbegrænsning er planlagt til at fungere i perioden 1. juni- 30. september 2008.

 

Økonomi

Skiltning og information koster 40.000 kr., som afholdes af Teknik- og Miljøforvaltningens driftsbudget.

 

Videre proces

Københavns Politi er hørt i sagen og har samtykket til den midlertidige hastighedsbegrænsning

 

 

 

         Hjalte Aaberg                                                      Niels Tørsløv



 

Til top