Strammere praksis i nattelivet

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte mulighederne for, at praksis på nattelivsområdet kan strammes yderligere for at mindske generne jf. 4. at-punkt i behandlingen af den ny Restaurations- og Nattelivsplan, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 24. august 2017.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

1. at de i bilag 1 beskrevne områder, hvor der er mulighed for at stramme praksis med henblik på at mindske generne i relation til nattelivet, drøftes.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har i bilag 1 beskrevet en række områder, hvor generne fra nattelivet kan nedbringes gennem en ændret praksis. De fleste stramninger har tilhørende dilemmaer for anvendelsen af byen i form af fx mindre udeliv, øgede udgifter for erhvervet, mindre fremkommelighed, øget ressourceforbrug og lignende. I denne sagsfremstilling er handlemuligheder og dilemmaer kort opsummeret for hvert område medhenblik på, at udvalget giver en indledende pejling på, hvad der evt. skal arbejdes videre med.

Løsning

I det nedenstående er handlemuligheder og dilemmaer kort skitseret til udvalgets drøftelse:

1. Restaurationer

Forvaltningen får en del klager over musikstøj fra restaurationer. Med en stramning af restaurationsforskriften kan der fx stilles flere krav om lydsluser og krav om regulering af mobile musikanlæg. Det vil forventeligt have en god effekt. Det vil dog også gælde restaurationer, som ikke generer og som påføres øgede udgifter til ombygning og dokumentation.

Praksis kan desuden skærpes ved strammere håndhævelse efter forskriften. Tidligere og hyppigere håndhævelse er et kraftigt signal, men giver dog også øget administration, og er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemerne løses hurtigere.

2. Detailhandel

Forvaltningen modtager af og til henvendelser om støj fra tidlig varelevering og enkelte forretningers musikafspilning. Udarbejdelse af en forskrift for detailhandlen kan regulere varelevering og evt. støjgener fra musik. Det vil dog nedsætte fremkommeligheden i byen og være en gene for de forretningsdrivende, hvis varelevering kun kan ske i almindelig arbejdstid.

Der er i forvejen en køle- og ventilationsforskrift, som regulerer to primære støjkilder fra fx forretninger. Praksis for krav om støjdokumentation kan strammes, dog med risiko for, at virksomheder, der ikke giver støjgener, påføres administrative byrder og øgede omkostninger.

3. Udendørsservering

Forvaltningen behandler løbende klager over støjgener fra udendørsserveringer. Der kan opnås en støjreducerende effekt ved tidligere lukning af udendørsservering, færre udeserveringer og/eller reducering af serveringsarealet. Det vil dog begrænse ude- og bylivet i byen også i dagtimerne, og indtjeningen vil blive reduceret også for de velfungerende restaurationer.

Støjen fra for sent lukkede udeserveringer kan reduceres ved at øge tilsynsindsatsen yderligere og stramme håndhævelsen. En øget tilsynsindsats og strammere håndhævelse skønnes dog at medføre øget administration. Ligeledes vurderes det, at dialog med restaurationer, hvis udeserveringer lukker for sent, har en positiv effekt.

4. Arrangementer

Forskrift for udendørs musikarrangementer blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i marts 2017. Forskriften regulerer støjgrænser, antal og varighed for musikarrangementer på de mest anvendte pladser og parker i byen. Forvaltningen har allerede strammet praksis ved at øge tilsynet, og der bliver ikke givet tilladelse til forstærket musik på loppe- og madmarkeder.

Forskriften skal evalueres primo 2018 og kan strammes med fx lavere støjgrænser, tidligere sluttidspunkt og færre arrangementer på de mest støjbelastede pladser og parker. Man kan desuden udvide antallet af pladser og parker, og/eller lade forskriften omfatte alle arrangementer i byen og ikke kun musikarrangementer og/eller sætte en fast støjgrænse på arrangementer uden for byens pladser. Alle stramninger vil give færre støjgener for beboerne men også et mindre levende byliv.

Praksis kan også skærpes, så der stilles flere krav til arrangørerne om støjberegninger på forhånd. Det vil give en større sikkerhed for, at støjkravene overholdes, men også øgede omkostninger for arrangører, hvilket især kan gå ud over mindre og ikke-kommercielle arrangementer.

5. Grønne områder

Det er et stort ønske fra især beboersammenslutninger ved Havneparken, at der bliver opsat skilte om, at forstærket musik i parker ikke er tilladt. Der kan i samarbejde med politiet indføres skiltning i udvalgte grønne områder, som forbyder eller tidsbegrænser afspilning af forstærket musik fra fx private musikanlæg. Skiltningens forebyggende effekt vurderes dog at være begrænset, og håndhævelsen kræver ressourcer hos politiet.

6. Kommunens drift

Kommunens drift giver støj fra skraldebiler, renholdelse mv. Kommunen har dog allerede i dag tilrettelagt driften og investeret i støjsvage maskiner, så støjgener minimeres. Fremkommelighed og opgaveløsningen vil blive påvirket negativt, hvis renholdelse og affaldskørsel ikke kan ske tidligt. Flere støjsvage maskiner kræver større investeringer.

7. Gademusikanter

Gademusikanter giver anledning til klager over støj, primært fra de erhvervsdrivende i nærheden men også fra lokale beboere. Praksis kan ændres, så det ikke er tilladt at udfolde sig som gademusikant uden tilladelse fra kommunen.

Gademusikanter søger ikke om tilladelse i dag. En stramning giver derfor mere administration og kræver tilsyn og håndhævelser, som der ikke er afsat ressourcer til i dag.

8. Cykeltaxier

Cykeltaxier, der benytter musikanlæg, giver anledning til klager over støj. Praksis kan ændres ved, at forvaltningen øger sin tilsynsindsats over for de cykeltaxier, der har fået tilladelse til at tage ophold i Indre By, så de ikke spiller musik. Forvaltningen kan dog ikke regulere selve taxikørslen og skal tillige gå i dialog med politiet om en strammere håndhævelse af ordensbekendtgørelsen, der kan forbyde benyttelse af højtalere, musikanlæg og lignende under kørslen.

9. Byggeri og anlæg

Byggeri og anlægsaktiviteter medfører mange klager over bl.a. tidspunkterne for arbejdet, hvis arbejdet foregår i weekenden eller starter før kl. 07.00. Forvaltningen kan føre flere tilsyn og stramme praksis, så der gives færre dispensationer til fx natarbejder på større veje, hvor vejmyndigheden anbefaler arbejde uden for normal arbejdstid. Det vil give færre støjgener men påvirke fremkommeligheden og forsinke anlægsprojekter, hvis der gives færre dispensationer.

Mere kontrol og håndhævelse af arbejde, som udføres på ulovlige tidspunkter i weekender og tidlige morgentimer, kræver omprioritering eller brug af flere administrative ressourcer.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. De konkrete indsatser i nattelivsplanen er finansieret i budgetlægningen for 2018, men der er ikke afsat økonomi til de beskrevne muligheder for stramning af praksis. Forvaltningen vil beskrive de økonomiske konsekvenser ved en senere politisk behandling af konkrete forslag til stramninger.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse vil forvaltningen lægge konkrete forslag frem til udvalget i det nye år. Ved ændringer i forskrifter og lignende hjemmelsgrundlag vil der være en proces med inddragelse af relevante parter. Ændringerne skal i de fleste tilfælde i offentlig høring eller varsles. De fleste ændringer vil derfor først kunne træde i kraft i starten af 2019 med en evt. finansiering.

 

Pernille Andersen

/Anne-Sofie Degn

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. november 2017

Indstillingen blev drøftet.